Vi tester øl, vin & drinks uden alkohol
SPONSORERET indhold

Stor test: Øl, vin & drinks uden alkohol

Der er mange årsager til at vælge alkohol fra, og det behøver bestemt ikke at være kedeligt. Vi har testet en række alkoholfri øl, drinks og hvidvine. Få vores bedømmelse her, og bliv inspireret til, hvad du (måske) skal drikke til årets sidste fester.

Af: Redaktionen Foto: PR og Getty Images
15. dec. 2020 | Opskrift | Fit living

Øl: 

Mikkeller.jpg

Limbo 

Limbo – Riesling Bottle, Mikkeller, 33 cl, 30 kr. hos Shop.mikkeller.dk

Limbo-øllen er tilsat saft fra Mikkellers egne Riesling-druer fra Moselfloden i Tyskland, og den dufter dejligt sommerligt. Smagen er let syrlig, frisk, en smule parfumeret og ikke udpræget øl-agtig, men overaskende lækker, og fordi den ikke er så sød, så vil den være god til både mad og som fyraftensdrink. Vi er fans!

5/5 hjerter - vores favorit 

Heineken.jpg

Heineken 0.0

Heineken 0.0, Heineken Brouwerijen B.V., 33 cl, 199 kr. for 12 stk. (16,50 kr. pr. stk.) hos Alkoholfributik.dk

Øllen dufter som en normal øl, og farven er også meget svarende til en almindelig Heineken-pilsner. Brusen er lidt flad, og smagen er også en anelse tynd. Dog er det den øl i testen, som smager allermest som en øl med alkohol. Den er nem at drikke og er et rigtigt godt bud på en alkoholfri fest-øl.

4/5 hjerter - bedste alternativ til øl med alkohol 

Svaneke.jpg

Don't Worry

Don’t Worry, Svaneke Bryghus, 33 cl., 16,50 kr. hos Nemlig.com

Øllen skummer rigtig fint, når man hælder den op i glasset, og duften minder meget om en almindelig pale ale. Smagen er dog ikke ligeså. Den smager en smule overgæret, og malten er meget fremtrædende. Brusen er fin, men eftersmagen en smule bitter.

3/5 hjerter 

anarkist.jpg

Anarkist Hazy IPA 0,5%

Theodor Schiøtz Brewing Co, 50 cl, 25 kr. hos Føtex.

Både udseende og duft minder om en klassisk Indian Pale Ale. Frisk i duften og lys i farven. Smagen følger dog ikke helt med. Den er lidt kedelig og smager faktisk ikke af så meget. Lidt skuffende, for mærkets andre øl med alkohol er virkelig gode i smagen, ved vi.

3/5 hjerter

tuborg_nul.jpg

Tuborg Nul

Tuborg Nul, Carlsberg Danmark A/S, 33 cl, 39 kr. for 6 stk. (6,50 kr. pr. stk.) hos Nemlig.com

Når den hældes op, ligner den ved første øjekast en helt klassisk Tuborg Pilsner, men den er dog en del tyndere i smagen. Skummet er også til den tynde side, og den giver associationer til en lidt fesen festival-øl. Hvis du har en lang aften foran dig, kan den være god, fordi den er tynd og falder let i maven.

2/5 hjerter

Læs også: 0 % hitter 100 %: Nu sejler vi op ad åen alkoholfri

Drinks:

sparkling_tea.jpg

Blå

Blå, Copenhagen Sparkling Tea Co., 75 cl, 149 kr. hos Illumsbolighus.dk

Det er tydeligt i smagen, at drikken er lavet på te. Det smager klart og lækkert igennem, og især den hvide te står tydeligt frem. Den er ikke for sød, hvilket gør, at man kan drikke flere glas af den, så den vil fint kunne drikkes som velkomstdrink, til maden eller brunchen. Et supergodt og lækkert alternativ til et glas champagne.

5/5 hjerter - vores favorit

bitter_aperitif.jpg

Bitter Aperitif

Bitter Aperitif, The Syrup Co., 35 cl, 99 kr hos Alkoholfributik.dk

Denne alkoholfri sirup kan blandes med mousserende vin, tonic eller danskvand – vi har mikset den med alkoholfri prosecco for at se, om drinken kan være et alternativ til en klassisk Aperol Spritz. Dertil smager den for meget af bær, men det er alligevel en fin velkomstdrink, hverken for sur eller for sød, og det er smart, at man både kan lave drinks med og uden alkohol til samme selskab med siruppen.

4/5 hjerter

spritz_ish.jpg

SpritzISH

SpritzISH, Ish Spirits, 25 cl, 26 kr. hos Coop.

Når den hældes op fra dåsen, ligner drinken en klassisk Aperol Spritz, men smagen er dog i den pænt bitre ende. Den mangler simpelthen lidt sødme for at kunne imitere originalen med overbevisning. Derfor vil vi klart anbefale at pifte den op med lidt friske appelsinskiver og isterninger.

2/5 hjerter

virgin_mojito.jpg

Virgin Mojito

Virgin Mojito, Just Serve It, 25 cl, 45 kr. hos Justserveit.dk

Det er ikke mojito, der rammer næsen, når man sniffer til denne drink, for duften er lidt syntetisk. Smagen minder heller ikke så farligt meget om den klassiske drink med rom og mynte, men imiterer nærmere en sød lemonsodavand, så den egner sig derfor bedst som en enkelt cocktail.

1/5 hjerter

wild_moose.jpg

Mocktail jordbær+hibiscus

Mocktail Jordbær + hibiscus, Wild Moose, 75 cl, 47 kr. hos Supervin.dk.

Drinken har en flot, intens rød farve og virker meget saftagtig, fordi der ikke er bobler i. Smagen er meget sød og minder om en god portion gammeldags jordbærgrød i en tyndere version. Hvis du er vild med søde drikke, så er den måske lige i øjet, men den egner sig nok bedst til et enkelt glas på grund af sødmen.

2/5 hjerter

Hvidvin:

Natureo.jpg

Natureo Muscat

Natureo Muscat, Torres, 75 cl, 75 kr. hos Supervin.dk

Hvidvinen dufter mildt og lidt sødt, når den hældes op, og man glæder sig til at tage en tår. Den balancerer lidt mellem at være en vin og en saft, og man kan ikke snydes til at tro, at den er en ægte hvidvin, for smagen afslører, at der ikke er alkohol i den. Men alt i alt er den fin og kan både drikkes med og uden mad.

3/5 hjerter - vores favorit

Leitz.jpg

Leitz ein zwei zero

Leitz Ein Zwei Zero, Weingut Leitz, 75 cl, 89 kr. hos Juuls.dk.

Duften er let og frisk i vinglasset. Igen kan man godt smage, at der ikke er alkohol i vinen, men smagen er på sin egen måde fin og frisk, og du kan tydeligt smage noter af citrusfrugter. Den egner sig særligt til en solrig eftermiddag på terrassen, forestiller vi os, og skal, som med de andre vine i testen, nydes iskold.

3/5 hjerter

Appalina.jpg

Appalina Sauvignon Blanc

Appalina Sauvignon Blanc, Weinkellerei Hechtsheim, 75 cl, 39 kr. hos Salling Groups dagligvarebutikker.

Duften, der møder os, minder lidt om svovl, hvilket ikke er den bedste duft. Den smager dog ikke af svovl, men smagen er meget syrlig. Den skal klart drikkes isnende kold og helst på en varm sommerdag. Smagen er ikke i topklasse, men man kan nok heller ikke forvente meget mere i forhold til prisen.

1/5 hjerter

Anbefalet til dig