Sangerinden Coco O har som den ene halvdel af den elektroniske soulpop-duo Quadron taget USA med storm, og omsider er de to nu også ved at bryde lydmuren i Danmark. Deres fans tæller bl.a. Adele og Prince, og de har samarbejdet med musikere som Jay Z og Kendrick Lamar. Eurowoman har mødt det 25-årige stjernefrø.
Det var den første aften i maj på luksushotellet The Plaza i New York i den legendariske balsal Grand Ballroom. Med sine cremefarvede vægge, guldornamenterede lofter og paneler, tunge draperede gardiner og store lysekroner dannede salen den perfekte ramme om aftenens event: et eksklusivt afterparty efter premieren på filmen The Great Gatsby.
Moët & Chandon-champagne flød som et vandfald fra et knap to meter højt champagnetårn, lysekronerne var dekorerede med voluminøse hvide fjerboaer, og fra loftet hang små papirklippede sommerfugle i snore over de omkring 700 særligt inviterede gæster. Serveringspigerne dansede sig gennem lokalerne med magnumchampagneflasker, herunder en vintageårgang fra 1921, klædt i lårkorte frynsekjoler og glimmerpandebånd. Blandt gæsterne var bl.a. skuespilleren Jake Gyllenhaal, sangerinden Florence Welch og skuespillerinden Jennifer Lawrence foruden selvfølgelig filmens hovedpersoner Carey Mulligan og Leonardo DiCaprio.
En anden af gæsterne ved dette dekadente og glamourøse 20’er-bal var den 25-årige danske sangerinde Coco O, som udgør den ene halvdel af duoen Quadron. Hun var inviteret, fordi produceren Jay Z, der stod bag soundtracket til The Great Gatsby, havde håndplukket hende til at synge et af numrene til filmen i selskab med sangerinder som Beyoncé og Lana Del Rey. I aftenens anledning var hun iført en turkis drøm af en vintage-pailletkjole med guldudsmykning nederst og matchende guldsko og med 20’er-inspireret bølget hår med sideskilning, mørkerøde læber og håndled tyngede af glimtende armbånd.
“Jeg fik sindssygt meget opmærksomhed. Den sang, jeg har lavet, er næsten ikke med i filmen, men der kom så mange hen og komplimenterede mig. Det var ret overvældende,” siger hun.
Faktisk var det også først ved denne lejlighed, at Coco O mødte Jay Z. Selv om hun optrådte på soundtracket, havde hun nemlig ikke tidligere været i direkte kontakt med produceren.
“Det var ikke sådan, at han ringede og sagde: “Hey Coco, hva’ så, det’ Jay Z, vil du lave et nummer til mig?” Sådan fungerede det ikke helt. Han var helt vildt sød, da jeg mødte ham, og sagde, at jeg havde en flot kjole på. Men det var det,” fortæller hun, da jeg møder sangerinden, der normalt bor i L.A., under en lynvisit i Danmark.
Sangerinden fik sig desuden en sludder med Florence Welch og med filmens instruktør Baz Luhrmann, men selv om hun husker festen som fantastisk, kunne hun ikke lade være med at blive en anelse irriteret. På sig selv.
“Jeg kan godt blive lidt starstruck i sådan nogle sammenhænge, men jeg bliver faktisk rigtig sur på mig selv, når det sker. Det irriterer mig, at jeg skal være det, for jeg vil jo gerne have, at de skal være lige så starstruck over mig, som jeg er over dem,” siger hun og tilføjer med et selvironisk glimt i øjet:
“Samtidig er det også noget af det, der giver mig allermest blod på tanden til at arbejde endnu hårdere. Næste gang skal Leonardo DiCaprio komme hen til mig og ikke omvendt!”
Greb mikrofonen i børnehaveklassen
Coco O indledte sit kærlighedsforhold til musikken, da hun var helt lille. Musik var en stor del af hendes opvækst på Østerbro i København, og hun kunne få mange timer til at gå med at rode i sin fars pladesamling. Her forelskede hun sig især i navne som Michael Jackson, Sade og Stevie Wonder. Det var dog især jazz, bossanova og soul, der fyldte barndomshjemmet, hvor bl.a. jazzmusikere som Toots Thieleman og Louis Jordan strømmende ud af højttalerne hos både forældrene og bedsteforældrene.
“En af mine første plader var med Louis Jordan. Jeg fik den af min morfar, der var jazzmusiker som ung. Jeg har vel været fire-fem år, og der var især ét nummer, jeg rigtig godt kunne lide. Hvad var det nu, det hed ...?”
