Cecilie Hother: „Jeg er skide nervøs for, om jeg kan klare det...”

HVORFOR HAR DU SAGT JA TIL AT BESTIGE MONT BLANC?

– Alle har det jo nok sådan, at der skal ske noget stort i deres liv, som de kan tænke tilbage på resten af livet, og af samme grund har jeg valgt at sige ja til at bestige Mont Blanc. Jeg elsker udfordringer, og jeg vokser som menneske, når jeg begiver mig ud i noget, som ligger uden for min comfortzone. Det er en kæmpe motivationsfaktor, at jeg ikke ved, hvad jeg skal forvente, da det jo ikke ”bare” er et løb på 5 kilometer, men Europas højeste bjerg, jeg skal bestige. Og det betyder selvfølgelig meget for mig, at det er et velgørenhedsprojekt, der står bag. Tanken om at gøre noget for andre mennesker, samtidig med at jeg får stillet min egen eventyrlyst er i mine øjne den helt rigtige kombination.

SE OGSÅ: fit rejser: Stærke lår og mental massage i Italien

HAR DET VÆRET EN DRØM FOR DIG AT BESTIGE MONT BLANC?

– Jeg er utrolig eventyrlysten, og jeg har altid tænkt, at hvis jeg en dag får chancen for at bestige et bjerg, ville jeg tage imod udfordringen med stiv arm. Så jeg er super taknemmelig for at få muligheden.

HVORDAN HAR DU RENT MENTALT FORBEREDT DIG PÅ TUREN?

– Først og fremmest skulle jeg gøre op med mig selv, om jeg var villig til at lægge den tid i det, som det kræver – for det kræver meget tid og mange kræfter, og jeg var meget bevidst om, at hvis jeg ville være med i projektet, så skulle det være 100 procent. Og så er det selvfølgelig dejligt at vide, at når jeg går op ad bjerget, gør jeg det for en god sag.

SE OGSÅ: 3 kvinder: "Jeg trænede mig tilbage til livet"

TUREN OP OG NED AF BJERGET TAGER CA. 16 TIMER - HVORDAN HAR DU FORBEREDT DIG FYSISK PÅ DEN LANGE DISTANCE?

– Jeg har trænet intensivt de sidste 4 måneder, og det allervigtigste har selvfølgelig været at få så mange kilometer i benene som muligt, så træningspassene har bestået af trappetræning og vandreture. Vi har blandt andet travet 230 etager op og ned i Codanhuset med oppakning – svarende til at gå et maraton. Det var virkelig noget, som kunne mærkes i lårbasserne dagen efter, men det er så fedt at træne, nu hvor jeg har et mål med det.

Min kæreste skal også med på turen, og træningen har gjort os meget bevidste om at gå. På vores sommerferie i Rusland valgte vi at gå rundt til alle seværdigheder i stedet for at tage offentlig transport, som vi nok normalt ville have gjort – det resulterede altså i, at vi gik op mod 20 kilometer om dagen. Det har været vigtigt for mig, at det er et kæresteprojekt og ikke et soloprojekt, for når vi frivilligt bruger søndagen på at gå 12 timer i træk, betyder det meget, at vi bakker hinanden op. For selvom det kunne være hyggeligt at bruge søndagen på at se serier, er det altså ligeså hyggeligt at gå en lang tur sammen. Og det er jo helt vildt, så meget vi får talt sammen, når vi går – det er virkelig befriende.

SE OGSÅ: VIDEO: Få kroppen fit med Anne Bech

HVAD ER DINE FORVENTNINGER TIL TUREN?

– Jeg glæder mig virkelig meget, men fordi det her ikke er en oplevelse, som jeg får serveret, så er jeg skide nervøs for, om jeg nu kan klare det, og om jeg er i god nok form. Men tanken om, at jeg er den eneste, der kan gøre noget, er super motiverende.

Omvendt er der to faktorer, som jeg ikke er herre over. Er vejret dårligt på de to dage, hvor vi har chancen for at bestige bjerget, kommer jeg ikke til toppen. Eller bliver jeg ramt af højdesyge, kommer jeg heller ikke til toppen. Så det er en ambivalent følelse af både nervøsitet og glæde.

Og skuffelsen ligger og lurer hele tiden – for selvom de fleste nok kender mig som den smilende og glade type, er jeg faktisk også ret temperamentsfuld. Hvis ikke jeg får chancen for at bestige bjerget, bliver jeg så skide skuffet, at jeg frygter, jeg får svært ved at styre mit temperament. Jeg vil bare så gerne til toppen!

SE OGSÅ: Test: Hvor sund kan du blive på bare 4 uger?

SE OGSÅ: Michelle Kristensen: "Jeg har prøvet alle slankekure"

SE OGSÅ: 3 kvinder tester: Kan du klare 3 uger uden sukker, alkohol og hvede?