Cuddling
Foto: Peter Nørby
ALT for damerne

ALT for damerne tester cuddling

"I Danmark har vi en tendens til at seksualisere berøring”

Del på

Cuddling er en af de nyeste behandlingsformer i Danmark og går kort fortalt ud på, at nus og kram er en mangelvare i vores moderne samfund. Cuddling fremmer nemlig følelsen af glæde og hæmmer stress. Journalist Mille Collin Flaherty har testet fænomenet og fandt ud af, at fysisk berøring kan være både afslappende og en anelse pinligt…

Af Mille Collin Flaherty 27.apr.2016 Sundhed

Det første, jeg ser, er ordet tantra. Et lillebitte ord med ret stor betydning i min bevidsthed. Hele sætningen, der står skrevet på døren, lyder:
"Hos os i CHAI har vi fokus på hjertebevidsthed, tantra, kærlighed og kvalitet i relationer." CHAI har altså ikke noget med te at gøre, men står for Copenhagen Heart Awakening Institute, og som noget nyt kan man også booke sessioner i såkaldt cuddling hos indehaverne Diana Diakova D'Light og Martin Heese. Det er derfor, jeg er her. En mand i strømpesokker åbner døren. Det er Martin. Udover strømperne er han iklædt jeans og sort skjorte, der står åben i halsen. Han inviterer mig imødekommende indenfor og beder mig om at sætte skoene i det dertil indrettede stativ. Jeg har med vilje ikke undersøgt begrebet cuddling nærmere, men kan regne ud, at det har noget med berøring at gøre. Direkte oversat fra engelsk betyder ordet noget i retning af at omfavne eller kramme, og på vej ind i toget overvejer jeg, om jeg burde have barberet ben eller på anden måde forberedt mig, som jeg ville have gjort, hvis det var en massage, jeg havde booket. Jeg ved ikke, hvor meget eller lidt tøj, sessionen kommer til at foregå i – eller hvad der konkret kommer til at ske. Jeg tænker, om man virkelig kan bruge en hel time på berøring og omfavnelse. Jeg tænker også, at jeg – med en vis grad af kropsforskræk-kelse – nok er ude på lidt dybt vand.

LÆS OGSÅ: 6 ting, du tror, er sunde for dig – men som kan gøre dig syg

Sæt grænser
Martin viser mig ned gennem en lang gang med værelser på begge sider. Helt bagerst i lejligheden beder han mig tage plads i en lille træstol. Han sætter sig på en magen til overfor mig. Stedet er indrettet i et klassisk alternativ behandlerinteriør: lys i lotusblomst-lysestager, lave borde på træstel med messingbakker, dæmpet belysning fra lamper af rispapir. Den ene ende af rummet, vi sidder i, er indrettet med en velourbeklædt madras og masser af puder i brune og lilla nuancer. På det ene bord står en fin pose med kleenex. Formsproget er i enhver sammenhæng rundt, og jeg føler mig en lille smule hensat til Thomas Vinterbergs film "Kollektivet", der handler om ølregnskab, lørdagskylling og nøgenbadning. Men også om nærvær, fordybelse og om at kunne mærke sig selv. Ligesom her.
Før vi begynder, beder Martin mig læse og skrive under på en slags kontrakt. Den fylder to sider, men er hurtigt læst. Den handler om grænser og er nok mest ment som en slags beskyttelse af behandleren, men den har også den effekt, at jeg øjeblikkeligt føler mig tryggere ved at opholde mig alene i en stor lejlighed med en mand, jeg kun lige har mødt. Der står for eksempel, at man under sessionen er fuldt påklædt, at der intet romantisk forhold er mellem klient og behandler – herunder kys og intimberøring – at alle grænser bedes overholdt, og at enhver form for upassende opførsel vil blive politianmeldt. Jeg får det øjeblikkeligt bedre, og det lille tantraord hører op med at give genlyd i min bevidsthed.
Det med grænserne er vigtigt, for de næste tyve minutter, inden vi går i gang, bruger vi på at tale om netop dem. Hvor mine grænser går, og hvordan man under en session kommunikerer dem bedst muligt. Martin foreslår, at vi bruger en slags farvekode: Sort betyder "over grænsen", mens hvid betyder "lidt kedeligt". Grå er der, hvor det føles rart. Ens komfortzone. Der kan også være tale om nuancer som lysegrå eller mørkegrå, og det er, forklarer Martin, optimalt for oplevelsen, at man også udfordrer sig selv lidt undervejs. At man for eksempel ikke udelukkende befinder sig i den hvide eller lysegrå zone, men også tør binde an med de lidt mørkere toner af intimiteten. Det svarer vel til, at man i en massage beder massøren trykke lidt hårdere eller blidere undervejs.
Den indledende øvelse er, at vi står over for hinanden. Martin beder mig definere, hvor min "grå zone" er i forhold til ham. Jeg stiller mig godt og vel en meter fra ham. Min hvide zone er et skridt væk og den sorte et skridt tættere på. Det er interessant at blive gjort opmærksom på mit "personlige rum", som jeg jo opererer i hver eneste dag i forhold til de mennesker, jeg er omgivet af. Han beder mig være opmærksom på min vejrtrækning. Bliver den mere uregelmæssig af at være tættere på ham?


