Gode råd: Hjælp dit barn trygt gennem forandringer

Når skolelivet begynder eller et eventyr i nyt hus og nye omgivelser, oplever mange forældre, at deres børn reagerer og opfører sig helt anderledes, end de plejer.

Børn, der ellers sover helt fint, kan pludselig vågne flere gange om natten med mareridt. Måske opstår der konflikter over alt fra, hvilke sko barnet gider at have på, til hvad, der må komme i koppen ved aftensmaden. Det kan også vise sig som nedsat appetit, at barnet er et større hængetræ end vanligt, tisseuheld, eller at junior pludselig er mere indadvendt.

Men det er helt normalt, at børn reagerer på forandringer. Det kan være umådeligt hårdt og frustrerende at være forældre gennem en forandringsperiode, men det er værd at huske på, at det er lige netop her, barnet har allermest brug for en tryg hånd til at lede sig igennem.

Det er faktisk dét, barnet beder om, når det reagerer, lyder det fra familieterapeut Michael Gunnersen og netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen.

"Når børn reagerer på forandringer, er det ikke for at være umulige eller genere nogen. Det er barnets måde at sige til sine forældre, at det har brug for hjælp. Barnet har ikke evnen og overblikket endnu til at sige: ”Prøv at hør, mor og far – jeg føler mig virkelig presset i denne periode og har svært ved at finde min indre ro”. Der ikke er noget i vejen med barnet, men noget i vejen for barnet," siger Michael Gunnersen.

Alligevel kan det godt føles enormt frustrerende at opleve tilbagegang på parametre, hvor I lige havde knækket koden - som for eksempel søvn og renlighed. Men det er vigtigt at forstå barnets signaler som kommunikation og ikke som problemadfærd i sig selv.

"Det er meget naturligt, at det kan føles som om, barnet agerer yngre end normalt, når der sker forandringer i livet som skole- og børnehavestart eller en flytning. Det stiller store krav til barnet at starte et nyt sted og lære nye rutiner at kende, og så kan det blive svært at leve op til de krav, der ellers bliver stillet. Måske er det gået meget godt med at blive renlig op til børnehavestarten, men pludselig kan barnet simpelthen ikke overskue at mærke efter i tide og sige, det skal på toilettet, fordi der er så meget nyt, det også skal overskue," siger Helen Lyng Hansen.

Forældreopgaven er derfor at pakke irritationen og skæld ud langt væk og i stedet pejle os ind på, hvordan vi bedst hjælper barnet.

LÆS OGSÅ: Børnepsykolog: Voksne betyder enormt meget i et børneliv

Se forandringerne i børneperspektiv

I det hele taget gør vi klogt i at prøve at betragte forandringerne i børnehøjde i stedet for i voksenhøjde. For selvom det kan virke indlysende, skal vi huske på, at børn netop ikke bare er små versioner af os selv med de samme forudsætninger for at navigere igennem en ny hverdag. 

"Når voksne starter på et nyt arbejde, har vi muligheden for at spørge os frem og lære det nye sted at kende. Vi kan spørge vores nye kollegaer, hvordan frokosten foregår. Har de madpakker med, eller går de i kantinen? Går man ned samlet, eller går man ned, når man synes? Hvor er toiletterne henne? Og hvordan er politikken omkring arbejdsro på kontoret? Vi spørger for at finde ud af, hvordan hverdagen fungerer, og hvordan vi kan planlægge vores dag. Men et lille barn kan ikke spørge sig for på samme måde," forklarer Helen Lyng Hansen og fortsætter:

"Selv når børn har et udmærket sprog, ved de ikke, hvad de skal spørge om. De ved ikke, hvad de kan forvente, en dag kan bringe. Det er lidt som at blive placeret i en stor, ukendt verden, hvor alt er nyt, og hvor man ikke verbalt kan ytre, at man er lidt forvirret og lidt overvældet, for man ved ikke helt, hvad det er, man savner svar på. Det ér bare svært for børn at skulle starte i en ny hverdag. Uanset om de reagerer meget, lidt eller slet ikke," siger Helen Lyng Hansen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Normalreaktioner spænder bredt

Reaktioner på forandringer kan vare fra få uger til et par måneder – det afhænger af både forandringens omfang og barnet. De mest almindelige reaktioner på forandringer er, at det kan mærkes på søvnen og appetitten – det gælder både for vuggestuebørn, børnehavebørn og skolebørn. Men faktisk kan de vise sig på et utal af måder.

"Forældrene kender børnene bedst, så det, man skal holde øje med, er ikke nødvendigvis nogle bestemte tegn, men mere adfærdsændringer generelt. Langt de fleste børn reagerer i større eller mindre grad," lyder det fra Michael Gunnersen, men:

"Man kan ikke automatisk gå ud fra, at intet nyt er godt nyt. Det er vigtigt, at vi som forældre prøver at spørge ind til vores børns hverdag – hvad de oplever, og om der er noget, der har gjort dem glade, eller noget, der har været hårdt," siger Helen Lyng Hansen.

