Kan du tilgive din mand, hvis han går?

Af Lene Roe Rasmussen og Linnea Støttrup Molbech

At vi skal elske hinanden, ligesom Gud elsker os, er ­ikke ligefrem noget, vi altid gør, men det tilgiver Gud os. Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere – de to ting hænger sammen: Når Gud tilgiver os, så skal vi også tilgive hinanden.

Sådan forstås tilgivelse ud fra et kristent perspektiv, fortæller tidligere sognepræst og nu psykoterapeut Ilse Sand. Men tilgivelse ­optager også psykologer, sociologer og filosofieksperter som universitetslektor Thomas Brudholm, der skelner mellem at undskylde nogen og tilgive dem:

– Jeg kan undskylde dig, idet jeg finder ud af, at du ikke har skylden for det, der er sket. Jeg har derimod brug for at overveje, om jeg vil tilgive dig, i det øjeblik jeg finder ud af, at du faktisk har skylden for det, der er sket, siger Thomas Brudholm.

Tilgivelse kræver altså, at der er en handling, nogen har skylden for. Og det er personen bag handlingen, man tilgiver, ikke handlingen selv, fortæller Thomas Brudholm. Tilgivelse fastholder netop, at der er sket en uret.

– Det er ikke, fordi man skal synes, at det, der er sket, er i orden, men man kan beslutte at fokusere på det positive og se, om man ikke kan få nogle gode oplevelser fremadrettet, supplerer Ilse Sand.

LÆS OGSÅ: Derfor bør du tegne en skilsmisseforsikring

Er tilgivelse noget, man vælger at gøre?
For Ilse Sand er tilgivelse altså et aktivt valg, og hun advarer mod at forvente en bestemt følelse i den forbindelse.

– Bibelens tale om kærlighed handler ikke så meget om at have en bestemt følelse indeni, for det giver jo ikke mening. Vi kan ikke selv bestemme, hvad det er for en følelse, vi har indeni. Men man kan vælge at sige, at man vil arbejde på, at relationen bliver så god som muligt, siger Ilse Sand.

Ifølge hende bliver det ofte nemmere at tilgive med alderen.

– Efterhånden erfarer man, at man ikke selv er så syndfri, som man måske umiddelbart tror, og så bliver man mildere i sin dom over andre. Det er vigtigt også at kunne genkende sin egen del af skylden i det, der foregår.

Dermed ikke sagt at alt skal tilgives. Det kristne, altomfavnende syn på tilgivelse er ifølge Ilse Sand mere en "rettesnor". Thomas Brudholm kommer også ind på, at det kan være problematisk at tilgive ubetinget.

– Det er vigtigt at stille krav til hinanden og dermed ikke uden videre tilgive den anden. Det er altså okay at være vred, for i vreden kan der ligge en legitim anklage og protest, der siger "Det, du har gjort, kan jeg ikke acceptere" og en selvrespekt, der siger "og jeg er ikke sådan en, du kan gøre det imod uden konsekvenser". Samtidig kan vreden motivere til en nødvendig konfrontation og en dialog, der blandt andet kan give anledning til tilgivelse.

LÆS OGSÅ: Hvornår er det rigtigt at blive skilt?

Reparere skaderne
Tilgivelse betyder ikke, at man ikke længere kan ­snakke om det, der er sket. Hvis man fejer tingene ind under gulvtæppet og lader det være glemt, kan der netop opstå mere afstand i relationen, mener Ilse Sand. Og relationen er netop det, man forsøger at bevare gennem tilgivelse.

– Tilgivelse er vigtig for opretholdelse af relationer. Ikke alene at man fysisk bliver ved med at se hinanden, men også at man kan have varme for hinanden.

Det kan godt være, at man har truffet et valg om at ville tilgive, men alligevel aldrig helt når til et punkt, hvor man kan have varme for hinanden. Ifølge Thomas Brudholm drejer det sig også om en genoprettelse af en gensidig tillid og respekt, og det bedste ved tilgivelsen er ikke nødvendigvis, om den i sidste ende gives.

– Det mest interessante er de processer og den dialog, som tilgivelsen er forbundet med undervejs. Tilgivelsen er for mig at se et redskab til at reparere beskadigede relationer og arbejde videre mod noget nyt.

LÆS OGSÅ: Skilsmisse og den smerte børnene går igennem

LÆS OGSÅ: Her er de 5 største grunde til, at 50 procent af os bliver skilt

LÆS OGSÅ: Drop skammen over skilsmissen