En kvinde sidder i en sofa og læser i en bog.

Her er 4 nye, spændende bøger – anbefalet af bogredaktøren

Læsehjørnet: 4 nye bøger anbefalet af bogredaktør Marie-Louise Truelsen.

ALT for damerne logo

Noveller

Kroner og øer

”Kroner og øer”, Daniel Dencik, Alpha, 282 sider, 260 kr.

Daniel Dencik har skrevet ni noveller, der handler om mennesker, vores forhold til penge og om livet, der tager en radikal drejning på grund af noget, vi har kært. 

Vi møder bl.a. Annemarie, der er rejst til Filippinerne med sin livsopsparing for at opleve en uforglemmelig nat. Og Olivia, der efter en vild ungdom vender hjem til sin tvillingesøsters bryllup på den ø, de to søstre engang arvede. 

Naturidyllen er væk, for brudgommen har med sine kryptomillioner omskabt det hele, og Olivia vil nu have sin andel.

'Kroner og øer', Daniel Dencik, Alpha, 282 sider, 260 kr.

Roman

”De nærmeste”, Janus Kramhøft, Politikens Forlag, 197 sider, 250 kr.

Utroskab ligger dirrende i luften mellem Martin og Marie, som udefra set har et godt og stabilt liv. Martins deprimerede ven Adrian sætter yderligere gang i begivenhederne.

'De nærmeste', Janus Kramhøft, Politikens Forlag, 197 sider, 250 kr.

Roman

”Skønheden”, Rosalinde Mynster, Gyldendal, 258 sider, 300 kr.

Nat bliver sendt til børneskønhedskonkurrencer af sin mor. Deres klaustrofobiske symbiose krakelerer, da Nat kommer i puberteten og bliver venner med Betty, som ikke giver en fuck.

'Skønheden', Rosalinde Mynster, Gyldendal, 258 sider, 300 kr.

Fakta

”Vulva”, Ina Schuppe Koistinen, Gads Forlag, 152 sider, 250 kr.

Den mandlige krop har historisk set været normen i medicinsk forskning. Med 'Vulva' gør en svensk forsker op med denne skævhed og formidler sin viden om kvindens krop og køn.

'Vulva', Ina Schuppe Koistinen, Gads Forlag, 152 sider, 250 kr.