mascara do's and dont's
Foto: Getty Images
fit living

mascara do's and dont's

9 tips til smukke vipper: Sådan gør du

Frisker du også lige din mascara op med et ekstra lag sidst på eftermiddagen eller giver vipperne en tur med øjenvippebukkeren, så læs med her… Makeup-artist Charlotte Dam giver dig de allerbedste tips til smukke vipper – og hvad du absolut ikke skal gøre.

Af Mette Kyvsgaard 16.sep.2016 Sundhed

En god mascara er uundværlig i makeup-pungen. Den fremhæver øjnene og gør vipperne længere, kraftigere og mere buede. Få styr på, hvordan det skal gøres, og hvilke fejl du ikke vil lave igen.

1. DIN MASCARA HAR OGSÅ EN HOLDBARHEDSDATO
Hvis du ikke kan huske, hvornår du sidst har købt din mascara, er det et tegn på, at den skal skiftes ud. Der kan nemlig vokse bakterier i din mascara, hvilket kan irritere dine øjne:
– Jeg skifter altid min mascara ud efter 3 måneder. Hvis du vil være ekstra god, så tør din børste af jævnligt eller rens den i kogende vand for at fjerne indtørrede klumper og bakterier, siger Charlotte.
Det er også vigtigt, at du holder din mascara ren ved låget, så den forbliver tæt lukket og ikke tørrer ud.

2. PUMP IKKE DIN MASCARA
En klassisk fejl, som mange laver, er at ”pumpe” børsten ned i beholderen, når der skal mere mascara på børsten. Men den ekstra luft, du får pumpet ned i din mascara gør, at den klumper og tørrer ud. Lav i stedet små rotationer for at få mere mascara på børsten.

SE OGSÅ: fit tester: 8 mascaraer uden kemi

3. UNDGÅ MASCARA PÅ ØJENLÅGENE
Vi kender det alle og det ser bare ikke for kønt ud med indtørret mascara på øjenlågene. Men et godt trick er at starte med at påføre mascara på de nederste vipper. Når du så lægger mascara på de øverste vipper, så kig lige frem og lav en zig-zag bevægelse med børsten igennem vipperne.
Tip! Fjern mascara fra din øjenskygge eller foundation ved at bruge en tør vatpind - men vent til mascaraen er tørret ind. 

4. LIDT ER OGSÅ GODT
Lige et ekstra lag mascara, og gerne et til…. Vi kender det godt, man kan aldrig få for meget mascara på. Men pas på - det kan hurtigt komme til at se klumpet og sjusket ud.
Tip! For at undgå at din mascara klumper, foreslår Charlotte, at du gør en gammel mascarabørste ren og gemmer den sammen med dine andre makeup-børster:
– Kom ét lag mascara på, tag derefter din gamle rene børste og børst vipperne mens de stadig er våde, og kom derefter et ekstra lag mascara på. På den måde får du ikke for meget mascara på vipperne, og de kommer ikke til at se klumpede ud.

SE OGSÅ: Det bedste til din alder: 30 skønne nyheder til 30, 40 og 50+

5. LYSE VIPPER KRÆVER EKSTRA OPMÆRKSOMHED 
Er dine vipper lyse, er du sikkert bekendt med, at det kan være svært at få din mascara helt ned til vippernes ”rødder”, og dine vipper kommer til at fremstå kortere end de er.
– Et godt trick er, at starte med at ligge et lag mascara på den side af vipperne, du normalt ikke plejer, mens du kigger ned. Lig derefter et lag mascara på den rigtige side og du vil opleve, at vipperne får mere farve, siger Charlotte.
Tip! Hendes bedste tip til lyse vipper er at få dem farvet. Dermed sparer du tid og får samtidig det flotteste naturlige resultat.  

6. BRUG ØJENVIPPEBUKKEREN RIGTIGT
Buk altid dine vipper, inden du påfører mascara. Gør du det den anden vej rundt, er der stor chance for, at du mister dine vipper:
– Vipperne knækker utrolig nemt, hvis du bukker dem efter du har påført mascara. Øjenvippebukkeren er en super opfindelse til at få dine øjne til at syne større, men brug den rigtigt, siger Charlotte. 

7. LAD VIPPERNE VÆRE

Dine vipper er skrøbelige med mascara på og kan nemt knække, hvis du piller for meget ved dem.

SE OGSÅ: fit tester: 4 fantastiske behandlinger med ekstra effekt

8. GLEM DET EKSTRA LAG MASCARA SIDST PÅ DAGEN
Selvom du trænger til en lille opfriskning sidst på eftermiddagen, er det ifølge Charlotte en meget dum idé med et ekstra lag mascara:
– Når først din mascara er helt tør er det svært at gøre mere. Hvis du påfører et ekstra lag mascara på dine tørre vipper, kommer de til at syne klumpede, og du får et klattet look.
Tip! For at få din mascara til at holde hele dagen, kan du påføre et lag vandfast mascara ovenpå din almindelige mascara. Så undgår du, at mascaraen sætter sig under øjnene sidst på dagen, og den holder meget længere.

9. FIND DEN RIGTIGE MAKEUP-FJERNER
Det er ikke helt lige meget, hvordan og med hvad, du fjerner din mascara. Der er nemlig forskel på makeupfjerner og øjen-makeupfjerner.
– I de færreste tilfælde er det ikke din mascara, der knækker dine vipper, men måden du fjerner din mascara på, siger Charlotte. Derfor er det vigtigt at finde en øjenmakeup-fjerner, der passer til din mascara, så du ikke behøver at være for hård ved dine vipper. 

SE OGSÅ: Sådan sikrer du en smukkere hud og glød 

SE OGSÅ: fit tester: Håndcremer

SE OGSÅ: 30 mirakler til hud & hår

EKSPERTEN
Charlotte Dam er freelance frisør og makeup-artist. Hun er tilknyttet bureauet Fox Jump Management og arbejder bl.a. for DR. Se mere på foxjumpmanagement.com 



Henter...