"Jeg følte mig hverken som en god mor eller en god medarbejder"

Amalie Lyhne er 35 år, selvstændig skribent og ekstern lektor, men er i øjeblikket på barsel med sit andet barn. Hun har tidligere arbejdet som pressechef for Liberal Alliance. Så er hun uddannet cand.scient.pol og har to børn og to stedbørn.

Da Amalie Lyhne fik sin første søn, havde hun forestillet sig, at hendes karriere som presserådgiver på Christiansborg ville gå ubesværet videre. Lige indtil den dag hun afleverede ham i vuggestuen for første gang, hvor hun tudede, da hun skulle forlade ham. Alle sagde, at hun ville vænne sig til det, men hun havde egentlig ikke lyst til at vænne sig til det. Og efter et par år valgte hun at gå på deltid.

– Det var en helt vild lettelse. Jeg ved også godt, at jeg er meget privilegeret, for det er ikke alle, det er økonomisk muligt for. Det er jo ikke sådan, at jeg synes, at alle kvinder skal gå hjemme, men jeg synes, at man skal have mulighed for det. Vi lever meget ensrettet i Danmark. Man skal helst hente sit barn klokken fire i institutionen, for hvis man kommer klokken tre, så er man en speltmor, der ikke arbejder nok. Og hvis man henter sit barn klokken fem, er man en ravnemor, der forsømmer sine børn. Man skal både arbejde og være en rigtig mor, og så ender man med hverken at føle sig som en god mor eller en god medarbejder. Sådan havde jeg det selv. Der er selvfølgelig nogle, der kan finde balancen, men jeg tror, at det er svært for mange, siger Amalie Lyhne, som ikke regner med at sende sin anden søn i vuggestue.

Hvordan har du oplevet reaktionerne på din beslutning?
– Folk var meget forundrede. Jeg har oplevet, at jeg har skullet forsvare det meget, for det er ikke den gængse måde at gøre det på i dagens Danmark. Jeg havde sikkert også selv syntes, det var mærkeligt, før jeg selv fik børn, for jeg er vokset op med lilla bleer og en indstilling om, at kvinder selvfølgelig skal frem i verden. Jeg vidste bare ikke, at man kunne føle sig så forbundet til et barn. Jeg synes ofte, at det ligger i luften, blandt andet i medierne, at sådan nogle som mig er lidt dumme og ikke rigtig har fattet, hvordan økonomien hænger sammen, og hvordan man står, hvis parforholdet går i stykker. Det er lidt nedladende. Jeg har truffet nogle valg, og jeg kan godt forstå konsekvenserne af de valg. Jeg ved godt, at jeg betaler en pris i forhold til min karriere, men til gengæld får jeg mere tid med mine børn.

Oplever du, at der er ligestilling, når du bliver nødt til at arbejde deltid for at få tid til dine børn?
– Jeg kan ikke se, at der er noget tilbage, man ikke kan på grund af sit køn. Der er stadig stor forskel på, hvordan mænd og kvinder lever, men jeg mener ikke, at det er et udtryk for manglende ligestilling. Det er et udtryk for forskellige valg. Der er stadig flere mandlige ledere, men jeg tror, at det handler om, at det kræver mange afsavn i forhold til familien, og det er der måske færre kvinder, der er villige til. Sådan har jeg det i hvert fald selv.

LÆS OGSÅ: Barnløshed skyldes manglen på den rette mand

LÆS OGSÅ: Portræt af Arianna Huffington