Det bedste gear til dit løb

Det bedste gear til dit løb

Vi har samlet gode bud på løbetøj og -gear + 4 apps, der kan gøre dit vinterløb endnu bedre og sjovere.



Opgrader dine løbetights til en foret udgave, så stængerne holder sig varme i kulden. Momentum Warm Tight fra Salomon, str. XS-XL, 600 kr. Se loberen.dk

Langærmet undertrøje i 100 % merinould, der holder dig lun indefra. Uldundertrøje fra Kari Traa, str S-XL, 599 kr.

Du mister en hele del varme op gennem knolden, så husk en god hue – og gerne en synlig en af slagsen med vindtætte områder. Mythos 2.0 fra Gore Running Wear, 299 kr.

Gode løbehandsker med vindafvisende materiale på fronten gør meget for din løbeoplevelse. Running Thermo fra GribGrab, 299 kr.

Lun og åndbar løbejakke, der ved hjælp af små LED-lys øger din synlighed i vintermørket. Pure NightCat Powered Jacket fra Puma, str. S-L, 1.200 kr.

Pandelampe. Så kan du se, hvor du løber, selvom det er blevet mørkt. Og andre kan også bedre se dig. Tikka Plus 2 fra Petzl, 360 kr. Se loberen.dk.

Pigge til løbeskoene. Hjælper dig til at stå bedre fast, så hverken sne eller is er en hindring for en løbetur. Anti-slip-pigge, 149 kr. Se loebeshop.dk

Bliv set i mørket i denne vest med både reflekser og LED-bånd. Vest fra Nite LZE, 275 kr. Se byman-sport.dk

4 apps, der giver dig varmen

Klassikeren: Endomondo – brugervenlig, allround tracking af alle dine løberesultater. Del dem med vennerne, og følg dine fremskridt vinteren igennem. Fås i en gratis lightudgave, mens pro koster 39 kr.

Den effektive: Tabata Pro – knaldhård tabatatræning, der gør underværker for din kondition og gør det muligt at skræddersy dine egne intervaller. 19 kr.

Til den nye løber: Couch-to-5K – bliv guidet igennem dine allerførste fem kilometer på ni uger. Gratis.

Den skøre: Zombies, Run! – spurt fra zombierne, og saml medicin og forråd til de overlevende på vejen. Intervaltræning på den intense, halvskøre og sjove måde. 25 kr.