julecrocs
SPONSORERET indhold

Her er skoene, der redder julen

Er du vaskeægte Crocs-fan, er der godt nyt. Nu kan du nemlig få dit yndlingsfodtøj i en juleudgave. Tænk en julesweater til fødderne…

Af: Julie Bruun Lund Foto: PR
23. nov. 2021 | Mode | ALT.dk

Det seneste års tid har de – til nogens store glæde og andres undren – vundet indpas i modebilledet. Ja, de blev sågar set på den røde løber ved dette års Oscar-uddeling.

LÆS OGSÅ: Klummeskribent er i tvivl: Er jeg alligevel en Crocs-kvinde?

Vi taler om et af tidens mest udskældte stykker fodtøj. De bløde, farverige gummitræsko, der første gang så dagens lys i 2002 ­– og som blev hængende.

Man kunne kalde dem fodtøjets Fiat Multipla. Den er praktisk, men grim. Og i stand til at dele vandene som få. Det er ret meget enten-eller. Præcis som med Crocs. Personligt er jeg til Crocs, men skal ikke bede om en Fiat Multipla. Igen, enten-eller.

Det amerikanske skomærke ved, at de har en trofast fanskare, der står dem bi i tykt og tyndt. Derfor tør de også vove sig udi at lave fodtøj til familiens kæledyr nummer ét og at indgå designsamarbejder med luksusmærker som Balenciaga, der i år resulterede i en (alt for dyr) Crocs-model med hæl. Ja, hæl.

hvide julecrocs.jpg
Foto: PR.

Sidste nye skud på stammen er derfor også meget naturligt en juleudgave. Som en slags julesweater til fusserne. Med blødt indlæg. Ah…

Få ting vil fuldende dit juleoutfit. Kan du se det for dig?

Den julede udgave fås i to modeller. Én i et rødt/hvidt mønster og en mere multifarvet model. Prikken over i’et er, at der kan tilkøbes charms med fine julefigurer: fra den klassiske bil med et juletræ på taget, honningkagekonen til en julesok.

charms.jpg
Foto: PR.

Skal du ikke investere i et par spritnye Crocs, kan de julede charms også bruges til at opgradere det par, du allerede har stående hjemme på skohylden. Smart.

Anbefalet til dig