Christian Bitz
SPONSORERET indhold

Christian Bitz: “Vi er MANGE mænd, der er vilde med lidt former”

Christian Bitz om, hvad kvinder betyder for ham - mest det positive, men også lidt af det, der er sværere at høre.

08. nov. 2016 | Livsstil | ALT for damerne

Af Linnea Støttrup Molbech og Lene Roe Rasmussen

Kvinder burde tænke mere over... at passe på sig selv. Mange kvinder har utrolig meget omsorg for alle os andre. Al den omsorg bliver meget hurtigt konverteret til undskyldninger for ikke at gøre noget for sig selv, og det er synd. En sund portion egoisme, en evne til at kigge indad og gøre ting for sin egen skyld er vigtigt for blandt andet sundhed, præstation og livskvalitet.

Kvinder burde tænke mindre over... om de vejer et par kilo eller fem for meget. Det er håbløst usexet med kvinder, som brokker sig over egen krop, eller som konstant er på kure, der mislykkes. Vi er MANGE mænd, der er vilde med lidt former og højt selvværd. En kvinde, som er tilfreds – ikke at I bare skal lade stå til, for jeg hylder bestemt kvinder, som prioriterer sund mad, træning og lysten til at passe på egen krop. Men det er vigtigt at finde sin egen ­balance mellem kropsidealer, livskvalitet og rosé...

Kvinder er dejligst, når... de gør noget. Nogle kvinder (og mænd) har en tendens til at tale meget om, hvad de vil og kan gøre, men uden at gøre det. Jeg kan godt lide kvinder, som tager ansvar og får udrettet noget. Det kan være små som store ting – bare der sker noget. Det har jeg respekt for.

Man ved, man har fundet den rette, når... man er vild med hendes udåndingsluft! Jeg hader normalt al udåndingsluft, men mine døtres og min kærestes udånding gør mig rolig.

LÆS OGSÅ: Giv et abonnement i gave

LÆS OGSÅ: Andreas Mogensen: "Vores hverdag ville ikke fungere hvis Cecilie arbejdede fuldtid"

LÆS OGSÅ: Svend Brinkmann: “Vi skal passe på med at tro, at hele livet er en konkurrence. Der er jo ikke nogen præmie”