Dit blod sladrer om din sundhed

Blod er lig med liv, og hvis du mister for meget, dør du indenfor ganske få minutter. Voksne har mellem 4,5-6 liter blod i kroppen afhængigt af deres kropsstørrelse, og blodet udgør således ca. syv % af vores kropsvægt.

Dit blod består af blodceller og plasma, som er den væske, blodcellerne flyder rundt i. Der sker jævnligt en udskiftning af alle dine blodceller, og hvert eneste sekund producerer kroppen tre mio. nye.

Foruden at transportere ilt rundt i kroppen, som er blodets allervigtigste opgave, så forsyner blodet også kroppen med en række vigtige næringsstoffer og vitaminer, ligesom det fører affaldsstofferne væk fra cellerne. Samtidig er blodet en sladrehank, der afspejler, hvad der sker i kroppen og hjælper med at afsløre eventuelle sygdomme.

Læs også: Bente Klarlund: Hvor sunde er vi danskere egentlig?

Blodprocent - hvad vil det sige?

Når man taler om blodprocent, er det faktisk mængden af hæmoglobin også kaldet røde blodlegemer, man tjekker. Hæmoglobin er afgørende for at kunne få ilten fra lungerne og rundt i resten af kroppen.

Navnet blodprocent er egentligt misvisende, fordi man ikke længere udregner blodets koncentration af hæmoglobin i procent men i mmol/ liter. Altså hvor mange hæmoglobiner du har pr. liter blod. Kvinder bør have en hæmoglobinværdi på mindst 7,8 mmol/liter. Hvis din hæmoglobinværdi/blodprocent er for lav, er det tegn på blodmangel.

Blodet sladrer om din sundhed

Dit blod indeholder en lang række stoffer, som kan være med til at fortælle noget om kroppens forskellige funktioner. Alt det, som du optager fra tarmen, skal fx igennem blodet for at komme rundt i kroppen.

Det samme gælder alle de mange stoffer fx hormoner, æggehvide- og sukkerstoffer og salte, som kroppen danner, ligesom de fleste affaldsstoffer skal gennem blodet for at blive udskilt i tarmen, i urinen eller med udåndingsluften.  

Dit blod rummer altså vigtig viden om din krop og din helbredstilstand og kan afsløre en lang række lidelser og sygdomme. En blodprøve kan bl.a. være med til at sladre om:

• Blodmangel
• Forhøjet kolesterol
• Øget risiko for hjertekarsygdomme, herunder blodpropper fx i hjertet eller hjernen
• En lang række kræftsygdomme, herunder modermærkekræft, mave-tarmkræft, leukæmi
• Knogleskørhed
• Forskellige infektioner, fx halsbetændelse
• Leddegigt
• Bindevævssygdomme
• Stofskiftesygdomme
• Stress
• Diabetes
• Evt. risiko for at udvikle demens
• Hormonel status, herunder fertilitet, overgangsalder

Læs også: Hvad er stress? Og hvordan undgår vi at blive stressede? Ny podcastserie gør os klogere

Hvad består blodet af?

Blodet består af blodplasma og blodceller (eller blodlegemer). Blandt blodcellerne findes der overordnet tre typer: røde blodceller, hvide blodceller og blodplader. Omkring 54 % er plasma, 45 % er røde blodceller, mens de hvide blodceller og blodpladerne udgør omkring 1 %.

Røde blodceller (erythrocytter)

Ca. 45 % af blodet udgøres af røde blodceller. De indeholder et rødt farvestof kaldet hæmoglobin, og deres vigtigste rolle er at transportere ilt rundt i kroppen og fjerne kultveilte. En rød blodcelle lever i ca. 120 dage, og hvert eneste sekund dannes og ødelægges ca. 2 millioner røde blodlegemer.

Hvide blodceller (leukocytter)

De hvide blodceller er en vigtig del af immunforsvaret. De fungerer som kroppens ”skraldemænd” ved at optage og fjerne døde celler. De hvide blodceller bliver transporteret rundt med blodet, men opholder sig mest i vævene, hvor de udfører deres funktion.

Plasma

Blodet består af ca. 54 % plasma, der svarer til ca. 2,5 liter. Plasma er en gullig væske, der består af 95 % vand med en saltkoncentration. Plasma indeholder mange forskellige stoffer, herunder æggehvide-, fedt- og sukkerstoffer samt forskellige hormoner, vitaminer og affaldsstoffer, der transporteres rundt med blodet.

Blodplader (trombocytter)

Blodets mindste celler består af blodplader. Disse plader har en vigtig funktion, da de bidrager til at få blodet til at størkne og tætne blodkarrene, når der går hul på dem fx i forbindelse med slag, eller hvis du skærer dig i fingeren.

Kilder: Netdoktor.dk, Givblod.dk, Hjerteforeningen, Sundhed.dk