Når Stine Gry Juul Nielsen tænker tilbage, har hun aldrig haft en rigtig ven. Sådan én, som man kan være hundrede procent sig selv over for. Og hun kan i dag se, at de vennegrupper, hun har været en del af, aldrig rigtig har set, hvem hun egentlig er.

– Jeg spillede en rolle, tilpassede mig, og gemte sider af mig selv væk. Jeg havde også en lang periode, hvor jeg – og det er hårdt at indrømme – faktisk fik det bedre med mig selv, hvis folk omkring mig havde det dårligt. For så virkede mine egne problemer pludselig små. Det er ikke et sundt fundament for et venskab, og derfor gled de relationer ud, fortæller hun til alt.dk.

Så længe, Stine kan huske, har behovet for anerkendelse fulgt hende. Da hun blev ældre og begyndte på en uddannelse, fandt hun hurtigt ud af, at det var et sted, hvor hun nemt kunne opnå den – anerkendelsen. Det blev derfor vigtigere for hende at blive en dygtig mediegrafiker, end at dyrke nye venskaber på studiet.

LÆS OGSÅ

Marie skal være solomor: ”Tvivlen har føltes ret skamfuld for mig"

Marie Hougaard skal være solomor, selvom hun i mange år har tvivlet på, om hun overhovedet vil have børn. Nu er hun aktuel med en ny bog, der sætter fokus på den tvivl, der er forbundet med at få et barn alene.

– Jeg gik benhårdt efter at blive den bedste inden for mit felt – og er den eneste i Danmark med to sølvmedaljer som hhv. grafisk tekniker og mediegrafiker – og det er jeg stolt af, for jeg ved, hvor meget arbejde der ligger bag. Men jeg må også erkende, at jeg betalte med noget andet: de relationer, jeg kunne have skabt undervejs, siger hun og tilføjer:

– Jeg følte hele tiden, at jeg skulle arbejde enormt hårdt for at bevise mit værd – og det skete på bekostning af relationerne. Når andre tog i byen, tog jeg hjem for at læse. Over fire år betød det, at jeg ikke fik skabt de relationer, jeg kunne have haft. Og det har jeg mærket konsekvensen af siden. I bagklogskabens klare lys kan Stine også se, at hun måske ikke var den nemmeste at omgås i den periode.

 – Mit mål var hele tiden at levere og præstere, og det kunne nok godt opfattes som bedrevidende. Men bag det lå egentlig bare en usikkerhed, og et ønske om at blive anerkendt, siger hun.

LÆS OGSÅ

Trine tog på date med en tv-vært: "Vores første møde varede tre dage"

De var tæt på at miste deres bordreservation den aften, hvor de mødtes for første gang. Fordi snakken gik så godt. Det hele var startet med en besked om jagt på Instagram. Trine fortæller her om at blive kæreste med tv-vært Christian Degn.

Længslen efter fællesskabet Det var først i 2021, efter Stine havde erhvervet sig sin anden sølvmedalje inden for sit fag og ikke længere havde det samme intense fokus på arbejdet, at hun blev usikker på at danne relationer.

– Jeg spurgte mig selv: Hvad er jeg egentlig foruden mine medaljer? De var blevet min identitetsmarkør. Jeg ved godt, jeg er en dygtig grafiker – og at det er en fed titel at have – men jeg er jo også datter, kæreste, kollega … og jeg vil så gerne bare være nogens ven. Familie og kollegaer betyder meget for mig, men det er ikke det samme som et fortroligt venskab, hvor man ikke behøver at præstere eller være ‘på’. Det er dét, jeg savner, siger hun og fortsætter:

– Jeg gad godt at have en ven, som tjekker ind i mit liv og omvendt. Ikke fordi man skal, men fordi man har lyst. En relation, hvor man både kan dele det, der går godt, og det, der gør ondt – og stadig føle sig accepteret. Det er for mig essensen af et venskab.

Ventilen

Mens op mod hver sjette ung i alderen 15-30 år føler sig ensom, har seks ud af 10 unge få eller ingen tætte venner. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Ventilen, som er en organisation, der arbejder for at mindske ensomhed blandt unge.

I dag er Stine frivillig hos Ventilen i den afdeling, der ligger i Esbjerg, og det er blevet et sted, hvor hun kan tale åbent om sin ensomhed. Ventilen er nemlig en forening, der fokuserer på fællesskabet, og hvor emnet ensomhed derfor løbende tages op.

LÆS OGSÅ

Da hun mødte Jeppe, vidste hun ikke, der gemte sig en syg narcissist bag hans smil

Jeppe var charmerende, omsorgsfuld og sådan en mand, de fleste kvinder drømte om at møde. Mine venner og børn forgudede ham da også, men de vidste heller ikke, at så snart de var ude af døren, så var den charmerende Jeppe en ganske anden.

– Med Ventilen forsøger vi sammen at bryde tabuet om ensomhed. For det bør ikke være pinligt at sige højt, at man føler sig ensom. Tværtimod synes jeg, at det er modigt. Og jeg tror sågar, vi bliver stærkere af at sige det højt, siger Stine og tilføjer:

– Som ung lærer man i Ventilen at forholde sig til ensomheden og snakke ind i den, og på den måde at aftabuisere den. Ensomhed bør ikke være en forkert følelse, for den berører os alle. Så længe man kan snakke om den, holdes den nede, men lever man alene med den, kan den føles ødelæggende. 

At være frivillig i Ventilen giver Stine en følelse af mening – og af at føle sig spejlet, fortæller hun.

– I Ventilen møder jeg unge, som kæmper med mange af de samme følelser, jeg selv kender: at være udenfor, at tvivle på sig selv, at længes efter nogen at høre til hos. Jeg kan ikke løse deres problemer, men jeg kan være med til at skabe et rum, hvor de føler sig set og accepteret. Og i virkeligheden er det præcis det, jeg også selv har længtes efter. At jeg nu kan være med til at give det videre, er utrolig givende.

LÆS OGSÅ

Andrea lærte en vigtig lektie, da hun flyttede hjemmefra: Hvorfor taler vi ikke mere om det

Du kender måske den tomme, sørgmodige følelse, forældre får, når børnene flytter hjemmefra - bunkerne af beskidt vasketøj bliver mindre, og larmen fra teenagefesterne forsvinder. Men hvornår skal vi tale om den omvendte Empty Nest Syndrome? For kære mor og far, jeg savner faktisk også jer.

En vigtig samtale

For at sætte fokus på ensomhed blandt unge – og ikke mindst dele sin egen historie – lavede Stine et opslag på det sociale medie LinkedIn. Reaktionerne, hun fik, var overvældende. Og i skrivende stund har opslaget fået over 2.200 reaktioner og er blevet vist mere end 221.000 gange.

En respons, der er langt vildere, end Stine havde turdet håbe på, fortæller hun.

– Inden jeg trykkede på ‘slå op’, havde jeg virkelig mange tanker: “Hvad vil folk tænke?” “Virker jeg svag?” “Er det for sårbart at dele her?” Men det, jeg har mødt, er udelukkende positive tilbagemeldinger. Mange har skrevet privat til mig, at de selv kender følelsen, men aldrig har turdet sige det højt. Det fortæller mig, at opslaget ramte noget vigtigt – og at vi har brug for flere af de her samtaler.

– Og så er jeg selvfølgelig også glad for, at det kan være med til at gøre flere opmærksomme på Ventilen og det fællesskab, vi tilbyder unge. For hvis bare én person har fundet mod til at række ud efter hjælp på baggrund af mit opslag, så har det været det hele værd, slutter hun.