Coco O begynder at nynne lige så stille med sin fløjlsbløde stemme for at genopfriske hukommelsen.
“Choo choo, choo choo, ch’boogie
Woo woo, ooh ooh, ch’boogie
Choo choo, choo choo, ch’boogie
Take me right back to the track, Jack!”
“Den havde jeg det ret vildt over. Det er en af de første sange, jeg hørte, og som gjorde indtryk på mig. Det var den type musik, jeg blev introduceret til, og jeg har dyrket jazz og soul i mit liv siden,” fortæller hun.
Netop den sorte soultradition er der, hvor Quadron har sine musikalske rødder. Coco O skabte duoen i 2009 sammen med produceren Robin Hannibal, som hun havde optrådt med i forskellige sammenhænge, siden hun var 16 år. De to har som en lidt atypisk rollefordeling valgt, at det kun er Coco O, der står på scenen, mens Robin Hannibal er producer i baggrunden. Og den fordeling passer sangerinden ganske fint.
“Jeg har altid følt mig godt tilpas på en scene. Det har nok også noget at gøre med, at jeg altid har været sikker på, at jeg kunne levere. Jeg tror på, jeg er dygtig, når jeg står på en scene. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har altid følt, at jeg var berettiget.”
De første erfaringer med at synge fik hun i de musikalske fællestimer på den anerkendte kreative privatskole Bernadotte i Hellerup helt fra børnehaveklassen. Men det var hverken klaver, guitar eller trommer, der trak.
“Jeg var ret meget ved mikrofonen. Det var der, jeg helst ville være. Der var jo rigtig mange, der gerne ville være sangerinder på den skole, og de var alle sammen helt overbeviste om, at de helt sikkert blev det. Men jeg var virkelig helt sikker. Jeg var meget seriøs omkring det. Der var ikke nogen, der skulle fortælle mig, at jeg ikke kunne,” siger hun.
Hun husker ikke, at der var nogen, der stillede spørgsmål ved hendes talent som sådan, men hun kunne godt mærke, at der var en del, der var lidt skeptiske.
“Mange har haft travlt med at sige, at det jo virkelig er et nåleøje, og at mange ikke klarer den, og at man altså skal være virkelig dygtig. Men jeg har altid haft det sådan: Det er fint. Det er jeg også.”
Klik videre for at læse mere...
Ikke nogen prinsesse
I dag er de færreste i tvivl om, at sangerinden har noget at have selvtilliden i. Quadrons fans tæller, foruden Jay Z, bl.a. Adele og Prince, de har fået gaflet en pladekontrakt med det store Epic Records, ejet af Sony Music, og i foråret vandt de den prestigefulde talentpris ved årets P3 Guld. Men Coco O og Robin Hannibal var store i udlandet, lang tid inden Danmark fik øje på dem.
“Jeg tror, vi har været interessante i USA, fordi vi har lavet noget musik, der bygger på en afroamerikansk musikkultur, men samtidig har en europæisk lyd og klang, som for dem måske har været lidt eksotisk,” siger hun.
Interessen fra USA var så stor, at de for to år siden besluttede sig for at flytte til L.A.
“Det fede ved at bo i L.A. er, at alting føles meget mere naturligt, og tingene sker meget hurtigere. Der er fandeme langt til Stevie Wonder fra Danmark, men i L.A. spillede han ved en koncert, vi var til i går. Det er mere selvfølgeligt at møde stjerner i L.A.”
Kort efter Coco O og Robin Hannibal var flyttet til L.A., endte de således til et afterparty hos ingen ringere end Prince, efter at verdensstjernen havde bedt sin personlige dj om at skaffe ham et eksemplar af Quadrons debutalbum.
“Det med, at vi var hjemme hos Prince, er blevet til en lidt ‘langt ude’ historie herhjemme, men derovre føles det meget mere naturligt. Ting sker, folk snakker, og musiknetværket er mindre, end man tror. Jeg er tættere på alle de mennesker, jeg elsker og ser op til.”
Samtidig var der her på den amerikanske vestkyst langt væk fra jantelovens Danmark også bedre plads til hendes stærke tro på, at hun nok skulle blive til noget stort.
“Jeg synes, der er lidt højere til loftet i L.A. Der er så meget kreativitet, og det er o.k. at være ambitiøs, fordi alle er det. Man bliver ikke set på som en smartass, fordi man siger, at man har ambitioner.”
Men sangerinden har ikke tænkt sig at være stjerne bare for at være stjerne.
