5 tips: Sådan går du fra FOMO til JOMO

Slukker du oftere og oftere for telefonen for at bruge tid på noget andet end sociale medier? Er du ikke længere så optaget af, hvad vennerne skal på lørdag, fordi du ved, at du selv har mest lyst til at blive hjemme?

Hvis svaret er ja, er du sandsynligvis et af de mange mennesker, der for tiden er ved at bevæge sig væk fra en småstresset tilstand af FOMO (Fear Of Missing Out) over mod en mere rolig JOMO (Joy Of Missing Out). Og hvad vil det så egentlig sige?

Jo, FOMO er et fænomen, der er blevet særdeles udbredt i kølvandet på vores ofte meget tidskrævende digitale vaner. Det dækker over angsten for at gå glip af noget og har i lang tid fået mange af os til at hoppe med på aftaler, vi inderst inde ikke orker, og til at scrolle og scrolle på Instagram for at se, hvad venner og bekendte bruger tiden på.

Men nu er vi altså begyndt at se mere indad, siger både en psykolog og en fremtidsforsker. Vi vender blikket mod os selv og ser på, hvad det egentlig er, vi har lyst til at bruge tiden på. Vi hælder mere mod JOMO – glæden ved at gå glip af noget.

Læs også: "Vi har brugt vores skærme til at undgå hinanden"

Og det er generelt en sund udvikling. “Vi lever i en verden med rigtig mange tilbud, så vi spejler os meget i, hvad andre mennesker gør. Hvis vi navigerer efter, hvad alle andre gør, kan det hurtigt blive et kaos, fordi der er så mange muligheder, der kan være forkerte for netop os.

Ved at vælge til og fra og sige nej, så kommer vi tættere på, hvem vi selv er og på at vælge det rigtige for os. Når vi gør det, er det et eksempel på JOMO,” siger fremtidsforsker Anne Skare Nielsen fra bureauet Universal Futurist.

Hun forklarer, at du i en overgangsfase fra FOMO til JOMO ofte vil have modreaktioner på de ting, som udløste FOMO’en. Har du for eksempel brugt meget tid på de sociale medier, vil du vælge dem fra, ligesom du måske vil booke en rejse, hvis du føler, at dine manglende rejseplaner har givet dig en fornemmelse af at gå glip af for meget.

Magiske øjeblikke

Når vi på den måde begynder at zoome ud af FOMO og ind i JOMO, kan det ifølge Anne Skare Nielsen lede os til et mere lykkeligt liv på sigt.  “De sociale medier bombarderer os hele tiden med, hvor fantastiske alle andre er, og hvor fantastiske liv de lever.

Til sidst kan vi ikke finde ud af, hvad der gør os glade, fordi der er så mange ting, vi kan gå glip af. Vi kan sagtens leve et godt liv, selv om vi ikke altid finder ind til kernen af, hvad der er rigtigt for os, men samtidig vil vi hele tiden have en fornemmelse af, at der er noget, der mangler.

Det vil fylde rigtig meget. Finder vi til gengæld frem til, hvad der mangler, vil vi derimod føle os fuldendte, og det er det, vi kalder magiske øjeblikke. Øjeblikke, der ligger på en sti som lysende små prikker, der kan lede os på vej i den rigtige retning i vores eget liv,” siger Anne Skare Nielsen.

Det er ikke kun lykken, der kan få en saltvandsindsprøjtning ved, at vi begynder at kigge mere indad. Det kan vores mentale sundhed også. At gå rundt i en tilstand af FOMO fører nemlig ikke noget godt med sig, påpeger psykolog Eva Hertz.

“FOMO handler i høj grad om vores liv på de sociale medier, som generelt ikke er gode for vores mentale helbred. Folk bruger ofte tiden på Facebook som afslapning, men det kan tricke angst og give en følelse af utilstrækkelighed, fordi vi sammenligner os med andre, som lægger glansbilleder op. Det øger vores oplevelse af ensomhed og af at føle os udenfor,” siger hun.

Hun ser også på FOMO i et bredere perspektiv. 

“Det handler også om det liv, vi generelt lever. Vi arbejder i et højt tempo og føler, at vi som medarbejdere skal være med på beatet hele tiden for at hænge fast i vores job. Når vi har fri, er vi også bange for ikke at være på med det hele. Sammenlagt giver det os alt for mange stimuli,” siger hun.  

Læs også: Tør du vise din sårbarhed? 5 skridt til en dybere kærlighed

Til stede i nuet

Netop den høje hastighed i praktisk taget alt, hvad vi foretager os, er ifølge Eva Hertz grunden til, at vi nu hakker bremsen i. “Det er en modreaktion på al den stress, vi har i samfundet, og den hastighed, som de fleste lever med.

Vi skal nå det hele på den halve tid, og det betyder, at vi mister glæden ved det. I stedet er det blevet tydeligt for mange, at glæden lever i det langsomme tempo,” siger Eva Hertz, der er enig med Anne Skare Nielsen i, at dette u-turn betyder, at vi kommer til at leve vores liv mere bevidst og dermed mere glædesfyldt.

“JOMO er at være mere til stede i nuet og mere fokuseret på egne værdier, og på hvad vi som menneske synes, er vigtigt at gøre. Derfor vil vi begynde at tage bevidste valg ud fra, hvad vi har brug for, og hvornår vi har det godt. Vi laver et skifte fra doing til being, hvor vi er optaget af at være til stede her og nu og dermed opleve glæden i det. Når vi oplever selvforglemmelse i form af sport, en hobby eller andet, opbygger vi positive følelser og oplevelser af glæde.”

Statistisk set er unge kvinder den gruppe, der bliver påvirket mest af det høje tempo og skrækken for at gå glip af noget, fortæller Eva Hertz.

Hun oplever dog en øget opmærksomhed på de mentalt usunde følger af at leve sådan, og på sigt kan den opmærksomhed være med til at mindske risikoen for at udvikle stress.

“Der er flere og flere, der bevidst trækker stikket eller tager en digital detox, ligesom at meditation er blevet langt mere mainstream end tidligere. Netop meditation er super- godt som en metode til at være i nuet. Og det er det, det hele handler om.”