Da Mette og Jesper og deres tre børn går ind igennem hegnet og ud på græsmarken, kommer 36 lysebrune køer luntende helt nede fra den anden ende og slutter nysgerrigt ring omkring dem og giver familien et par kærlige ko-puf.

– Det er Ida, udpeger sønnen Jens, for nogle af dyrene har fået navne, mens moren Mette fortæller, at køerne er hendes store passion.

LÆS OGSÅ

Birgitte Raaberg: ”Jeg mener jo, at nuet er det eneste, vi har”

Hele vejen rundt: Der findes omveje, afveje, lige veje og genveje. Kommandoveje og veje til hjertet. Vi spørger kendte kvinder om deres veje rundt i livet.

– Jeg holder lige så meget af køerne som af vores hund, Burger, siger hun.

– Og hver aften går jeg en tur ned til dem og ser, hvordan det står til.

For 34-årige Mette Bidstrup og 34-årige Jesper Hansen er det gode liv ikke mindst det enkle liv. Parret har indrettet sig på en gård ved Sønder Omme, hvor Jens på otte år, Knud på tre og Carla på et har både kornmarker, køretøjer og kæledyr, ligesom begge hold bedsteforældre bor tæt på og gerne hjælper til. 

Og mens mange landbrug i dag sværger til stordrift, så vil Jesper og Mette ikke have mere end de 36 køer. For de vil ikke have for meget at gabe over, og de vil have et forhold til deres dyr.

– Jeg har prøvet at malke 2500 køer i New Zealand, og man lavede ikke andet at malke, det var ren produktion. Jeg kan godt lide, at man kender hver en ko, og at vi ved nøjagtigt, hvad vi har med at gøre. 

Her får køerne også klap og kærlighed, siger Mette.

Mette arbejder som radiograf ved siden af, mens Jesper er landmand på fuld tid, og han forklarer, at de generelt prøver tager det stille og roligt.

LÆS OGSÅ

Julia har altid været kæmpefan af kærlighed – og derfor undrer én ting hende

Kærlighed ruster ikke: Kæmpe hurra for alle, der vælger at kæmpe for kærligheden og dermed holder troen og håbet i live.

– Jeg går ikke og føler mig helt stresset eller synes, at jeg er bagefter.

Samværet i familien er det vigtigste. Så parret har indrettet økonomien efter, at der skal være tid og frihed. De har ikke en stor gæld og tager ikke på dyre ferier, mens meget af tøjet er genbrug.

– Vi sætter tæring efter næring og har et lille forbrug, så bankbogen kan følge med, som Jesper siger.

På tur på mark to

Mette og Jesper er begge vokset op på landet tæt herpå. 

De gik på samme folkeskole, hvor de blev gode venner. Og da de to som de eneste i vennekredsen stadig boede hjemme først i tyverne, blev de enige om, at de kunne da leje en lejlighed sammen inde i Sønder Omme og blive roomies.

– Vores forhold begyndte ud af et venskab, for man kan jo lige så godt finde ud af det på den gode måde, mener Mette.

Når de i begyndelsen satte sig ned og talte om fremtiden, blev det hurtigt klart, at de delte drømmen om en gård med dyr og børn og nærvær. For de husker begge deres egen barndom på landet, hvor der altid var en voksen hjemme, og de byggede huler på loftet. 

LÆS OGSÅ

Vores læsere har talt: Her er 44 af landets bedste bagerier – og især ét går igen

Hvis du skulle vælge ét bageri, som det bedste i hele landet, hvilket skulle det så være? Vi har spurgt vores læsere, og listen med tilbagemeldinger er lang. Vi har derfor udvalgt de 44 bagerier, som går igen flest gange.

Mens Jesper hjalp til i sin farfars og fars kartoffelmarker, prøvede Mette kræfter med køer.

– Jeg var ude og trække med kalve og ude og hente halm og med til at malke, fortæller Mette.

– Og vi ville også gerne have, at vores børn skulle opleve, at der altid er en voksen hjemme.

For fem år siden købte de gården, hvor Mette har arbejdet som ung. Her er marker og græs nok, også til gårdens mennesker.

– Nogle gange sover vi i shelter i baghaven hele familien. Når vi har ferie, kører vi på dagture ud herfra, og Danmark kan jo en masse, siger Jesper.

Familien kan også finde på at tage på tur på deres egen grund.

– Så pakker vi en madkurv og tager et tæppe med ud på picnic på mark to.

Til daglig er de to små i en privat pasningsordning, mens Jens tager skolebussen til skole og kommer hjem bagefter i stedet for at gå i SFO. Han bliver kørt til ishockey i Herning tre-fire gange om ugen, for det skal der også være tid til.

Det er vigtigt for Jesper og Mette, at børnene deltager i det der sker på gården, så Knud har for længst prøvet at køre med sin far i traktor ud på markerne, mens Jens hjælper med til at malke. Knud er også blevet stor nok til at være med til malkningen nu, for han kan række sine forældre kludene.

– Nogle gange går det over i leg, men det er også helt ok, mener forældrene.

– Men vi tror, det er godt for børnene at være med, så de føler, de er vigtige, og lærer, at man skal hjælpes ad. Sådan er det jo også ude i samfundet.

LÆS OGSÅ

Her er 6 ture med et veterantog, du bør opleve

Hop ombord på et veterantog – og oplev en gammel tradition, mens du nyder den smukke natur. Her er 6 jernbanestrækninger i Danmark, du er nødt til at opleve.

– I sommerferien var det Jens' største bekymring, at han ikke nåede at være med til høsten, før han skulle i skole igen, og at Jesper havde klaret høsten en dag, han kom hjem, smiler Mette.

Vi skal kunne lægge om

Som det er nu, ønsker Mette og Jesper sig ikke andet end den hverdag, de har.

I 2023 fik de Familielandbrugets Initiativpris for at være bæredygtige og gå imod tendensen med de meget store gårde. De dyrker selv foderet til køerne, og lader dem kun få kalve hvert andet år, så de kan holde længere, og de er godt tilfredse med den mængde mælk, de giver. 

Også en ko, der ser lidt anderledes ud, fik en chance her, og den har fået navnet Downs, fordi den ligner en med Downs Syndrom.

Og da parret bliver bedt om at sige præcis, hvad det gode liv er for dem, så lyder det enige svar: ”Vi vil gerne være glade.”

– Så hvis vi vågner en morgen og ikke længere er glade for livet, som det er, så laver vi det om – det vil vi have mulighed for. 

Kronkalv er flyttet ind

I maj, da Mette stod på gårdspladsen og var ved at putte et-årige Clara i barnevognen, kunne hun mærke noget puffe til sig bagfra. Det viste sig at være en lille krondyr-kalv, der åbenbart var kommet væk fra sin mor.

– Den var meget sulten, fortæller Mette, og det kommende døgn var vi ude og lede efter dens mor, som burde kalde på sin kalv i skoven omkring gården, men der var ikke nogen kaldende mor, så sandsynligvis er der sket noget med hende.

Mette begyndte derfor at give kronkalven sutteflaske, og den blev så sat ind på en fold sammen med kalvene. Der lader den til at være faldet så godt til, at den ikke vil derfra igen.

– Den trisser helt naturligt rundt sammen med kalvene, og tror nok selv, den er en kokalv, mener Mette.

Hun og manden Jesper har forsøgt at sætte den ud i skoven, men hver gang går den med tilbage til gården og vil ind i folden, og familien har døbt den Elise. Mette og Jesper vil lade den selv afgøre, hvad der skal ske, og de er spændte på, om dens vilde instinkter kommer til at slå igennem, så den på et tidspunkt stikker af.