Men faktisk bliver livedeltagerne ikke de eneste, der indtager scenen denne fredag aften. Der kommer nemlig også fint besøg af bandet Folkeklubben.
- Vi glæder os til at spille i aften, og temaet om barndommens sange er glimrende. Husk, at vil du se frem; må du se dig tilbage. Vi er børn af den tabte tid. Vi overgir os aldrig, lyder meldingen fra bandet forud for deres optræden.
Det kunne lyde kryptisk, men det er formentligt en hentydning til, at Folkeklubben vil optræde med nummeret 'Børn af den tabte tid', som er titelsangen fra deres femte og seneste album, der udkom i november 2020, og hvor omkvædet netop lyder "Vi er børn af den tabte tid. Vi overgiver os aldrig".
Folkeklubben består af trommeslager Rasmus Jusjong, forsanger Kjartan Arngrim og guitarist Rasmus Dall
Selvom det er første gang, popgruppen skal optræde til 'X Factor', så er det ikke første gang, man hører deres musik i programmet.
Annonse
I sidste års 'X Factor' optrådte deltageren Emil Wismann nemlig med et af Folkeklubbens største hits 'Fedterøv' fra deres debutplade, ligesom den tidligere deltager Patrick, der er stor fan af gruppen, tilbage i 2019-udgaven af 'X Factor' fortolkede deres sang 'Sort tulipan', som er titelsangen på deres fjerde album.
Se Emils optræden med 'Fedterøv' i sidste års 'X Factor' her
Se Patricks optræden med 'Sort tulipan' i 'X Factor' 2019 her