7 tip: Sådan takler du at blive mor for anden gang

Du har prøvet det før. Nu vokser maven igen. Men denne gang skal storesøster også passes. Hvordan tager du hensyn til både mave, dig selv og det større barn? Børnepsykologen og jordemoderen giver svar på en række spørgsmål, der dukker op, når du er gravid for anden gang.

1. Hvornår er det bedst at sige det til storesøster

Børnepsykologen:
Der er jo en hvis usikkerhedsmargen i de første tre måneder, hvor du kan miste barnet, og det kan det større barn ikke forstå. Når du er sikker, og der er synlige tegn på graviditeten, er det fint at sige det. Også selv om der er lang tid til. Giv blot en kort information, snart er barnet videre i sin leg og vil undervejs selv spørge til det igen. Det vil ikke fylde hele dit barns hverdag. Lige som os andre kan børn heller ikke forstå det rigtigt. Derfor handler det også om at give informationer, som barnet kan forholde sig til, alt efter hvor gammelt det er.

LÆS OGSÅ: Følg din graviditet – uge for uge

Jordemoderen:
Storebror eller -søster kan sikkert mærke babys spark uden på maven mellem 24. og 26. uge.

2. Må jeg løfte mit andet barn?

Jordemoderen:
Du må løfte, hvad der svarer til cirka ti kilo, og de fleste storesøskende vejer jo lidt mere. At sætte dig ned til barnet er en god idé, og så kun løfte en gang imellem. Det kan være svært helt at undgå, og oplever du en helt normal graviditet, kan det sagtens gå at løfte dit barn med måde.

3. Hvordan forklarer jeg, at jeg ikke kan bære hende så meget?

Børnepsykologen:
Med ord kan dit barn nok godt forstå, at mor ikke kan løfte, fordi der er en baby i maven. Men at acceptere det følelsesmæssigt kan det lille barn ikke. Især de nul-toårige kan ikke forstå at blive afvist på den måde. Når barnet bliver lidt ældre, har lidt sprog og måske selv er i gang med at frigøre sig fra mor og far, kan det bedre acceptere det. Men det kan være rigtigt svært. Få far til at hjælpe og arrangér noget hjælp de steder, hvor der er brug for, at barnet selv kan kravle op.

4. Hvordan får jeg ro og hvile og undgår vild leg

Børnepsykologen:
Du kan prøve at give en afvisning, men samtidig tilbyde kontakten på anden vis: ”Jeg skal lige hvile mig lidt, men om fem minutter er jeg klar igen, og så kan vi læse en bog.” Eller: ”Jeg kan ikke løfte dig, men kom her og sæt dig hos mig, så får du et kram.” På den måde kan du stadig tilbyde kontakten.

Jordemoderen:
Sørg for at få sovet så meget som muligt om natten, og gør dit barns far opmærksom på, at du har brug for, han tager lidt mere over i forhold til barnet, så du kan få hvilet dig. Som regel bliver det bedre med trætheden midt i graviditeten. Det skader ikke dig eller baby, at det er lidt hårdere end første gang.

Med hensyn til vild leg ligger det ufødte barn godt beskyttet i maven, og der skal virkelig meget til, før moderkagen for eksempel løsner. Almindelige stød og små spark, som et lille barn kan lave, er ikke farlige. Men beskyt dig alligevel mod kraftige spark, og undgå de helt vilde lege. Det føles utrolig ubehageligt og truende at få stød i maven. Du skal ikke være bange for, at der sker en skade, du ikke opdager. Hvis der er sket noget, får du meget ondt i maven eller begynder at bløde.

5. Hvordan kan jeg forberede storesøster på fødslen?

Børnepsykologen:
Det lille barn har brug for noget meget håndgribeligt. Sig: “Når mor og far skal på sygehuset, og baby skal ud af maven, så kommer du hen til bedstemor.” Så de helt konkrete ting er på plads. Og forsøg så at følge den plan så godt som muligt. Så ved barnet, hvad det skal, når mor og far tager på sygehuset, og det er en måde at forberede barnet på. Omkring de toet-halvt år kan du også læse en bog om det og sætte nogle billeder på det, at der kommer en baby. Tit er det noget, børnene godt kan glæde sig til. Det med at blive storebror er vigtigt, og børn vil gerne være store, så alene det ord er et plusord i barnets verden. De kan godt forstå, at det er noget vigtigt og betydningsfuldt.

6. Er det okay med lidt mindre fokus på graviditeten anden gang?

Jordemoderen:
Ja. Så længe du sørger for at tage hensyn til din graviditet, hvad angår kost og motion, og i øvrigt lytte til kroppens signaler og skaffe dig den hvile, du har brug for. Barnet kan sagtens trives, selv om du ikke tænker på det 24 timer døgnet rundt.

7. Er der andre gode råd til andengangsgravide

Børnepsykologen:
Vær åben over for de spørgsmål, barnet har. Hvor kommer barnet ud henne, for eksempel. Også i forhold til de mere følelsesmæssige reaktioner, der kan komme. Vær ekstra omsorgsfuld og opmærksom, og plej hverdagen, selv om det kan fylde meget at vente endnu et barn.

Jordemoderen:
I mange familier er det af mange grunde moren, der tager sig mest af barnet. Når det nye barn kommer, må far nødvendigvis meget mere på banen, fordi du som nybagt mor behøver tid og rum til at tage dig af din nyfødte. Amningen lægger desuden stort beslag på dig, og du bliver en mor, der i de første måneder sidder meget i sofaen.

Derfor er det en god idé at sørge for, at dit barn bliver mere vant til at være meget sammen med far. Og som far forberede sig på, at den første tid med den nyfødte bliver mere krævende, end han måske er vant til.

Kilder: Børnepsykolog Marie Elbinger Gramstrup og jordemoder Nina Sepstrup

LÆS OGSÅ: 13 sjove facts om at være gravid

LÆS OGSÅ: Gravid: Her de nye råd mod kemi

LÆS OGSÅ: Søskende: Hvilken aldersforskel er bedst?