Kom forkølelsen til livs
SPONSORERET indhold

SOS til små snotnæser

Snot, forkølelse og feber kan være en del af livet som børnefamilie det meste af året. Heldigvis kan du lindre ubehaget hos junior med noget så enkelt (og hyggeligt!) som massage og zoneterapi. Katrine Birk, forfatter til Tryk & Glad-bøgerne, guider dig her til de magiske punkter.

Foto: Getty Images
22. okt. 2018 | Børn | Vores Børn

Det er helt normalt, hvis din baby eller tumling bliver syg. Faktisk er sygdom med til at op-bygge vores immunforsvar, og dit barn kan godt blive sygt, selvom du behandler alle disse magiske punkter. Virker behandlingen så ikke, tænker du måske? Men jo, det gør den.
Den støtter nemlig din babys krop på en kærlig og naturlig måde under sygdommen, den letter og lindrer symptomerne, og den kan måske gøre sygdommen kortere og forebygge, at den kommer igen. Men nogle gange skal man gentage behandlingen flere gange, før der er effekt, så giv ikke op på forhånd. Og som bonus er det måske dejligt at vide, at du kan bruge de samme punkter på dig selv, din partner eller større børn, for snotnæse kan jo ramme os alle. 

SÅDAN GØR DU:

Alle punkterne er gode at massere på begge sider af kroppen, med et roligt, blidt og kærligt tempo. Lyt altid efter dit barns signaler, og lav kun behandlingen, når dit barn synes, det er hyggeligt. Brug 2-5 minutter på hvert punkt, eller hvad du fornemmer passer ind i lige jeres situation.

Læs også: Selektiv hørelse: sådan får du dit barn til at høre efter

Punkt 1: Hjælp til vejrtrækning

Punktet hedder diafragma, og det er en muskel, som er energimæssigt forbundet til lungerne. 



Hvor: Musklen sidder i området under brystkassen (du kender det som mellemgulvet), og du kan både trykke, massere og lave blide strøg eller cirkler i området for at opnå effekt.

Hvordan hjælper det: Musklen er med til at styre vejrtrækningen, og det har en beroligende effekt at massere den blidt. Det sender også energi til lungerne og løsner op for gener som forkølelse og hoste.

BONUS! Musklen virker også beroligende på maven, så kramper, luft i maven, hikke og mavekneb kan også lindres ved at massere denne muskel.

 Læs også: Hjælp dit barn med at tackle forandringer

Punkt 2 og 3: Energi til lungerne

Punkterne her kaldes lungezonerne, fordi de afspejler lungerne, og blide tryk her sender god energi til lungerne.


Hvor: Du finder punkterne både på fødderne og på hænderne, så kan din baby ikke lide tryk det ene sted, kan du prøve det andet. På fødderne sidder punktet på den store trædepude lige under tæerne, hvor du kan massere ud for lilletåen og ind mod storetåen. På hænderne finder du det på 'puden' lige under fingrene, hvor du kan trykke og massere fra lillefingeren ind mod tommelfingeren.

Hvordan hjælper det:Det sender god energi til lungerne og hjælper ved forkølelse, lungebe-tændelse, astma, allergi, hoste og vejrtrækningsproblemer. Højre side afspejler højre lunge og omvendt, men det er altid en god idé at behandle begge lunger. 

Punkt 4: Lindrer smerter i halsen

Dette punkt hedder nakkezonen, og det kan ikke bare bruges ved låst eller skæv nakke, men også ved ondt i halsen.


Hvor: Nakkezonen sidder hele vejen rundt om første led på tommelfingeren, hvor du både kan trykke og massere hele området eller lave små cirkler. Hvis din baby ikke kan lide det, kan du prøve at behandle samme punkt på fødderne (rundt om storetåen).

Hvordan hjælper det: Det sender god energi til både nakke og hals, som kan gøre ondt, når man er forkølet eller syg.

 

Punkt 5: Booster immunforsvaret

Punkterne her kaldes også for lymfezonerne, som kan have brug for hjælp til at komme af med affaldsstoffer, særligt under sygdom. 



Hvor: Zonerne finder du mellem alle tæerne, hvor du kan trykke, massere og gnide blidt både rundt om tæerne og mellem tæerne.

Hvordan hjælper det: Det er med til at rense kroppen for affaldsstoffer, som kan hobe sig op under sygdom, og behandlingen kan også forebygge mere sygdom, fordi det er super godt til at booste immunforsvaret.

 

Punkt 6: Får has på hosten

Punktet her kaldes 'lunge 1', og det er fantastisk til at løsne op for slim og snot, som kan sætte sig godt og grundigt fast.



Hvor: Du finder zonen i det bløde kød mellem skulder og bryst (på begge sider), hvor du kan trykke og massere blidt, gerne i cirkler.

Hvordan hjælper det: Det ikke bare sender god energi til lungerne, men virker også utroligt forløsende på snot og slim, særligt når den lille hoster meget.

Læs også: Dåb eller navngivning? Her er alt du skal vide om navn til baby

Anbefalet til dig