Mød 3 sunde afhoppere: Farvel ekstreme sundhed

Farvel til 14 timers træning om ugen

I to år handlede Lises liv kun om træning. Hun trænede flere timer hver dag, og til sidst blev hun så besat af tanken om at være fit, at hun droppede både sociale arrangementer og ferie for at få tid til at træne.




HVORFOR BEGYNDTE DU AT TRÆNE SÅ INTENST?
– I 2010 trænede jeg op til en ironman, og jeg blev meget påvirket af stemningen i træningsmiljøet, hvor fokus var på at træne så hårdt som muligt og være så let som muligt. Jeg trænede hver dag, altid hård konditionstræning, hvor jeg pressede min krop til det yderste. Det var så intenst, at jeg på et tidspunkt trænede to gange om dagen og fastede 16 timer i døgnet.

HVAD VAR DIT MÅL MED TRÆNINGEN?
– Da jeg begyndte at træne op til ironman, gik jeg efter en slank, atletisk krop, men i virkeligheden ville jeg bare bekræftes. Jeg var bange for at tage på og trænede mere og mere for at undgå det. Men jeg endte med ikke at kunne gennemføre stævnet på grund af en knæskade. Så blev mit mål i stedet at være ribbet for fedt. Jeg havde brug for det modsatte, for min krop var stresset, men træningen var blevet en besættelse for mig.

HVORDAN PÅVIRKEDE DET DIT LIV OG DIN KROP?
– Jeg havde lavt selvværd, og min identitet var træning. Jeg mistede også en del veninder. Jeg stod op klokken 5 om morgenen for at styrketræne og løb eller spinnede efter arbejde. Jeg kunne finde på at faste fra kl. 20 om aftenen til 12 næste dag, selvom jeg trænede hårdt om morgenen.

HVORDAN REAGEREDE DINE OMGIVELSER?
– Min familie sagde ofte, at det ikke kunne være sundt. Jeg havde intet socialt liv i to år, for alt handlede jo om træning, og alkohol ville ødelægge min præstation i flere dage! Jeg sagde endda nej til skiferie med min familie, fordi jeg ville være hjemme og træne, som jeg plejede. Alligevel var jeg ikke tilfreds med mig selv.

HVORNÅR GIK DET OP FOR DIG, AT DET VAR FOR MEGET?
– Min menstruation udeblev pludselig, og jeg fik konstateret PCO – en hormonel forstyrrelse. Alligevel var min eneste tanke, om det ville påvirke min vægt. For et år siden spurgte jeg en kollega, som kendte til min situation, til råds, og han sagde, at jeg skulle stoppe med fasten, skrue ned for den tunge træning og op for fedt og kulhydrater samt meditation. Jeg fulgte hans råd, og det ændrede alt. Pludselig kunne jeg mærke, at min krop blev stærkere af at træne og ikke bare drænet og energiforladt, som jeg hidtil havde været. Jeg spiste rigtig mad igen, og min cyklus kom tilbage.

HVORDAN TRÆNER DU I DAG?
– Jeg styrketræner fire gange om ugen og løber en gang imellem. Jeg har prøvet at jage den perfekte krop, men det var ikke det værd. Nu er jeg glad for min krop og accepterer den, som den er. Træning og sund kost er en del af mit liv, fordi det giver mig energi, glæde og overskud. Den styrer mig ikke mere, og nu kan jeg sagtens gå i byen eller springe en træning over.

HVAD TÆNKER DU OM DIN EKSTREME TRÆNING?
– Jeg ryster på hovedet af mig selv. Jeg trænede intensivt i mindst 12-14 timer om ugen, og det kan kroppen slet ikke klare. Jeg brændte mig selv ud, og at jeg ikke kunne se, hvor dumt og meningsløst det var, er rystende.

HAR DU TAGET NOGET POSITIVT MED DIG FRA DEN PERIODE?
– Jeg har en større forståelse for andre i samme situation, og det er en styrke. Jeg tror, at man bliver stærkere af den slags – jeg ville nok ikke være så glad for mit liv i dag, hvis ikke jeg havde været igennem det.

ET GODT RÅD TIL ANDRE TRÆNINGSFANATIKERE?
– Tænk over, hvorfor du træner så meget. Gør det dig glad? Ofte sammenligner vi os med andre og presser os selv for hårdt for at opnå et ideal, men det er vigtigt, at man også er glad og nyder nuet, selvom man stræber mod et mål. Prøv at flytte fokus fra at ville være tynd, til om du er sund, rask og ikke mindst glad og tilfreds med dig selv og dit liv.