“Der er mange måder at være stjerne på. Jeg vil ikke være som The Kardashians. Det synes jeg er dødssygt. Jeg vil gerne være en stjerne pga. det, jeg laver. Lige nu føler jeg, at vi har et rigtig godt produkt, og hvis jeg bliver en stjerne, skal det være, fordi det betyder, at folk kan lide vores musik.”
Den selvsikre attitude blev heller ikke lagt på hylden, da Quadron fik pladekontrakt med Epic Records.
“Jeg tror, at de er overraskede over, at jeg ikke er bange for at tage en konflikt. Måske er det fordi, jeg er kvinde, og de ikke er så vant til det. I starten behandlede de mig lidt som en lille nuttet prinsesse og kunne sige ting som: “Nårh, søde Coco, du ser godt ud, har du tabt dig?” Men de fandt ret hurtigt ud af, at jeg ikke er så sød og nuttet i virkeligheden. Jeg er bare nødt til at sige min mening, for det er rimelig anstrengende at blive set på som en prinsesse, når man prøver at blive taget seriøst som musiker,” siger hun.
Har aldrig haft en kæreste
Der er ét område, hvor Coco O dog langtfra har haft den samme tro på sig selv. På det nye album, der udkom 3. juni, kredser teksterne om netop dette tema.
“Albummet handler i høj grad om, at jeg aldrig har haft en kæreste. Det er noget, der har været meget tabubelagt for mig, og som jeg ofte har prøvet at undgå at tale om. Men jeg havde det alligevel sådan, at jeg ikke kunne lade være med at skrive om det, for det fyldte så meget for mig. Det har været et kæmpe tema i mit liv. Hvis jeg ikke skulle skrive om det, ville pladen næsten være en løgn. Det har været vigtigt for mig, at teksterne på det nye album var personlige.”
Især den første single, storhittet Hey Love, understreger hendes jagt på kærligheden.
“Hey Love var en af de sidste sange, jeg skrev, og her ville jeg bare gerne skære ind til benet. Jeg synger direkte til kærligheden. Hvad er det, jeg gør forkert? Hvordan får jeg en kæreste? Jeg kommer igennem en masse mænd i videoen, men der er ingen af dem, der virker.”
Tidligere havde hun svært ved at fortælle folk, at hun aldrig havde mødt kærligheden.
“Det føltes på en måde, som om jeg ikke har været god nok, og at jeg ikke følte mig elsket. Det har været ret paradoksalt, fordi det er gået så godt karrieremæssigt. Ofte forstår folk ikke helt, hvordan det kan være, at jeg ikke har haft en kæreste.”
Det var især svært at være single i tiden efter, hun og Robin Hannibal var flyttet til L.A. Robin Hannibal havde nemlig et kæreste, mens Coco O kæmpede med at stå på egne ben i en helt ny by.
“Jeg tror, at der er mange ting, der havde været lidt lettere, hvis jeg havde haft en kæreste, der kunne støtte mig i den periode. Men når jeg ser tilbage på det nu, kan jeg også se, at det har været en meget stor sejr for mig, at jeg har kunnet klare det hele selv. Jeg har prøvet at se positivt på det, selv om det da nogle gange har været virkelig deprimerende.”
Alligevel har hun aldrig mistet håbet om at finde den eneste ene.
“Jeg er så heldig, at jeg har et kæmpestort selvværd på andre områder. Jeg har altid været sikker på, at det nok skulle ske en dag. Jeg har aldrig tænkt: “Åh nej, jeg ender med at bo med en kat …” Nogle gange kan jeg tænke, at det er mig, der er noget galt med, men jeg har også ofte tænkt, at det jo lige så godt kan være dem, der er noget galt med. For hvorfor er der ikke nogen af dem, der har passet til mig? Men nogle gange har jeg da spurgt mig selv:
“Hvornår fuck sker det?””
Og måske var det ikke så dumt at synge: “Hey love, do you really think it’s fair? This search, it’s been so long ...” og
“Promise the best is yet to come ...”
En måned inden dette interview har Coco O nemlig omsider fundet en kæreste i L.A. – som om skæbnen havde lyttet til Hey Love. Det er nok også meget belejligt, at hun ikke skal bruge flere af sine kræfter på at lede efter kærligheden igen foreløbig, for på den professionelle front er ambitionerne præcis så store, som de hele tiden har været.
“Jeg har sagt til Robin, at når jeg skal i David Letterman, har jeg nået mit mål. Men nu skal jeg i David Letterman, så jeg skal finde et nyt mål. Jeg tror, det må være at vinde en Grammy.”
Se også: Bliver du til en BITCH på nettet
Se også: Mød filminstruktøren Sofia Coppola