kalorier æg
SPONSORERET indhold

Her er den sundeste måde at tilberede dit æg på

Skal du spise dit æg som spejlæg, hårdkogt, blødkogt, scramble eller pocheret? Her får du svaret og tilberedningen, der er den sundeste.

Af: Mette Kyvsgaard Foto: Getty
30. okt. 2017 | Sundhed | Fit living

Æg er en billig og super god kilde til protein. De indeholder samtlige 20 aminosyrer, der findes, som vi blandt andet skal bruge til at opbygge vores muskler med. Derudover indeholder æg også D-vitamin, som mange af os mangler. 

Proteinholdig mad er godt, når du vil tabe dig, da det mætter mere, og gør, at du får færre usunde cravings. Desuden har protein også en gavnlig effekt på din forbrænding, hvor kulhydrater løfter din forbrænding med fem procent, stiger forbrændingen med 30 procent, når du spiser protein.

Proteiner er også med til at holde blodsukkeret stabilt, hvilket kan mindske din sukkertrang. 

Der er altså masser af fordele ved at spise æg, og endnu bedre er det, at de kan tilberedes på mange forskellige og lækre måder. Derudover er de nemme at kombinere med andre sunde råvarer. 
Visse studier har endda vist, at måden du tilbereder dit æg på, kan maksimere æggets næringsindhold, skriver sundhedssitet "Eat this, not that!". Det er derfor fordelagtigt at tænke over, hvordan du tilbereder dine æg, hvis du ønsker at tabe dig. 

Ifølge bogen "Zero Belly Breakfast" er den sundeste version af ægget det helt klassiske blødkogte æg, der koges i cirka 6 minutter, til hviden er fast, og blommen er flydende. 

Her får du tre gode grunde til, at du skal vælge et blødkogt æg fremfor andre tilberedningsformer.

Rig på proteiner

Sammenligner man et pocheret æg med et blødkogt æg, bibeholder man ifølge "The Journal of Sports Science & Medicine" mere af ægget og optager flere proteiner ved at vælge det blødkogte æg. I ægget findes desuden et makronæringsstof, der udnyttes mere effektivt af kroppen sammenlignet med andre animalske proteiner. Og når kroppen absorberer mere magert protein, opbygger du muskelmasse og øger dit stofskifte.  

Flere næringsstoffer

Studiet har ligeledes vist, at blødkogte æg indeholder flere næringsstoffer i modsætning til hårdkogte æg eller scramblede æg, der tilberedes ved højere temperaturer i længere tid. Den flydende æggeblomme har nemlig vist sig at indeholde flere næringsstoffer som cholin, der sætter skub i væksten af nye hjerneceller og mineralet selen, der producerer en form for antioxidanter, som beskytter cellerne mod skader og fremmer dannelsen af et af de vigtigste hormoner til at holde stofskiftet oppe, samt humør- og immunitetsregulerende vitamin D og energifremmende vitamin B2.

Færre kalorier

Endelig tæller kalorierne, når det kommer til vægttab, og her vinder det også, at vælge det blødkogte æg eller det pocherede æg. Du undgår nemlig at tilføje ekstra kalorier fra olie og smør til stegning, så tilberedningen er lavere på kalorier end spejlæg, scramble æg eller omelet.

Når dette er sagt, så er æg generelt meget sunde lige meget hvilken måde, du tilbereder dem på, men det blødkogte æg, er den tilberedning, hvor du undgår at tilføje flere kalorier, hvis du ønsker at tabe dig. 

Anbefalet til dig