Foto: Getty Images | 9 gåde råd til at være sund på budget.
Fit living

Hvad koster din sundhed? Her er 9 steder at spare

Vi er vilde med superfoods, individuel træning og alt det, der får os til at føle, at vi gør noget særligt for os selv. Men et sundt liv behøver ikke være så avanceret – eller dyrt – for at være godt.

Af Charlotte Wendt Jensen 12.jul.2018 Sundhed

Rækker du også ud efter en bøtte skyr, når du står i supermarkedet? En pakke quinoa? Og en pose chiafrø? Nå ja, og en flaske kildevand, der kan ligge i tasken, hvis du bliver tørstig? Og har du også et par faste træningstimer stående i kalenderen? Så ligner du nok ret mange andre danske kvinder, for sundhed er kommet på dagsordenen, og den er kommet for at blive. I en sådan grad, at hvor en løbetur, et æble og et glas vand fra vandhanen tidligere var nok til at blive stemplet som sund, er tidens tendenser til en kost bestående af mirakelfoods som netop quinoa og chiafrø samt indtog af træningscentre og studios med mere en-til-en fokus.

“Gennem tiderne har vi set en konstant stigende sundhedsinteresse i befolkningen, både blandt mænd og kvinder. Op igennem 90’erne og 00’erne er der flere og flere, der har svaret ja, når vi har spurgt danskerne, om de bestræber sig på at spise sundt. Vores kostundersøgelser går ud på, at folk registrerer kosten i en uge, og de, der svarer, at de ofte eller meget ofte bestræber sig på at spise sundt, de spiser også en sundere kost over en uge, så det vidner om, at der er en sammenhæng mellem intention og adfærd,” forklarer Sisse Fagt, der er seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttet og forsker i danskerne kostvaner i forhold til sundhedsmål for kosten.

Hun mener, at den stigende sundhedsbevidsthed blandt andet skyldes medierne.

“Vi bliver bombarderet med historier om livsstilssygdomme og senest en national sundhedsprofil, der siger, at det går den gale vej, så mange bliver trigget til, at de bør gøre noget.”

LÆS OGSÅ: 7 superkorn du skal kende + 4 lækre grød-opskrifter

36%...

... af alle kvinder bruger mellem to og fire timer på sport og motion om ugen. 23 procent bruger mellem fire og seks timer om ugen, og 22 procent bruger mere end seks timer, viser de seneste tal fra 2016 fra Danmarks Statistik.

Quinoa er bare sjovere end ris

Men hvorfor behøver det noget᾽at være så heftigt? Fødevarestyrelsen har stadig 10 kostråd og barndommens kostpyramider findes stadig på plakat i venteværelserne på diverse lægeklinikker, men det er bare ikke helt nok. Sundhed er blevet mere avanceret og dermed også en mere bekostelig affære.

“De officielle kostråd får på puklen for, at de er kedelige, og så er mediebilledet med til at pege på, at der er nogle fødevarer og måder at spise på, som er bedre end andre. Der er en hype med dyre produkter som acai- og gojibær, der bliver udråbt som værende unikke, og hvis du bare spiser det og det, så får du det simpelthen så godt, og du bliver i hvert fald dobbelt så sund end ved at spise gulerødder. Samtidig har vi bloggere, der pludselig taler om følelser, poster det lykkelige liv og skriver personligt om sunde oplevelser, og det smitter af. Det startede med bogen Kernesund Familie, der lagde vægt på, at hvis du bare spiste på en bestemt måde, så ville du få en lykkelig familie, og sådan er der altid trends i gang. Firstmoverne tager ting til sig, som de har fundet i Peru eller Sydamerika, hvor indianerne spiser det, og det er lidt mere sjovt end bare at spise ris eller andre basisfødevarer, som sagtens kan indeholde alle de antioxidanter og indholdsstoffer, som vi har brug for,” siger Sisse Fagt og lægger vægt på, at der i tiden også ligger et enormt fokus på individet. Hun uddyber:

“Vi vil gerne finde nogle quickfixes, der virker lige netop for os, så når der for eksempel bliver sagt at visse ting er godt for kvinder i særlige faser af deres liv, bliver det langt mere spændende. Individet er i centrum, og tesen er, at vi tjener os selv bedst ved at spise og træne på måder, der er tilpasset netop os.”

LÆS OGSÅ: Her finder du masser af dejlige opskrifter med quinoa

SUND MAD PÅ BUDGET

App it

Når restauranter og supermarkeder lukker, er der ofte mad tilovers, og i stedet for at smide den ud, kan du købe den til spotpris gennem de to apps Too Good To Go og YourLocal. Det eneste, du skal gøre, er at hente maden selv.

