Hækl selv: Taske med afrikansk blomst fra Hjemmet
Foto: Svarta Fåret | Hæklet taske med afrikansk blomst
Hjemmet

Hækl selv: Taske med afrikansk blomst fra Hjemmet

Hækl selv: Taske med afrikansk blomst

Denne hæklet taske af oldemorlapper er nem at lave og særdeles perfekt til strandturen.

Af Svarta Fåret 30.jun.2016 Håndarbejde

Hæklet taske med afrikansk blomst

Omkreds: Ca. 48 cm.

Højde: Ca. 24.

Garn: Tilda, fv 1: 1 ngl lime (fv 38), fv 2: 1 ngl gul (fv 33), fv 3: 1 ngl koral (fv 537) og fv 4: 1 ngl turkis (fv 71) fra Svarta Fåret.

Kvalitet: 50 % bomuld/50 % akryl. 50 g = ca. 150 meter.

Hæklenål: Nr. 3.

Hæklefasthed: En blomst måler ca. 8 cm i diam/ca. 22 fm = 10 cm på nål nr. 3. Passer hæklefastheden ikke, må der prøves med en finere eller grovere nål.

Tilbehør: Et stykke pap eller andet afstivning til bunden.

Bemærk: Der hækles 18 blomster.

LÆS OGSÅ: Hækl selv: Blondetop

 

Afrikansk blomst: Hækl 5 lm, og luk til en ring med 1 km i 1.lm. 1. omg: Hækl om ringen: *2 stgm, 1 lm,* gent fra * til * 5 gange mere, luk omg med 1 km i beg af omg. 2. omg: Hækl *(2 stgm, 1 lm, 2 stgm) om næste lm* gent fra * til * 5 gange mere, luk omg med 1 km i beg af omg. 3. omg: Hækl 7 stgm om hver lm (= 6 stgm-grp), luk omg med en km i beg af omg. 4. omg: 2 lm (= 1. fm), 1 fm i hver af de næste 6 m, 1 stgm ned mellem blomsterbladene * 1 fm i hver af de næste 7 m, 1 stgm ned mellem blomsterbladene* gent fra * til * 4 gange mere, luk omg med en km i 2. lm i beg af omg. 5. omg: 1 stgm i hver af de næste 3 fm, (1 stgm, 1 lm, 1 stgm) i næste m, *1 stgm i hver af de næste 7 fm, (1 stgm, 1 lm, 1 stgm) i næste m* gent fra * til * 4 gange mere, 4 stgm, luk omg med en km i beg af omg.

 

Bund: Hækl 16 lm med fv 1. Hækl 1 fm i 2. lm fra nålen, hækl 1 fm i hver lm og 2 fm i sidste lm. Hækl fm på den anden side af lm-kæden: Hækl 2 fm i 1. lm og derefter 1 fm i hver lm, slut med 2 fm i sidste lm. Fortsæt med at hækle rundt i spiral uden aflukning på omg, og tag samtidig 4 fm ud jævnt fordelt i hjørnerne. Hækl ca. 15 omg, afpas bunden efter tasken, hækl evt. flere omg. Hækl til sidst 1 omg stgm, og bryd garnet.

 

Montering: Sy blomsterne sammen i 3 rk af 6 blomster, sy rk sammen over hinanden, den midterste rk en halv blomst forskudt, og sy dem sammen til en ring. Hækl rundt i bunden: Beg i kanten af en blomst ved sammensyning, og hækl over hver blomst: 1 stgm om lm-buen, 2 stgm, 14 fm, 2 stgm, 1 stgm om lm-buen. Fortsæt til næste blomst. Næste omg: 2 stgm, *1 hvstgm, 14 fm, 1 hvstgm, 14 stgm*, gent fra * til * omg rundt, og afslut med 1 hvstgm, 2 stgm. Hækl til sidst 1 omg stgm, og bryd garnet. Hækl tasken og bunden sammen med km, så der bliver en synlig søm.

Kant: Hækl over hver blomst omg rundt med fv 3: (Start i beg af en blomst) 1 fm i 1. m, *(1 fm, 1 stgm, 1 fm) i næste m, spring 1 m over*, gent fra * til *, til der 9 stgm-grp på blomsten, 1 fm i slutn af blomsten. Bryd garnet.

 

Skulderstrop: Hækl 175 lm med fv 1, vend med 1 lm, og hækl 2 rk fm lige op. Hækl 2 rk fm med fv 3, 2 rk med fv 4 og 2 rk med fv 1. Vend hver rk med 1 lm. Bryd garnet, hæft ender, og sy stroppen fast under den hæklede kant indvendigt på tasken. Klip et stykke pap, eller andet afstivningsmateriale, ca. 20 x 12 cm eller ønsket størrelse, og læg det i bunden af tasken.

Design: Svarta Fåret

Opskriften er fra Hjemmet nr. 26/2015

LÆS OGSÅ: Hækl selv: Blomsterplaid

LÆS OGSÅ: Sommerfin hæklet top

LÆS OGSÅ: Strik selv: Top i bred rib

dupa

Henter...