”Jeg ser verden fra en anden vinkel, når jeg er sammen med min datter"

Undersøgelser peger på, at mænd bliver ulykkelige af at få børn, mens andre mener, at meningen med livet er at få børn. Efter langt om længe at være klar til at stifte familie, hælder skuespiller Farshad Kholgi til sidstnævnte. Nu er han faldet til ro i rollen som far til Augusta.

– I mange år var jeg angst for børn og parforhold. Jeg tror, det var ren og skær det at blive følelsesmæssigt afhængig af et andet menneske. For det er jo ikke bare fedt og dejligt, der er også en smerte i det. Hvad nu hvis de svigter dig? Eller hvis du svigter dem?

– I lang tid beskyttede jeg mig i hoved og røv. Hvis kvinden var på p-piller, skulle jeg stadig have kondom på. Jeg stolede ikke på nogen. Det var jo kvindens æg, der jagtede mine sædceller. Jeg havde ikke noget imod at have en kæreste, men der kom altid et tidspunkt, hvor jeg tænkte: Hertil og ikke længere. Men så begyndte jeg at arbejde med mig selv. Jeg ved godt, det lyder meget navlepillende, men grunden til, at jeg gik i gang, var, at jeg var træt af min egen navle.– Så mødte jeg Lea, som slog benene væk under mig. Fuldstændig. Jeg kan huske, jeg tænkte, det er jo dig, jeg har ventet på. Hun er en fantastisk kvinde. Vi mødtes på en cafe, da jeg var ved at færdiggøre min bog, "Tre gange dagligt mod depression", som jeg tudbrølede mig igennem. Kombinationen af at møde Lea og at skrive den bog gjorde, at jeg fandt ind til den person, jeg var, og ikke den person, der blev styret af angsten.

– Leas indre ro smittede af. Der var ikke noget, hun skulle nå. Hun havde ingen agenda eller desperation i sig. Hun kunne gennemskue mig, og det var meget afvæbnende.

– Augusta var helt planlagt, og da Lea fortalte mig, hun var gravid, blev jeg så lykkelig og fik tårer i øjnene, for det var så stort. Det sjove er, at der ikke var så meget som en dråbe angst tilbage, fordi jeg havde besluttet mig for, at jeg ville leve et lykkeligt liv.

– En aften fik Lea ondt i maven. Hun lagde sig ud i vores badekar og fik det lidt bedre, men da hun kom op igen, råbte hun bare: "Arrrrhhh!" Og så tog vi af sted. Hun var ti centimeter åben, og fødslen tog kun fire timer. Jeg havde købt en plade chokolade og noget saftevand til mig selv, fordi jeg ikke ville besvime. Hun klarede fødslen så godt. Helt uden at forvandle sig til et "FUCK DIG"-råbende monster.

– Jordemoderen spurgte, om jeg ville se fødslen. Jeg kiggede og kunne se en masse krøller titte frem fra Augustas hoved. Lidt efter kom der en masse vræl, og så tænkte jeg bare, what the fuck, hvad fanden er det? Grim unge. Og så klippede jeg navlestrengen. Jeg var i choktilstand. Lea var også i chok. Augusta blev lagt på hendes mave, og hun var bare pissesur. Men vi prøvede at smile og sige: "Hvor er hun sød". Det var jo en fantastisk oplevelse. Men hvis jeg skal være helt ærlig, var det også syret.

– Da jeg åbnede døren til vores lejlighed med Augusta i stoleliften, tænkte jeg, nu er jeg far. Lejligheden var ikke længere bare en scorelejlighed, den var blevet et hjem. Og jeg var vitterligt lykkelig. Jeg bar hende rundt i alle værelserne. "Se, her er dit hjem, skat". Hurtigt kom de der urfølelser frem i mig, jeg var bange for at miste dem og ville fandeme beskytte dem for enhver pris. Man bliver så sårbar, når man stifter familie.

– For bare seks år siden ville jeg have været en katastrofe som familiefar. For ti år siden en decideret tsunami. Jeg levede et liv, hvor jeg var i mine følelsers magt. Hvor egoet regerede mere, og jeg trøstede mig med dates. Dengang rendte jeg rundt med mit pas i tasken hver eneste dag, så jeg kunne flygte, hvis jeg havde brug for det. I dag er jeg mere rolig, og jeg går ikke i panik over udfordringer.

– Jeg får dårlig samvittighed, hvis jeg arbejder, mens Augusta leger alene ved siden af. Så smider jeg det hele og kaster mig ned og leger med hende. Om morgenen har vi alenetid. Så ser vi Ramasjang, leger fangeleg eller kigger på ipad'en. Og så er jeg ved udvikle et monster, der hedder kyssemonsteret. Kyssemonsteret overfalder andre mennesker og kysser dem helt vanvittigt meget.

– Jeg skal snart være væk fra hende i 10 dage, og puha, det bliver hårdt. Jeg har været væk før, men den her gang er det sværere. Hun er ved at blive større, og der er mere kommunikation fra hendes side. Vi er ved at bygge noget op sammen. Hun har lovet mig, vi kommer til at skype sammen hele tiden. Det er meget vigtigt for mig, at hun ikke kommer en dag og siger: "Hvor fanden var du henne?" Jeg vil ikke gå glip af så mange ting.

– Det er virkelig udfordrende, når Augusta græder. Lyden smadrer din hjerne. I starten havde vi høretelefoner på, når vi skulle trøste hende. Og så er det bare hårdt at skulle op midt om natten. Det første halve år følte vi, at vi havde konstant jetlag. Vi fordeler nætterne imellem os, og så har vi også aftalt ikke at gå i panik, hvis der kommer til at være perioder, hvor vi ikke får dyrket så meget sex.

– Vi var i Thailand for nylig, og den begejstring, hun udviste, da hun legede med sand, var helt vild. Hun aner ikke en skid om noget som helst – hun opdager alting for første gang. Den livsglæde smitter af på mig. Jeg ser verden fra en anden vinkel, når jeg er sammen med min datter.

LÆS OGSÅ: "Jeg følte mig hverken som en god mor eller en god medarbejder"

LÆS OGSÅ: Naser Khader: Sådan taklede jeg overfaldet på min datter

LÆS OGSÅ: "Jeg voksede op uden skolefester og fritidsaktiviteter"