WeFood

WeFood er supermarkeder med overskudsmad, der sælger alt fra fødevarer til kosmetik, der ikke længere kan sælges i almindelige supermarkeder, fordi de har ødelagt emballage eller er tæt på udløbsdato. Prisen er 30-50 procent billigere end normalt. Drives af frivillige, og overskuddet går til Folkekirkens Nødhjælp.
Noedhjælp.dk

Coop og Rema1000

I samarbejde med Stop Spild Af Mad-bevægelsen har Coop udarbejdet et Madspildsmanifest, der skal reducere madspild. Det gør de blandt andet ved at sætte priserne ned på varer, som nærmer sig sidste holdbarhedsdato. Det samme gør Rema1000, som har indført stykrabatter og mere single-venlige tilbud og pakninger.
Coop.dk og Rema1000.dk

LØS Market

Er du træt af varer pakket i for store portioner, skal du handle hos LØS Market i København, som er landets første emballagefri supermarked. Her finder du blandt andet linser, bønner og mel, som du kan blande fra særlige doseringsbeholdere. 
Loes-market.dk

TIP

Skift et par ugentlige kildevandsflasker til 10 kr. stykket ud med en vanddunk med vandhanevand og få 1.040 kr. i hånden på et år.

Hvor sund vil du gerne tage dig ud?

Ifølge Søren Askegaard, professor i forbrugeradfærd på Institut for Marketing & Management på Syddansk Universitet, kan man i forbrugerforskningen finde mindst fire grunde til, at et område som sundhed får den betydning for os, som den gør. Den første gælder vores selvopfattelse og vores omgivelser.

“Forbrug er et statussymbol og en måde, hvorpå vi kommunikerer og klassificerer os selv og hinanden i nogle sociale kategorier. Når det gælder sundhed og fitness, går der status i udstyr og i hele tiden at finde på noget, der er mere eksklusivt, som giver en særlig status inden for en subkultur. Tingene giver mening for os, fordi vi bruger dem til at sætte hinanden i bås med,” siger han og illustrerer det med den flaske kildevand, som i mange år har ligget tungt i hænderne på mange som et visuelt vidne om en sund livsstil.

“Ingen rendte rundt med en flaske vand, da jeg var barn, det var helt utænkeligt. Vi kunne jo bare åbne for en vandhane. Det er et betydningsunivers, der har forandret sig og en kulturel vane, som ikke er et spørgsmål om at optimere, men i stedet at der er kommet nye mønstre i samfundet for, hvordan‛man gør. At gå rundt med vand er et signal om, at du er et fornuftigt menneske. Men det har ikke kun noget at gøre med kommunikationen til andre at gøre – det er også til en selv. Vi har hørt, at vi skal drikke meget vand, fordi det renser, og vi skyller det grimme ud, og selv om det er mere magisk tænkning end realitet, opbygger det en identitet, der siger, at jeg er sådan en, der har kontrol over tingene. Det er med til at give omverdenen og os selv et billede af, hvem vi er,” forklarer Søren Askegaard og påpeger dermed, at den anden grund har med sammenhængen mellem forbrug og vores identitet at gøre.

LÆS OGSÅ: Vi drukner vores børn i gaver, men glemmer, at vi faktisk gør dem en bjørnetjeneste

30.000.

Så mange flere kvinder har ifølge Danmarks Statistik meldt sig ind i et fitnesscenter fra 2014 til 2016. 41 procent af alle landtes kvinder har dyrket en form for fitness i 2016.

9 cheap ways

  1. Træn gratis Naturen er lige udenfor døren, og den er helt gratis at benytte som træningscenter. Intervaltræn op og ned ad bakker, og lav styrketræning på bænke og træstammer.
  2. Drik vand fra hanen Lad vandflaskerne i butikkerne stå, og drik vandet fra hanen, og spar dermed også på plasten. Vil du have vand med bobler, så køb en sodastreamer.
  3. Indfør kødfri dage Kød er dyrt, så undlad det i menuen et par dage om ugen. Udover at booste din økonomi er det også godt for din fordøjelse og for miljøet. Ifølge FN’s Fødevare- og landbrugsorganisation står verdens kødproduktion for18 procent af den samlede udledning af drivhusgasser.
  4. Planlæg dine indkøb Brug et kvarter om ugen på at lave en madplan, så du kan handle målrettet ind. Køber du ind uden en plan, ender det ofte med unødvendige ting i kurven, som du i værste fald ikke får brugt.
  5. Find det rette fitnesscenter Tjek udvalget ud, inden du melder dig ind i et fitnesscenter. Lav en liste over mulige steder, og book en prøvetime. På den måde er der større chance for, at du køber et medlemskab, du får brugt.
  6. Shop på nettet At handle på nettet er en måde at undgå impulskøb på. Her kan du også få lækker mad til spotpris med diverse apps.
  7. Mere fisk Køb din fisk direkte fra fiskekutteren i havnen. Prisen er lavere end i butikkerne og garanteret frisk.
  8. Olie uden shot Spar på de dyre olieshots, og få i stedet de essentielle fedtsyrer gennem maden. Som fede fisk, solsikkeolie og avocado.
  9. Kend din kaffe Hvor mange kopper kaffe drikker du om dagen? Nyder du dem, eller skal du hellere finde et yndlingskaffespot, og nyde én god kop i stedet for tre mindre gode?