MEN DER ER SÅ MEGET FOKUS PÅ AT VÆRE SUND I DAG – HVORDAN HOPPER MAN AF RÆSET?
– Jeg synes, at der er kommet større fokus på, at det ikke er sundt at træne for meget. Det mest bekymrende er kvinderne, der i jagten på den perfekte krop, stresser sig selv med for hård træning. Kombineret med en kost, som ofte er næringsfattig, kan det munde ud i hormonelle ubalancer, kronisk stress, udbrændthed og depression. Jeg håber, at flere kvinder undgår at havne i den situation, jeg var i.

LISES EKSTREME TRÆNING
Mindst 12-14 timers træning om ugen – spinning, cardio og styrketræning. Og en kost uden sukker og fattig på kulhydrater.

VENDEPUNKTET
– Jeg var træt og kunne ikke holde vægten nede, selvom jeg trænede og spiste sundt. Jeg vidste, at det ikke var godt, men jeg kunne ikke stoppe. Det var en kollega, der for alvor fik mig til at se på min livsstil og træning med kritiske øjne. Det er meningen, at man skal få det godt af at træne – jeg havde det ad helvede til!

OM LISE:
Navn: Lise Møller Andresen.
Alder: 28.
Job: Selvstændig livsstilsvejleder og personlig træner på sunderfedt.dk.
Privat: Bor på Amager sammen med en veninde. Har en kæreste.
Sport: Styrketræner fire gange om ugen og løber nogle gange. Er desuden uddannet spinninginstruktør.


Klik på næste og mød EvaFarvel til madforbud og kulhydratforskrækkelse

Det startede med ønsket om at være sundere, men endte med at blive en ond spiral af regler for, hvad 34-årige Eva ikke måtte spise. Til sidst var nærmest intet sundt nok.




HVORFOR BEGYNDTE DU AT FOKUSERE SÅ MEGET PÅ DIN KOST?
– Det begyndte egentlig som et ønske om at leve sundere, men da jeg startede i fertilitetsbehandling i starten af 2013, fik jeg at vide, at jeg skulle passe på med mit insulinniveau. Det startede en lavine af regler for, hvad jeg måtte og ikke måtte spise. Jeg kunne ikke engang spise en figen eller en kogt gulerod, fordi mange bøger har lavet lister over, hvilke fødevarer der påvirker kroppen negativt, og de er på den liste. Til sidst handlede alt om, hvad jeg ikke måtte spise, og jeg begyndte at undgå aftaler, hvor mad var en del af det, fordi det var for anstrengende at gennemskue, hvad jeg kunne spise, og svare på folks spørgsmål om min kost.

HVORDAN PÅVIRKEDE DET DIN KROP OG DIT LIV?
– Fysisk blev jeg meget tynd, grænsende til undervægtig, jeg frøs ofte og var konstant forkølet, da mit immunforsvar var svækket. Psykisk var jeg hele tiden i et negativt tankespind, der handlede om, hvad jeg ikke måtte spise. Ved hvert måltid skulle jeg vurdere, hvad jeg måtte spise ud af det, der stod på bordet. Jeg kunne til sidst ikke overskue at deltage i arrangementer og fester, hvor der indgik mad eller alkohol, fordi det kun handlede om, at jeg ikke måtte spise noget som helst. Det styrede mit liv, og jeg var ulykkelig og diskuterede meget med min kæreste.

HVORDAN REAGEREDE DINE OMGIVELSER?
– Mine nærmeste prøvede at bakke mig op, men de var meget skeptiske. Især min kæreste støttede mig meget, men samtidig følte han sig også bondefanget af alle de bøger og hjemmesider, hvor vi fandt informationer om min kost. Mine kollegaer kommenterede ofte på min mad, og de kunne ikke forstå, hvorfor jeg spiste, som jeg gjorde. Det blev anstrengende at skulle stå skoleret over for alle, og jeg kom i tvivl, om jeg havde en spiseforstyrrelse. Jeg overvejede endda på et tidspunkt, om jeg overhovedet skulle have børn, for det var så svært at leve efter denne kost.

