Kandis-Johnny, Simon Kwamm, Nanna Fabricius, Thomas Blachman, Abdel Aziz Mahmoud, Cecilie Beck og dronning Margrethe.Foto: Bo Nymann, Michael Stub og Carsten Mol/DR.
Nytårets bedste tv: Der bliver knald på
Der er lagt op til råhygge foran tv-skærmen, når det nye år skydes ind.
Det er ét stort festfyrværkeri at se tv, når det gamle år slutter, og det nye begynder. De store tv-kanaler siger velkommen til 2024 med film, shows, konkurrencer og en masse gode grin.
1. 'De største øjeblikke' - TV 2 lørdag d. 30. december.
Vi mindes nu det år, der gik, med tv-klip og god musik. Cecilie Beck og Abdel Aziz Mahmoud ser tilbage på et år præget af kriser og krige, men også en Tour de France-triumf og prins Christians 18-års fødselsdag. Og så kommer nogle af tidens populære musiknavne og spiller.
Tv-værterne Abdel Aziz Mahmoud & Cecilie Beck.Foto: Bo Nymann,
2. 'Dronningens nytårstale' - DR1 og TV 2 nytårsaften
Vi ta’r os en champagne-tår, hvis 'søens folk' bli’r nævnt i år. På årets sidste dag skal vi træffe en vigtig beslutning: Skal vi se og høre majestætens tale til folket på den ene eller den anden kanal? Det er dronning Margrethes, 52, nytårtale.
Det gamle hus på Christianshavn skal rives ned – det bli’r et savn. I 1971 blev der lavet en spillefilm med de kære karakterer fra tv-serien 'Huset på Christianshavn'. En boligspekulant vil rive hele kvarteret ned, men det finder beboerne sig ikke i.
Poul Reichhardt, Arthur Jensen og Paul Hagen Clausen.Foto: Rolf Konow/DR
4. 'Sommer i Tyrol' - TV 2 nytårsaften
Hvor får man øl og sang og fest? Det gør man på ”Den hvide hest”. Susse Wold, Dirch Passer og Lone Hertz er blandt de mange store danske skuespillere, man kan nyde i det herlige lystspil ”Sommer i Tyrol” fra 1964.
Susse Wold, Dirch Passer og Lone Hertz.Foto: Per Grubbe/TV 2
5. 'Den store bagedyst – med stjernedrys' - DR1 nytårsdag
Annonse
Den kage, Johnny bedst kan li’, den er der godt med Kandis i. Seks kendte danskere, heriblandt Kandis-Johnny, kastes ud i udfordrende kagediscipliner, og dommerne kommer på en svær opgave, når de skal smage den grimmeste kage i bagedystens historie.
Tv-vært Melvin Kakooza.Foto: Martin Dam Kristensen/TV 2
6. 'Nytårsfesten' - TV 2 nytårsaften
Nu skal der skåles her til lands, for Melvin byder op til dans. Melvin Kakooza sparker gang i det nye år sammen med nogle af Danmark største kunstnere. Det bliver et brag af en fest!
Nu hviner det igen i Wien med cello, horn og violin. Få masseret tømmermændene væk med god musik, når Wiener Filharmonikerne slår tonen an til den traditionsrige nytårskoncert i den gyldne sal i Musikverein. Årets dirigent er Christian Thielemann.
Nytårskoncert fra Wien.Foto: Wolf-Dieter Grabner/DR
8. 'X Factor' - TV 2 nytårsdag
Mon det bli’r skønsang eller larm for Blachman, Oh Land og hr. Kvamm? 'X Factor' er tilbage – og det samme er Oh Land, som i selskab med Simon Kvamm og Thomas Blachman vil jagte Danmarks største sangtalenter. Det er første audition, og det kan jo blive noget af en prøvelse for de tre.