LÆS OGSÅ: Ole Henriksen: Sådan får du perfekt hud

Tid til fordybelse
Jeg har underligt nok ikke det store problem med at fortsætte sessionen på madrassen. Som med alle andre former for samvær går forholdet begge veje, og Martin lægger op til, at jeg sagtens selv kan tage styringen – selv vælge, hvordan jeg vil sidde eller ligge, ligesom jeg frit kan flytte hans hånd til andre steder på min krop. Men jeg kan mærke, at det fungerer bedst for mig, at han er autoriteten, der siger, hvad der skal ske og hvornår.
Jeg lægger mig på ryggen med en pude i nakken, og han placerer en hånd på min mave. Han spørger løbende, hvordan det føles. Det føles rart, og jeg kan mærke varmen fra hans hånd. Han lægger den anden hånd under min ryg, og også her er zonen behageligt grå. Jeg slapper af og har overraskende ingen indvendinger mod at lade ham klemme mig i nakken, trykke mig på armen og holde fast om mine skuldre. Hans berøring føles stærk og professionel, og jeg føler mig bogstaveligt talt i trygge hænder. Som hos en zoneterapeut. Eller massør.
Den trygge fornemmelse forsvinder ikke, ligesom jeg ikke på noget tidspunkt får trang til at sige stop eller "sort". Men flere gange undervejs er jeg en kombination af pinligt berørt og direkte ukomfortabel. Som da han beder mig lægge hovedet ind mod den pude, der dækker hans bryst, og han lader hånden løbe gennem mit hår. Eller da han placerer en hånd under min ryg og den anden under mine ben og vugger mig som i en forælders favn. Hans lette tyske accent gør det ikke bedre, da han siger:
– Som at få lov at være barn igen, ikk'?
Det er ikke som sådan ubehageligt, men jeg er helt klart ikke modtagelig over for lige netop den type berøring. Indvendigt griner jeg lidt ved tanken om den øvelse, hvis klienten havde været en granvoksen mand og ikke mig på små 55 kilo. Afslutningsvist lægger han en stor pude i min favn, mens han trykker på mine ben, som han så til sidst holder fast om. Min krop føles tung på madrassen, da han, mens han rejser sig op, siger:
– Nu bliver du lige liggende og fordøjer indtrykkene, mens jeg sætter mig herover og mediterer et par minutter.
Det, jeg fordøjer, er: Jeg kan godt forstå udgangspunktet for, at vi har behov for mere berøring i vores hverdag. Mange af os lever en tilværelse, hvor kropskontakten med andre mennesker er minimal, og for alle os med traumatiske oplevelser i bagagen, stressramte eller dem, der på anden vis har behov for følelsen af nærhed, er cuddling et godt bud på en behandlingsform, der giver ro, jordforbindelse og en større bevidsthed om det personlige rum. Ingen tvivl om, at mine skuldre sidder længere nede nu, end da jeg trådte ind ad døren for en time siden. Men for mig ville en tur i svømmehallen, en omgang massage eller en time alene med min mand på et hotelværelse højst sandsynligt have samme effekt. Og det med hotelværelset siger jeg ikke for at være lummer eller skabe forkerte billeder, men fordi der i denne sammenhæng er en pointe i at skabe et rum, hvor man ikke bliver forstyrret. Hvor tiden er din. Hvor der er plads til nærvær og fordybelse. For om noget var det det, cuddling-sessionen handlede om for mig.