HVORNÅR GIK DET OP FOR DIG, AT DET VAR FOR MEGET?
– Da min fertilitetsbehandling ikke virkede, blev jeg sendt videre til en ny læge i efteråret 2014, og han sagde til mig, at jeg så syg ud og lignede en, der manglede glæde i mit liv. Det var jo spot on! Han anbefalede, at jeg begyndte at spise normalt for at komme væk fra det negative fokus. Det var overvældende at få at vide, og ugen efter var jeg helt høj og kunne bruge lang tid på at udvælge og nyde et stykke kage. Jeg begyndte også at tage på og se mindre træt ud. Efter noget tid aftog glæden ved at nyde dog, og nu skal jeg faktisk kæmpe lidt for at nyde nogle „syndige” ting igen. Jeg har levet med så mange regler i så lang tid, så det tager tid at vænne sig til en ny livsstil.

HVORDAN SPISER DU I DAG?
– Min kost er mere almindelig sund i dag. Jeg spiser gode kulhydrater som rugbrød, og jeg er blevet bedre til at nyde og deltage i sociale arrangementer. Jeg tillader mig selv masser af lækker mad, selvom jeg hver dag skal minde mig selv om, at jeg altså godt må.

HVAD TÆNKER DU NU OM DIN TIDLIGERE KUR?
– Jeg tænker „hold da op, hvor er jeg træt!”. Det er utroligt, hvor meget energi det kræver at spise så ekstremt, og hvor lidt jeg egentlig har været til stede i mit eget liv. Jeg har grædt meget, og jeg har haft mange overvejelser om simple ting som en almindelig middag. Jeg har ikke været et glad menneske, og det glæder jeg mig til at blive igen. Hvis du spørger mig, hvad jeg har lavet det sidste år, er mit fokus på kost det eneste, jeg kan komme i tanke om.

HAR DU TAGET NOGET POSITIVT MED DIG FRA DEN PERIODE?
– Det er lidt tidligt at sige, for det er stadig meget tæt på, men en af de ting, jeg har lært, er at spørge mig selv: „Hvorfor lever jeg, som jeg gør? Hvorfor skal jeg være ked af det?” Det er livet for kort til.

ET GODT RÅD TIL ANDRE I SAMME SITUATION?
– Spørg dig selv, om du er glad? For jeg var ikke glad. Man kan hurtigt bilde sig selv ind, at den ekstreme kost er god for én, men er den nu også det? Så skal man i hvert fald også have en læge med ind over.

DER ER SÅ MEGET FOKUS PÅ AT VÆRE SUND I DAG – HVORDAN HOPPER MAN AF RÆSET?
– Undgå at blive fanget af en madtrend ved at spørge dig selv, om du bliver gladere af det. Mærk efter, hvad der er godt for dig, lyt til dine nærmeste, og husk at nyde!

EVAS EKSTREME KUR
Ingen kulhydrater, sukker eller alkohol i halvandet år. Eva undgik alt, hvad der kan påvirke insulinniveauet; brød, pasta, ris, kartofler, frugt, visse rodfrugter samt sukker og alkohol.

VENDEPUNKTET
– Min nye læge sagde, at jeg så syg, træt og ulykkelig ud – og at jeg skulle begynde at nyde livet ved at unde mig selv god mad. Det ville ikke have konsekvenser for min behandling, tværtimod ville det gøre mig sund og bedre i stand til at være modtagelig over for en graviditet.

OM EVA:
Navn: Eva Christine Hoffmann.
Alder: 34.
Job: Projektrådgiver.
Privat: Bor på Frederiksberg sammen med sin forlovede.
Sport: Løb, spinning og styrketræning.

Klik på næste og mød TaraFarvel til strikse regler for ALT

I to år levede Tara med uendeligt mange regler for sig selv – både hvad angår kost, træning, sex og almindelige hverdagsgøremål. Hun følte sig „frelst”, indtil hun en dag opdagede, at hun var det stik modsatte.



HVORDAN STARTEDE DIN LIVSOMLÆGNING TIL DET ALTERNATIVE?
– I 2010 gik jeg igennem en periode, hvor jeg havde brug for at barbere alting væk – og det gjorde jeg så. Det betød, at jeg sagde mit job op, solgte alle mine ting og flyttede til New York. Derefter, og nærmest fra den ene dag til den anden, besluttede jeg mig for at holde op med at drikke alkohol, droppe festsmøgerne, sex samt at spise tilberedt mad. Ændrede mit navn og barberede mig skaldet og tog en uddannelse i DNA-aktivering. Jeg pålagde mig ubevidst flere og flere regler – den ene måned var det en ny diæt, den næste noget helt andet. Jeg var blevet afhængig af at leve ekstremt disciplineret.

