Dominique står i midten og holder om de to kvinder.
Dominique med sin biologiske mor og adoptiv mor.

Sådan går det efter “Sporløs”: Dominique tilbage på Maritius

Der er sket en hel del for Dominique Beck, siden programmet blev vist. 

logo herognu HER&NU HN

Siden juni har Dominique Beck holdt på den store hemmelighed, at hun efter mange års søgen endelig havde fundet sin mor.

LÆS OGSÅ: Kevin "Bro" Andreasen: Lagt i kunstig koma

Artiklen fortsætter under videoen:

Hun var blot ni måneder gammel, da hun blev adopteret til Danmark fra Mauritius i Det Indiske Ocean, og selv om hun er lykkelig, så har ønsket om at kende sine rødder med årene fyldt mere og mere.

I 2007 forsøgte den nu 47-årige Dominique første gang at finde familien på Mauritius, men mangelfulde adoptionspapirer gjorde det umuligt.

Men med hjælp fra tv-værten Mette Frisk og hendes dygtige team fra ”Sporløs”, lykkedes det endelig i sommer. 

Ved den rørende genforening forklarede hendes mor, Monique, at hun ikke fik lov at beholde Dominique, fordi hun ved fødslen var mindreårig. Og selv om hun havde ønsket, at hendes fulde navn skulle fremgå af adoptionspapirerne, så Dominique kunne finde hende, hvis hun ville, så stod det desværre ikke i de papirer, som det danske adoptionsbureau havde.

De sidder rundt om et bord og skåler alle sammen.
Dominique omgivet af sine døtre, mødre, stedfar og niece.

– Det kan der jo være mange årsager til. Hun var kun 17 år og ud af en søskendeflok på 12, så det kunne ikke være anderledes end bortadoption. Men hun har altid tænkt på mig. Jeg har ikke været en hemmelighed, og man har talt åbent om mig i familien, fortæller Dominique til HER&NU.

Hun er dog stadig mystificeret over, hvor hun har været, fra hun blot to dage gammel blev taget fra sin mor, indtil hun ni måneder senere kom til Danmark.

– Det vil jeg rigtig gerne finde ud af, siger hun om den del af sagen.

Siden genforeningen har de været i tæt kontakt, og i december var Dominique tilbage på Mauritius til sin halvsøsters bryllup. Her kunne hun præsentere sin mor, sin mand og deres to døtre på 11 og 13 år for sin biologiske mor, som hun kalder mamma.

– Det var overvældende og helt fantastisk. Lige som jeg havde drømt om. Vi snakker sammen hele tiden. Jeg har også lige vist dem, hvordan der ligger sne i Danmark. Det har de aldrig set før, så det var rigtig skægt, fortæller Dominique, der ikke ved, hvornår hun kommer afsted igen.

Dominique ser dog frem til, at en af hendes halvbrødre flytter til Storbritannien i foråret, og håber, at han med sin del af familien kan komme til Danmark og deltage i hendes ældste datters konfirmation.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

På forsiden vises et billede af Irina Olsen med sin nye fyr, Karl Knast, og et af Remee.
HER&NU-forside uge 3