LÆS OGSÅ: 11 genveje til et sundere liv

Berøring gør dig glad
Efterfølgende får jeg dog tingene sat i perspektiv, da jeg mødes med Lucy Vittrup, som er ophavskvinden til konceptet i Danmark. Sammen med Martin Heese er det hende, der har sammensat sessionerne, ligesom de sammen står for at uddanne kommende cuddlere. Lucy har en række uddannelser bag sig og arbejder i dag som coach, foredragsholder, forfatter og underviser. Cuddling er et ben i hendes kongstanke om erogi, et begreb, der er en sammensmeltning af ordene erotik og energi. Lærer man, ifølge Lucy, at forløse sin erotiske energi, vil man blive et mere autentisk menneske, opnå større livsbalance og få mere gennemslagskraft. Kort sagt. Begrebet cuddling stødte hun på i sit arbejde med erogien, hvor hun faldt over interessant forskning af den svenske læge og professor i fysiologi, Kerstin Moberg.
– Hun mener, at fysisk berøring burde kunne fås på recept, siger Lucy Vittrup.
Moberg taler blandt andet om, at massage, berøring, opmærksomhed og omsorg øger mængden af oxytocin i kroppen. Oxytocin er et hormon og en signalsubstans i hjernen, der har den modsatte virkning af de stresshormoner, som bliver aktiveret, når vi føler os pressede. Det sænker blodtrykket og mængden af stresshormoner og gør, at vi har nemmere ved at restituere efter sygdom, appetitregulere, og så øger det smertetærsklen og evnen til at føle tillid.
Forskningen vækkede interessen hos Lucy Vittrup, der med colombiansk blod i sine årer har dobbelt statsborgerskab.
– I Danmark har vi en grundlæggende frygt for at røre ved hinanden – i modsætning til et land som Colombia. Der skal ikke så meget til, før det bliver misforstået her. Det er i min optik ikke så meget selve berøringen, den er gal med, men tolkningen af den. Vi har en tendens til at seksualisere berøring, siger Lucy Vittrup.
Den tendens forplanter sig, ifølge hende, til skoler, børnehaver, ældreplejen og parforholdet. Lucy Vittrup mener kort sagt, at den nutidige seksualitet er forbundet med så stor berøringsangst, at det er direkte samfundsskadeligt, fordi vi er ved at nedbryde vores kollektive sans for empati.
– Tænk bare på børn, der kommer løbende mod en voksen med åbne arme, der så ikke tager imod. Eller på ældreplejen, hvor der eksisterer et så deprimerende begreb som "hudsult" – altså total mangel på berøring. For ikke at tale om parforholdet, hvor man vælger at gå til sexolog, hvis den er gal med intimiteten. Men her foregår det hele oppe i hovedet. Jeg vil gerne plædere for en sanselighed, der er uden ord, siger hun.
Både i det store perspektiv og for individet kan berøringsangsten have vidtrækkende konsekvenser, mener Lucy Vittrup.
– Fordi vi ikke er vant til intimiteten med andre mennesker, lærer vi ikke at sætte hverken grænser eller udtrykke behov, mener hun og henviser til nuanceskalaen, Martin introduce-rede tidligere på dagen.
– Skalaen er interessant, fordi den inviterer til forandring. At de zoner, der før føltes sorte, med tiden måske bliver grå, forklarer hun. Desuden er hovedet på sømmet i denne sammenhæng bevidstgørelsen af egne grænser og behov, der særligt bliver sat på spidsen i den virtuelle tidsalder, hvor vi ser mere til hinanden via de sociale medier end i den fysiske verden.
– Jeg vil også gerne understrege, at jeg ikke er ude i et teaterprojekt, og at jeg ikke tror, jeg kan forandre vores kulturelle afsæt. Min vision er ret enkel: Gennem berøring at udvikle evnen til intimitet og nærvær.

LÆS OGSÅ: “I stedet for at gå på slankekur kan jeg bruge tiden på at grine med mine børn og elske med min mand”
LÆS OGSÅ: Sådan får du din hjerne til at performe hele dagen
LÆS OGSÅ: Drop idealet om, hvordan du skal se ud, og hvordan du skal have det med din krop

Del på
Kommentarer (0)

Henter...