HVAD VILLE DU GERNE OPNÅ?
– Mit mål var at opleve mit eget fulde potentiale. Jeg følte mig på én gang skrøbelig, da jeg først begyndte at undersøge mig selv, og samtidig var min nysgerrighed efter at finde ud af, hvad der gemte sig „på den anden side” så kraftigt til stede, at jeg blev nødt til at overvinde min frygt. Jeg ville gerne udvikle mig spirituelt og finde en højere mening.

HVORDAN PÅVIRKEDE DET DIN KROP OG DIT LIV?
– Det at leve sundt blev til sidst en form for fanatisme, som jeg ikke kunne finde ud af, og jeg opdagede faktisk ikke, at det var det, det var; jeg levede jo blot meget sundt. Samtidig med at jeg ubevidst havde givet mig selv en spændetrøje med de mange sundhedsregler, oplevede jeg også, at jeg tit følte mig „bedre” end folk omkring mig. Det tror jeg ofte sker for folk, der vælger en alternativ, spirituel livsstil, og det hang for mig sammen med, at jeg ikke var afslappet og naturlig omkring den sunde livsstil.

HVORDAN REAGEREDE DINE OMGIVELSER?
– Mine omgivelser reagerede, som omgivelser nu gør, når man laver alting om. Nogle følte dyb genkendelse, andre var ligeglade, så længe jeg var glad, og andre igen syntes, det hele var vildt underligt.

HVEM ÅBNEDE DINE ØJNE?
– Det kom meget gradvist, vil jeg sige. Men efter noget tid mærkede jeg efterhånden, at jeg ikke længere følte mig fri, tværtimod. Og så begyndte jeg at slippe reglerne én efter én. Jeg begyndte langsomt at kunne slappe af og stole på mig selv dybest set.

HVORDAN LEVER DU I DAG?
– Jeg lever lykkeligt. Organisk. Det betyder bl.a., at jeg lever cirka en tredjedel af året på Hawaii, hvor mit firma The LumenOctave har hjemme. Jeg elsker mit liv. Jeg har tilladt mig selv nogle af livets goder såsom tilberedte fødevarer, vin og sex.

HVAD HAR DU LÆRT AF DIN EKSTREME PERIODE?
– Den var nødvendig i en periode. Jeg kan helt sikkert sige, at hvis ikke det var for min disciplin i forhold til at tæmme mig selv og rydde ud i fyld, ville jeg ikke have udviklet mig på den måde, jeg har. Samtidig vil jeg sige, at der er en tid til alt, og det er nemt at blive afhængig af at leve ultrarent. Perioden lærte mig disciplin – og det har efterfølgende lært mig at stole nok på mig selv til at kunne give slip på disciplinen. Det er et vidunderligt paradoks.

HVAD ER DIT RÅD TIL ANDRE I SAMME SITUATION?
– Mit bedste råd er hele tiden at være hudløst ærlig med sig selv. Undgå at lave samlebåndløsninger, for det bliver i sidste ende til en spændetrøje. Er det blevet noget, man gør, fordi det er trygt eller trendy, så vær modig nok til at droppe det. Det vigtigste i livet er at have det godt. Det lyder banalt, men det er i virkeligheden det eneste, der tæller.

TARAS EKSTREME LEVEREGLER
Tara flyttede til New York, hvor hun omlagde sin kost til rawfood, skar al alkohol og sex ud af sit liv og barberede sig skaldet for at undgå seksuelle undertoner i sit udseende. Sådan levede hun i to år.

VENDEPUNKTET
– Efterhånden havde jeg så mange restriktioner, som gjorde det besværligt at leve et almindeligt, lykkeligt liv, at jeg til sidst fik nok og begyndte at slække på reglerne – og stole på mig selv og min evne til at navigere i livet. Det skete ikke fra dag til dag, men gradvist.

OM TARA
Navn: Tara Summer.
Alder: 35.
Job: Selvstændig. Underviser i The LumenOctave® DNA Activation Technique.
Privat: Bor skiftevis på Frederiksberg og Hawaii.
Sport: Dyrker yoga og dans på stuegulvet.