Antallet af tilfælde af hudkræft er næsten fordoblet på 10 år
Særligt et sted i Danmark er antallet af registrerede tilfælde eksploderet.
I perioden mellem 2013 og 2022 er antallet af registrerede tilfælde af hudkræft steget med 172 procent.
Det fortæller overlæge i dermatologi på Aalborg Universitetshospital Peter Bjerring og henviser til et forskningsprojekt af PhD-studerende Johan Sieborg.
– Undersøgelsen omhandler, hvad der findes af informationer i en database, som praktiserende hudlæger har meldt ind i de sidste mange år. Der har han fundet de her spændende tal, som viser, at gennemsnittet af antallet af registrerede tilfælde af hudkræft i Danmark er steget med 172 procent.
Peter Bjerring forklarer videre, at stigningen er værst i region Nordjylland, hvor den lyder på 363 procent, mens også Hovedstadsområdet er et af de steder, hvor stigningen er højest. Der er dog endnu ingen bud på, hvorfor det netop er her, der er registreret flest tilfælde – eller hvorfor der er sket så markant en stigning i hele landet generelt.
Uanset hvad er det noget, der bekymrer ham, og han mener, det er vigtigt, at danskerne er klar over udviklingen.
– Det viser, at der er brug for fokus på hudkræft, og i særdeleshed når man ved, at det hænger sammen med sollys. Fordi der er næsten ingen tilfælde af hudkræft, der kommer, hvis der ikke har været sollys i spil.
Ifølge PhD-afhandlingen forventes stigningen at fortsætte, og den påpeger, at risikoen for at udvikle hudkræft mindst én gang i sin levetid generelt er lige knap 22 procent.
Underestimeret
Der findes flere typer hudkræft. Undersøgelsen dækker over de typer hudkræft, der udgår fra de normale hudceller, og her skelner man normalt mellem basalcelle-hudkræft og pladecelle-hudkræft. Dermed indgår modermærkekræft ikke i stigningen.
Peter Bjerring fortæller også, at det officielle Danmark generelt ikke er klar over, hvor udbredt disse typer hudkræft er. I Cancerregistret, hvor Sundhedsdatastyrelsen registrerer alle nydiagnosticerede tilfælde af kræft i Danmark, kan man nemlig kun have et kræfttilfælde per organ i sin livstid, fortæller han.
Annonce
– Det vil sige, har du haft hudkræft én gang, så kan den ikke tælle nummer to og nummer tre, du får. Jeg ved ikke, hvorfor det er lavet sådan, men det underestimerer jo, hvad der egentlig er af hudkræft, fortæller Peter Bjerring og forklarer, at det skyldes, at mange får hudkræft flere gange.
– Har man først haft hudkræft én gang, så har man jo 3-4 gange chance for at få det anden gang, fordi man nok også har fået sol et andet sted på kroppen. Der er også mange kræftpatienter med hudkræft, der har flere end ét tilfælde af hudkræft på én gang, og det bliver heller ikke talt med. Derfor er der en kæmpe forskel på, hvor mange tilfælde af hudkræft, der bliver registreret i Cancerregisteret, og hvor mange der reelt set er.
Sådan forebygger man hudkræft
De to typer hudkræft, som undersøgelsen dækker over, er i de fleste tilfælde forårsaget af for meget sollys.
– Det gode ved disse typer er, at man sjældent dør af dem i modsætning til modermærkekræft, der er mere ondskabsfuld. Men selvom de er knap så ondskabsfulde, så er det ikke desto mindre kræft, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på.
Man kan nemlig selv forebygge ved at sørge for at bruge solcreme – allerede fra man er barn. Solskader forsvinder nemlig aldrig.
Man skal forestille sig, at solskaderne er som et glas vand, der løbende bliver fyldt op, hver gang huden bliver skadet af solen, og når glasset til sidst er fyldt op, får man hudkræft, fordi huden er så skadet, at den ikke kan reparere sig selv mere.
– Man skal starte med at bruge solcreme i barndommen, for det er der, man lægger grunden til al hudkræft. Det kan nemlig sagtens komme af de skader, man får ved at blive solskoldet i barndommen, og det kan så forfølge en resten af livet, fordi man samler alle skaderne sammen lige så stille. Det er lidt ligesom at have en pensionsopsparing, man samler sammen til, og lige pludselig kommer udbetalingen i form af kræft.
Spørgsmålet er så, om man på nogen måde kan vide, hvor meget vand der er i glasset, eller hvor mange penge der står på pensionsopsparingen? Med andre ord: kan man vide, hvor skadet ens hud egentlig er?
– Det kan man. Vi er i gang med nogle forskningsprojekter, der kigger på, om man har nogle mål for, hvor slemme skaderne er. Det kan være ved, at man kigger på graden af brune pletter i ansigtet, graden af karudvidelser i ansigtet, graden af rynker i ansigtet, sammenlignet med et andet sted på kroppen, hvor man ikke har fået sol, for eksempel på indersiden af overarmen, og så kan man danne sig en risikoprofil.
Annonce
Peter Bjerring forklarer videre, at jo lysere hud man har, jo mindre skal der til, før den bliver ødelagt at solen.
– Mængden af det pigment, der er i huden, altså det, der giver farven, er også det, der beskytter. Så nogen har en indbygget solfaktor i forhold til andre, forklarer han.
Symptomerne på hudkræft
Peter Bjerring kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at bruge solcreme – og dække alle de steder på kroppen, der bliver udsat for solens stråler.
Men er skaden sket, så er der flere symptomer, der peger på, at man har fået hudkræft.
– Det er typisk, at man får en hudforandring, en knude i huden eller et sår i huden, som ikke heler. Et sår, der ikke heler på en måned, er ikke et godt sår. Og så er det typisk på steder, hvor man har fået sollys. Det vil sige på arme, håndrygge, i ansigtet, på halsen og i nakken. Der er også mange, der får det på resten af kroppen, for eksempel ryggen, fordi de er blevet skoldet igennem årene.
