Strik selv: Sød top i skønne farver fra Hjemmet
SPONSORERET indhold

Strik selv: Sød top i skønne farver

Toppen har et nemt lille hulmønster forneden og fine små mønsterborter på bærestykket.

Af: Hjertegarn Foto: Hjertegarn
25. jun. 2014 | Håndarbejde | Hjemmet

Str.:

S (M) L (XL).

Overvidde:

82 (90) 100(110) cm.

Længde:

48 (48) 48 (48) cm.

Materialer:

5 (5) 6 (6) ngl pink nr. 434 og 1 ngl til alle str. i disse 3 farver: lilla nr. 6035, orange nr. 3265 og gul nr. 3040 i Hjerte Blend (50 % bomuld, 50 % acryl, løbelængde 150 m/50 g) fra Hjertegarn.

Pinde:

Nr. 2½ og 3, en60 cm rundp nr. 2½ og 3.

Strikkefasthed:

26 m og30 p i glat på p nr. 3 = 10 x 10 cm. Det er vigtigt at overholde strikkefastheden.

Ryg:

Slå 107 (117) 131 (143) m op på p nr. 3 med pink. Skift til p nr. 2½ og strik 7 p retst, idet der på 5. p tages ind i begge sider således: 1 r, 1 r løs af, 1 r, træk den løse m over, strik til de sidste 3 m, 2 r sm, 1 r. Skift til p nr. 3, strik den yderste kantm i begge sider r på alle p, og forsæt således: 8 p glat,* 5 p diagram A, 11 p glat *, gent fra * til * op til ærmegabet. Samtidig tages ind på hver 10. p endnu 3 gange = 99 (109) 123 (135) m tilbage. Når arb måler 14 cm, tages 1 m ud i begge sider inden for den yderste m ved at tage lænken mellem m op og strikke den dr r, tag ud 5 gange i alt på hver 10. p = 109 (119) 133 (145) m på p. Når arb måler 31½ cm, strikkes de yderste 9 (11) 14 (17) m i ret på de 8 næste p, og de øvrige m fortsætter i mønster. Luk herefter løst af for 6 (8) 11 (14) m til ærmegab i beg af de næste 2 p = 97 (103) 111 (117) m tilbage. Nu fortsættes med retst over de yderste 3 m i begge sider, de øvrige m fortsætter i mønster. På 1. p tages ind i hver side således: 3 r, 1 r løs af, 1 r, træk den løse m over, strik til de sidste 5 m, 2 r sm, 3 r. Gent disse indt på hver 2. p endnu 4 gange = 87 (93) 101 (107) m tilbage. Lad arb hvile.

Forstykke:

Strikkes som ryggen.

Ærmekanter:

Slå 51 (55) 61 (67) m op på p nr. 3 med pink. Skift til p nr. 2½ og strik 3 p rib 1 r, 1 vr. Lad arb hvile og strik den anden ærmekant på samme måde.

Bærestykke:

Sy sidesømmene. Strik alle delene over på rundp nr. 3 med pink, først ryggens 87 (93) 101 (107) m, 1. ærmekants 51 (55) 61 (67) m, forstykkets 87 (93) 101 (107) m og den 2. ærmekants 51 (55) 61 (67) m = 276 (296) 324 (348) m i alt. Strik 1 omg r, og tag jævnt ind til 270 (288) 324 (342) m. Nu fortsættes efter diagram B, og der tages ind, hvor det er vist i diagrammet. 1. indt : * 7 r, 2 r sm *,gent fra * til * 30 (32) 36 (38) gange = 240 (256) 288 (304) m tilbage. 2. indt : * 3 r, 2 r sm, 3r *, gent fra * til * 30 (32) 36 (38) gange = 210 (224) 252 (266) m tilbage. 3. indt : * 5 r, 2 r sm *,gent fra * til * 30 (32) 36 (38) gange = 180 (192) 216 (228) m tilbage. 4. indt : * 2 r, 2 r sm,2 r *, gent fra * til * 30 (32) 36 (38) gange = 150 (160) 180 (190) m tilbage. Skift til rundp nr. 2½ og strik 1 omg r, så 4 omg rib 1 r, 1vr. Luk af i rib. Pres evt. toppen let på vrsiden med et fugtigt stykke over.

► Diagram - klik her

Hjertegarn oplyser nærmeste forhandler på tlf. 66 11 41 95 eller hjertegarn.dk

Opskriften er fra Hjemmet nr. 26/2013