Vi lever i en kultur, hvor performance er vigtigt

Udover en markering af os selv som menneske for andre og for os selv, så er vores trang til at springe ud i hot yoga og crossfit også en del af den tid, vi lever i, mener Søren Askegaard.

“Vi skal ikke være blinde for, at forbruget også er et mål i sig selv. Vi lever i en såkaldt oplevelsesøkonomi, hvor livet helst skal fyldes med oplevelser, og markedet er fyldt med tilbud, som vi hele tiden kan afprøve. Og når det gælder sundhed, er det også en måde at teste vores egen performance på. Vi lever i en kultur, hvor performance er vigtigt, så vi prøver vores egne grænser af og helst med noget, som er tilpasset vores unikke personlighed. Vi vil have noget, der er skræddersyet netop til os, og vi er hele tiden på jagt efter det helt rigtige. I det mylder af muligheder, der findes, ved vi aldrig, om der er noget, der passer os en anelse bedre, så det ansporer os til at afprøve nye træningsmetoder hele tiden.”

Sidst spiller det sociale element også ind på vores tilgang til sundhed.

“Vi leger også med hinanden, når vi forbruger, fordi vi synes, det er sjovere at gøre ting sammen, også selv om vi gør dem hver for sig, som det kan være tilfældet med træning. Det er det, som er blevet kaldt for forbrug som leg,” siger Søren Askegaard.

Carsten Obel er professor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Han er enig med Søren Askegaard i, at vi gerne vil indgå i et fællesskab med andre i vores sundhed. Ikke blot for det sociale, men fordi det at være del af en gruppe, som er særlig sunde på en moderne måde, gør det nemmere og mere rigtigt.

“Det er nemmere at dedikere sig til noget, når der er noget særligt gruppemæssigt i det. Noget så banalt som at spise et æble giver ikke følelsen af, at du er en del af noget større, men spiser du efter et særligt program, er du en del af en bevægelse, og du kan identificere dig som en del af en gruppe, og det er en form for gevinst. Du gør tingene på en bestemt måde sammen med andre, og det giver en større betydning for individet. Samtidig med, at vi gerne vil være sammen med andre, skal der dog også være en vis frihed i det, fordi vi selv vil bestemme, hvornår vi skal træne,” siger Carsten Obel.

LÆS OGSÅ: Kan en daglig gåtur give dig det lys, din krop har brug for?

SPAR 3.640 KR. ÅRLIGT

Ved at skifte tre ugentlige takeaway cafelatter til en gennemsnitspris på 35 kr. ud med en enkelt. Eller spar 4.992 kr. ved at gå hele vejen, og skift ud med tre hjemmelavede nespresso kopper til en kapselpris på 3 kr. stykket.

Modbølge i sigte

Sundhedsbølgen ruller altså med fuld kraft, men på et tidspunkt i horisonten anes måske en tilbagegang. En bølge afleder erfaringsmæssigt altid en modbølge.

“Vi hopper med på nogle bølger, og det må vi godt, for det er med til at gøre sundhedsbilledet mere varieret, men nye reaktioner skaber altid modreaktioner på et tidspunkt. Vi er gået fra hypet international mad som sushi og tapas til at se det nordiske køkken blomstre op, og fra Atkins og Palæo kure med fokus på kød til en veganertrend, hvor kød er udfordret både sundheds- og klimamæssigt. Og de hypede superfood kan sagtens erstattes med billigere og mindre eksotiske alternativer. Der er intet videnskabeligt, der lover alt det, de siger, de kan, så jeg hælder helt klart til alternativerne. Sundhed kan være dyrt, og sundhed kan være billigt, og hvis du svømmer i penge, fejler superfoods ingenting, men det er en dyr måde at få de vitaminer på, som du fint kan få i en helt almindelige, varieret kost,” siger Sisse Fagt.

Søren Askegaard mener, at fokus på sundhed er kommet for at blive, men at måden vi agerer på i forhold til det, kan gå hen og ændre sig på sigt.

“Sundhed er en helt central værdi i nutidens samfund. Nogen kalder det for en moderne ideologi, fordi det er et system, der sådan set legitimerer sig selv. Hvorfor vil vi være sunde? Det vil vi bare, og det giver næsten ikke mening at sige, at ‘det vil vi ikke’, hvilket formentlig hænger sammen med forskellige nutidige forestillinger om selv- og livsoptimering, om performance, om lykke og i sidste ende et ønske om, om ikke at undslippe døden, så i hvert fald at løbe fra den så længe som muligt. Det er et godt billede på, at vi har at gøre med et værdigrundlag, som vi ikke stiller spørgsmålstegn ved, men i det omfang, vi bliver bevidste om, at vi til en vis grad iscenesætter os selv som sunde, kan der komme en selvkritisk bevidsthed. Det kan blive så dominerende, at det ikke er til at være til, og så kan der sagtens komme modtendenser.”

Et forkert fitnessmedlemskab kan være dyrt købt. Et medlemskab af fitness.dk koster årligt 5.087 kr. inklusive oprettelse. Hos Fitness World betaler du mellem 3.407 og 4.607 kr. afhængigt af abonnement.


Henter...