Man kan dog berolige sig selv med, at adfærdsændringerne i forbindelse med forandringerne ikke nødvendigvis betyder, at barnet ikke trives i den nye hverdag, men bare at skiftet i sig selv er udfordrende og krævende for barnet.

"Tit kan børn klare sig rigtig fint henne i skolen eller den nye institution, men så have meget let til tårer, når de kommer hjem eller stejle over almindelige hverdagsting såsom at få børstet tænder. Det, barnet prøver at sige til sine forældre, er, at det er rigtig hårdt det nye, og at det har brug for ekstra omsorg og færre krav lige nu," siger Michael Gunnersen. 

Det kan være rart at huske på, hvis I møder udsving i forbindelse med forandringer.           

Skab et helle

Mens barnet vænner sig til den nye hverdag og arbejder benhårdt på at imødekomme de nye forventninger, har det brug for at blive passet lidt ekstra på og taget hensyn til. Det kan rent praktisk betyde, at I skal have færre ting i familiekalenderen i en periode.

"Derhjemme skal barnet have lov til bare at være, når det går igennem en svær periode. Der må man ikke bede barnet om lige at tage sig sammen, når det flipper ud. Barnet magter det ikke. Det har brug for, at hjemme er et helle," siger Helen Lyng Hansen.

Det kan også være nødvendigt med forældrehjælp til at skabe et sceneskift, når barnet kommer hjem.

"Det er en god idé at indføre fast hviletid, når barnet kommer hjem uanset dets alder. Det skal være et tidspunkt, hvor der ikke er nogle forventninger til barnet, og hvor det bare kan slappe helt af. Om indholdet i hviletiden så er iPad, at læse bøger sammen, eller at bygge med klodser er et temperamentsspørgsmål," siger Michael Gunnersen.

LÆS OGSÅ: Hvornår skal børn have en hobby

Tag ansvaret

Det handler om at have hånden under barnet gennem de forandringer, det går igennem, og som forældre skal man tage det fulde ansvar igennem processen. Det betyder både at hjælpe med at skabe struktur og forudsigelighed på hverdagen, men også at sætte ord på:

"Det er vigtigt at tale med barnet om, hvad der skal ske, og hvordan barnet går og har det i den nye hverdag. Men man skal huske at holde det nærmest i punktform. Børn har slet ikke brug for alle de informationer, vi er tilbøjelige til at give dem. Så hellere give enkelte beskeder, og lade barnet vende tilbage, hvis det har flere spørgsmål," forklarer familieterapeut  Michael Gunnersen.

Det gælder især børn i børnehavealderen og skolealderen, men også helt små børn kan godt forstå korte beskeder om, hvad der venter dem lige nu og her. Og så er det vigtigt, at de voksne udstråler ro.

"Tag tingene alvorligt, men roligt. Børn låner forældres nervesystem, så tag en dyb vejrtrækning, når det spidser til og bevar roen, så falder barnet også til ro."

Rum reaktionerne

Når barnet reagerer med vrede, øget gråd, nedsmeltninger eller mareridt, kan det være svært for hele familien. Men det betaler sig at øve på at give plads til dem. 

"Det er nemt at rumme sine børn, når de er glade, smiler og er i trivsel. Der, hvor forældre tit bliver udfordrede, er når børnene bliver vrede, kede af det og bange. Men når man rummer alle barnets følelser, lærer man barnet, at alle følelser er lige okay. Og det er faktisk også i vreden, frygten og raseriet, at barnet har allermest brug for omsorg," siger Michael Gunnersen.

Det kan imidlertid være sin sag at møde sit barn med knus og udstrakte arme, når det er midt i et raseriudbrud med flaksende arme og ben til alle sider, hvor gerne man end vil. Men der har familieterapeuten et godt råd:

"En god sætning at bruge er: ”Jeg kan godt se, at du er rigtig gal, så lige nu sidder jeg bare her og passer på dig”. Og så sætter man sig på gulvet i nærheden af barnet. Den sætning og dit nærvær giver ro, nærhed og omsorg, og den viser barnet, at man kan rumme det, og det gælder uanset om barnet er to, fire, seks eller otte år gammelt. Når så barnet er klar til det, vil det som regel kravle hen til forældrene og søge det kram, det egentligt trænger til. Det her med at bare at være der for barnet, når det har det svært, er der rigtig meget nærhed og omsorg i," forklarer han.

Og som med så meget andet med børn, så er forandringernes hårdhed bare en fase, minder Helen Lyng Hansen om.

"Langt de fleste børn klarer sig godt igennem forandringer, og har endda en opblomstring i selvtillid på den anden side."

Artiklen er oprindeligt udgivet i 2018. Efter aftale med familieterapeut Michael Gunnersen og netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen er artiklen opdateret af Amalie Louise Bernitt.