Forkert BH-størrelse
SPONSORERET indhold

6 tegn på, at du bruger en forkert BH

Mange kvinder ifører sig dagligt en BH, men 75 procent vælger en forkert størrelse og model, som ikke passer til deres kropstype.

Af: Redaktionen Foto: Getty Images
04. nov. 2019 | Mode | Eurowoman

Det behøver ikke at være så svært at finde den perfekte BH, for du kan nemlig selv tjekke, om du har den rigtige størrelse. Vi har lavet en check-liste med seks tegn på, at du bruger en forkert BH og få svar på, hvordan du finder den, som giver dig den flotteste barm.

LÆS OGSÅ: Hvad siger din kønsbehåring om dig?

Størrelsen på din BH er forkert, når...

  1. Din BH glider op bag på ryggen. Det er nemlig et tegn på, at den er for stor i omkredsen. Der skal kun lige være plads til, at du kan klemme et par fingre ind mellem din ryg og der, hvor du lukker BH'en.
  2. Dine bryster flyder over. Skålen på din BH er for lille, og BH'ens kant vil derfor skære ind i dit brystvæv og lave et "dobbeltbryst". Prøv i stedet at beholde samme omkreds i cm, men gå én skålstørrelse op.
  3. Din BH føles som om, den ikke støtter brysterne. Skålene kan være for store, eller også er skålformen forkert, og stropperne for tynde.
  4. Stropperne laver røde mærker på skuldrene. Stropperne er måske strammet for hårdt, eller de kan være for smalle. BH'en skal blive siddende, når du tager stropperne ned fra skulderen.
  5. Din BH laver mærker under brystet. Skålene kan være for store, og omkredsen for lille, hvilket vil lave ubehagelige mærker under brystet.
  6. Din BH laver deller på ryggen. Omkredsen er for lille. Prøv også at vælge en BH med en bredere ryg-strop. Det holder fast på formen, og flader huden ud.

Prøv vores guide til, hvordan du finder den helt rigtige BH her.

Anbefalet til dig