Jeg er en kvinde på snart 52 år, der har været førtidspensionist i tre år pga. en ødelagt ryg efter hårdt fysisk arbejde. 

Jeg er mor til to børn, som stadig bor hjemme, og vi har det dejligt sammen. Børnenes far har aldrig været en del af deres liv og døde sidste år som følge af alkoholisme.

LÆS OGSÅ

Min mand har manipuleret vores datter væk fra mig

En læser spørger, hvordan hun genopretter forholdet til sin datter, der er blevet manipuleret i en sådan grad, at hun ikke længere vil se sin mor. Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

Gennem hele mit liv har jeg sat mine forældre først. Jeg har handlet for dem, hjulpet dem i hverdagen og også ofte stået for deres økonomi. Alt det, mens jeg selv stod alene med børnene og et fuldtidsjob.

Til gengæld har jeg aldrig fået hjælp den anden vej. Min mor har altid favoriseret min søster, der ellers har skabt masser af problemer, og hun har også spillet min søster og mig ud mod hinanden. 

Min mor har nedgjort mine venner, mine kærester og endda mine børn. Min far bakker hende op og tør/vil ikke sige hende imod.

Jeg har kæmpet med sygdom og fik for et år siden konstateret en alvorlig lungelidelse, der betyder, at jeg lider af kronisk træthed. Det ignorerer min mor, hun krævede f.eks. at jeg købte ind for hende samme dag, jeg kom hjem fra en biopsi.

Min søster, som jeg ikke har haft kontakt med længe, har nu fået konstateret brystkræft. Min mor kræver derfor, at jeg skal ”glemme alt det nid og nag” og også hjælpe hende. Min søster fortalte mig dog først selv om sin sygdom, da jeg ringede til hende. 

Her sagde hun til mig, at jeg er nødt til at give slip på den bitterhed, som jeg bærer rundt på og lade min mor sejle sin egen sø, for det bliver aldrig anderledes. Jeg har dog svært ved det, og føler mig igen sat nederst i hierarkiet, som jeg altid har gjort det, for jeg har aldrig været god nok i min mors øjne. 

LÆS OGSÅ

Nikolaj Lie Kaas er far til to teenagedøtre – og han har især ét håb for dem

Generationskløften mellem skuespiller Nikolaj Lie Kaas og hans to teenagedøtre er til at få øje på. Og med en verden fuld af muligheder har han især ét håb for dem, siger han i et interview til ALT for damerne.

Jeg giver alt, men bliver kun mødt med kritik, kulde og krav. Mine venner siger, at jeg skal sige stop. 

Så hvordan gør jeg det uden dårlig samvittighed?

Vibeke Dorph råder til at lytte til søsterens ord

Nu har du igennem et efterhånden langt voksenliv stået på hænder for din mor, uden at du, som du selv beskriver det, har fået andet end ”kritik, kulde og krav” retur. Jeg undrer mig derfor over, hvorfor du er blevet ved med at servicere et menneske, der stort set ikke gør andet end at smadre dit selvværd?

Dit svar vil sikkert lyde, at du har gjort det for dine forældres skyld og i et håb om, at din mor langt om længe vil anerkende dig.

Det sidste tror jeg ikke kommer til at ske. For din mor fremstår følelsesmæssigt afstumpet. Inderst inde ved hun godt, at hun behandler dig forfærdeligt, men hun ved også, at du finder dig i det. Det får hende til at se ned på dig, og et menneske, vi ser ned på, belønner vi sjældent med kærlighed og respekt, tværtimod. 

Derfor bliver du også nødt til at tænke over, hvorfor du alligevel bliver ved med at agere ulønnet hushjælp for din mor. Hvilken belønning finder du i den åbenlyst usunde symbiose, I er havnet i? 

Er det det, at du ofrer dig? Har du vænnet dig lidt for godt til at være bitter og vred på din mor? Lige meget hvad, så må du tænke over, hvorfor i himlens navn, du fortsætter med at ødelægge dit eget selvværd på den måde.

LÆS OGSÅ

Stine har aldrig haft en ”rigtig” ven – og i dag ved hun godt hvorfor

30-årige Stine Gry Juul Nielsen har i mange år haft svært ved at få venner, fordi behovet for at opnå anerkendelse gennem sit arbejde vægtede højere. I dag arbejder hun for at bryde tabuet, for det er ikke pinligt at føle sig ensom, mener hun.

Her synes jeg også, at du bør lytte til din søsters ord. For hun siger noget klogt, når hun råder dig til at lade din mor sejle sin egen sø, så du kan slippe af med den bitterhed, som hun tilsyneladende også har registret. 

For det er jo sandt, hvad hun siger. Det bliver aldrig anderledes med din mor, hende kan du ikke lave om på. Du kan derimod lave om på dig selv ved først at skabe mere afstand til dine forældre og ikke konstant stå til deres rådighed. 

Dernæst skal du tænke over, hvad du så vil med din tid, nu den ikke hele tiden går med at servicere dine forældre. 

Du skal simpelthen lære at være noget for dig selv og ikke kun for andre. Det kræver øvelse, men belønningen er en indre glæde og et større selvværd, og det er da langt bedre end den trædemølle af bitterhed og vrede, du hænger fast i nu.

Skriv til Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.