Alexander og Mai fra "Bachelorette"
Foto: TV 2
Alexander blev presset: Det var slet ikke meningen
Alexander fik ikke Mais rose med det samme, da Mai havde lavet en aftale med produktionen, men den aftale endte med at trække ud.
I dagens afsnit af "Bachelorette" bliver Alexander for første gang rigtig presset, da der oveni mingle også er roseceremoni. Men det er ikke Petras twist, der får den ellers selvsikre bejler til at svede, men derimod Mais beslutninger undervejs.
For mens Nicolaj får en rose efter første samtale med Mai, så får Alexander ikke selv en, og Mai efterlader ham med beskeden om, at hun lige er nødt til at tænke sig om.
Til HER&NU/Realityportalen sætter Alexander ord på oplevelsen.
- Jeg gik igennem alle følelser på én gang. Det var første gang, jeg tænkte - gad vide om jeg ryger ud lige om to sekunder. Der var en frygt for at ryge ud, siger Alexander.
Ifølge Alexander satte frygten sig også fysisk på ham.
- Jeg havde en knude i maven fra det startede til det sluttede. Jeg trak først rigtigt vejret, da jeg fik rosen. Indtil da var det ren overlevelse.
LÆS OGSÅ: Derfor sætter Mathilde Beuschau fertilitetsbehandlingen på pause
Mai har udtalt til HER&NU/Realityportalen, at det var aftalt med produktionen, at spændingen skulle trækkes ud, men den plan anede Alexander naturligvis intet om i nuet.
- Da det var færdigt, fik jeg at vide, det var meningen, den skulle trækkes ud, men det var ikke meningen, den skulle trækkes så langt ud. Men den blev trukket langt, siger Alexander og forklarer, hvorfor den blev trukket længere end højst nødvendigt.
- Produktionen kan ikke styre, hvem der tager fat i kvinderne undervejs, og hvem der lige skal tale. Så tiden endte med at blive trukket længere ud, end den skulle.
At Alexander måtte svede lidt var ikke det eneste move, Mai lavede på ham den aften. For bedst som Alexander troede, at Frederik også måtte vente på sin rose efter at have talt med Mai, så gav Mai Frederik en rose lige for øjnene af Alexander.
- Det gjorde jo bare ondt, fordi der følte jeg, jeg var på vej ud. Jeg fik lov til at mærke, hvordan det var at være rigtig presset, slutter Alexander.