Kosmetolog Lillie Ø. Steffensen om hud, skønhed og pleje
SPONSORERET indhold

Kosmetolog: ”Det bedste man kan gøre for sin hud året rundt er…”

Få svar på de spørgsmål om hud, skønhed og pleje, som kosmetolog og indehaver af DollFace, Lillie Ø. Steffensen, oftest bliver stillet.

Af:: Bea Fagerholt Foto: PR
16. feb. 2017 | Mode | Eurowoman

Vi har sat vores lid til en ny bog. Lillie Østergaard Steffensen, 39, har udgivet sin anden skønhedsbog, ”Din skønhed: Et opslagsværk”, hvor hun har taget udgangspunkt i de spørgsmål, hun oftest bliver stillet.

LÆS OGSÅ: 12 skønhedsnyheder, som er kommet for at blive

Her får du hendes bedste tips til smuk vinterhud og hendes fem personlige skønhedsfavoritter.

Hvad er dit bedste tip til pleje af huden om vinteren?

– Det bedste, man kan gøre for sin hud året rundt, er at rense og fugte den slavisk morgen og aften. Specifikt om vinteren kan man tilføje mere olie i sine rutiner, da huden om vinteren ikke kun ”craver” mere fugt, men også mere fedt. En god hudolie fedter ikke og giver ikke uren hud.

Hvilke behandlinger vil du anbefale i kulden?

– Til vinterens ansigtsbehandlinger vil jeg anbefale fokus på fugt og massage og knap så meget dybderens, da huden ofte er mere tør om vinteren og derved nemmere at dybderense om sommeren. Jeg kan anbefale behandlingen Ling Signature, hvor vi benytter jadestensruller i massagen. Ling Signature Facial, Doll Face, 995 kr.

 

Et opslag delt af DollFace (@dollfacecopenhagen) den

I Lillies nye bog får du f.eks. svar på, hvordan du fjerner karsprængninger og behandler akne. Lillie Østergaard Steffensen: Din skønhed – En guide til smuk hud, People’s Press, 249 kr.

Hvordan får man liv i de blege vinterkinder?

– For at få glød i den blege vinterhud kan jeg anbefale at bruge en flot CC Cream. I DollFace er vi vilde med VitaZing SPF 15, der giver liv til huden uden at den ser make up’et ud. De indeholder også SPF. VitaZing SPF15, Origins, 245 kr.

Hvad er dit bedste tip til kvinder i alderen 18-25 år?

– Det er klart at komme i gang med at pleje din hud, hvis du ikke allerede gør det. Sæt ind og brug pengene på gode og virksomme produkter. Jeg vil anbefale en rens, og gerne én, der kan bruges i badet for nemhedens skyld, en fugtgivende serum, en øjencreme og en god ansigtscreme.

– Vælg evt. en ansigtscreme der er beregnet til både morgen og aften, så man kun skal investere i én creme. Det er en investering i også at have flot hud i senere alder.

Og tip til kvinder 25+?

– Husk på, hvor meget af vores udseende, der ligger i det vi spiser. Jo ældre vi bliver, jo mere følsomme bliver vores hormonsystem, og ting som sukker, mælkeprodukter og alkohol påvirker vores hud negativt. Tænk olier, fiskeolie, fede fisk, avokado og andet hudplejende mad.

Fem hudplejefavoritter?

1. Hydra Squalane, Ling, 599 kr. En god hudolie om vinteren er vigtig. Den vil beskytte huden mod frostbid og mindske fremkomsten af røde kinder. Brug din olie efter afrens, tonic og serum, men inden din creme. Et godt fif er at dryppe yderligere en dråbe af olien i din dagcreme for ekstra beskyttelse.

2. Hydrafluid Water Serum Foundation, PÜR hos DollFace, 399 kr. Fløjlsblød og dækkende foundation, der også har SPF 15. Det er også vigtigt med SPF om vinteren. Solen kan stadigvæk skade din hud, men du kan godt gå lidt ned i SPF. Brug den lige efter din dagcreme, hvor din hud er fugtig og få den pæneste glow.

3. Dermaroller Original Denmark, Dermaroller hos DollFace, 899 kr. Rul din hud hen over vinteren. Huden bliver stærkere og mere modstandsdygtig. Jeg ruller to gange om ugen og bruger fugtmaske lige efter.

4. Panthenol Salve, Apotekets, 85 kr. Til alt fra ekstremt tør hud, rifter, sprukne læber og udtørrede neglebånd. Mit lille sos-produkt til at bruge lokalt, når vinteren alligevel får sine frosne fingre i mig.

5. Stem Cellular Cleansing Oil, Juice Beauty, 299 kr. Skift dit almindelige renseprodukt ud til ét med olie i de koldeste vinter måneder. Renseolien masseres grundigt ind i huden og skylles af med vand. Den efterlader ikke huden fedtet, men blot ren og gennemfugtet.

LÆS OGSÅ: Alexander Wang bringer denne 90'er frisure tilbage

LÆS OGSÅ: Mød masken, der giver dig et øjeblikkeligt boost af fugt

LÆS OGSÅ: Her Danmarks 10 bedst klædte kvinder