Medaljer med karamel
SPONSORERET indhold

Medaljer med karamel

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Forkæl dig selv, og dem du holder af med sprøde medaljer med lækkert fyld efter eget valg.

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Betina Hastoft
05. jan. 2019 | Opskrift | Hendes Verden
8 stk.

Ingredienser

Mørdej:

100 g smør
125 g hvedemel
50 g flormelis korn af ½ vaniljestang eller 1 tsk. vaniljesukker
1 æggeblomme

Desuden:

1 portion vaniljecreme 
8 spsk. karamelliseret mælk 

Glasur:

3 dl flormelis
2 spsk. past. æggehvide eller kogende vand

Pynt:

Lidt flormelis
10 blåbær

Vaniljecreme:

1½ dl mælk
2 æggeblommer, evt. past.
½ vaniljestang eller 1 tsk. vaniljesukker
2 spsk. sukker
2 tsk. majsstivelse
1½ dl piskefløde

Sådan gør du

  1. Smuldr smørret i hvedemelet, og tilsæt flormelis og vanilje. Saml dejen med æggeblomme.
  2. Pak dejen i husholdningsplastfilm, og lad den hvile i køleskab ca. 30 min.
  3. Rul dejen ud i ca. ¼ cm’s tykkelse, og udstik 16 cirkler med en diameter på 7 cm. Læg dem på bagepapir på en bageplade. Bag kagerne ved 200 gr. i ca. 8 min. Hold øje med dem, så de ikke bliver for mørke. Afkøl kagerne.
  4. Rør glasuren sammen, og smør den på 8 af kagerne. Fordel kagecreme på 8 kagebunde. Kom karamelliseret mælk over, og læg toppene over.
  5. Pynt med skyllede, afdryppede blåbær og et drys sigtet flormelis.

Vaniljecreme:

  1. Pisk mælk, æggeblommer, vaniljekorn, sukker og majsstivelse sammen i en gryde, og bring det til kogepunktet. Rør, til det er cremet og bobler op ca. 1 min.
  2. Kom cremen i en skål, og drys med sukker. Afkøl cremen.
  3. Pisk fløden til skum, og vend det i den kolde creme.

Anbefalet til dig