Dåb eller navngivning? Alt, du skal vide om navne og regler til din baby

Måske har I besluttet, hvad jeres barn skal hedde. Måske er I stadig på jagt efter navne til baby. Men har I styr på reglerne for, hvad barnet må kaldes, hvornår og hvordan jeres barn skal have sit navn, og hvilke konsekvenser det har, hvis baby ikke får et navn til tiden?

Så er det her, svarene kan findes. Vi har nemlig gjort researchen for jer og læst op på regler og retningslinjer for, når jeres barn skal hedde noget mere mundret end ”unavngiven dreng/pige” og sit cpr-nummer.

Hvordan får baby et navn?

Lad os starte med starten. For hvordan får baby overhovedet sit navn og bliver fuldblods dansk statsborger med sygesikringsbevis og mulighed for at erhverve sig et pas?

Det kan foregå på to måder: Enten skal barnet døbes, eller også skal barnet navngives.

Dåben er det kirkelige ritual i kristendommen, der indlemmer dåbsbarnet i den kristne tro. Frem til den 1. januar 2023 kan børn blive navngivet ved dåb i ti anerkendte trossamfund, nemlig de tre reformerte kirker, Den Katolske Kirke, Det Jødiske Samfund, Den danske metodistkirke, St. Albans engelske kirke i København og Kong Haakon Kirken i København.

Disse er anerkendt ved kongelig resolution før den 1. januar 1970. Det betyder dog ikke, at man ikke sagtens kan bruge andre religioners lignende ritualer og traditioner for navngivning og religiøs indlemmelse, men for at barnet juridisk set har et navn, kræver det i så fald, at barnet også bliver navngivet digitalt via Borger.dk. Er man bosat i Sønderjylland skal man dog være opmærksom på, at barnet skal navngives uanset hvad. Navngivning før kirkelig dåb er altså også nødvendig og skal ske ved fødselskommunens register.

LÆS OGSÅ: Top 100: De mest populære navne

Dåb eller navngivning?

Uanset hvilken model I vælger til officielt at give jeres barn et navn, kan I gøre det til en fin begivenhed. Forskellen på dåb og navngivning er groft skitseret, at dåben er et religiøst, kristent ritual, mens navngivning er en ikke-religiøst, administrativ måde at give barnet sit navn.

Ved dåben bliver siger forældre og faddere ja til den kristne tro på barnets vegne, og betydningen af dåben og dåbshandlinger såsom de tre håndfulde vand, præsten lader løbe over barnets hoved "i Faderen, Sønnens og Helligåndens navn", er, at synderne vaskes væk, så barnet kommer rent ind i de kristne rækker. Samtidig symboliserer vandet også fødsel og liv, da barnet i dåbsgerningen fødes på ny – nu som guds barn.

Selve navngivningen i dåben er blot en del af ritualet. Ved navngivning siger man ikke ja til noget, men tager den endelige beslutning og registrerer barnets navne, og det er heller ikke nødvendigt med vidner. Selve navngivningen handler ikke om andet, end at barnet skal have sit officielle navn i register-optik. Modellerne er ligeværdige i juridisk forstand.

Barnedåb vs. navngivningsfest

Dåben er som regel forbundet med en række traditioner som dåbskjole, faddere og en dåbsfest efterfølgende. Mange vælger dog også at holde en navngivningsfest og markere babys officielle navn med en lige så fin fest.

Dåb vs. navngivning handler med andre ord om jeres mavefornemmelse. Nogle vælger også at navngive deres barn, fordi de skal rejse med baby før dåben, og barnet derfor har brug for et pas. Og uden et registreret, godkendt for- og efternavn, kan baby ikke få et pas.

LÆS OGSÅ: Her er de mest sjældne babynavne lige nu

Skal man være troende for at få sit barn døbt?

Nej, man skal ikke være troende eller praktiserende kristen for at kunne få sit barn døbt i Danmark. Man kan sagtens være kulturkristen eller bare værdsættende af kirken som offentligt rum og forsamlingssted, men dåben er stadig en værdsat tradition i rigtig mange familier. Der er ingen krav, der skal mødes, før baby kan blive døbt i folkekirken. Forældrene behøver faktisk ikke engang selv være medlemmer af folkekirken eller selv være døbt.

Hvis forældrene ønsker at indlemme barnet i den kristne tro, har det ret til det. Ifølge § 1 i Dåbsanordningen har alle børn og voksne nemlig har adgang til at blive døbt. Fadderne skal dog være døbt i den kristne tro, men behøver ikke være medlemmer af folkekirken.

Hvornår skal barnet døbes?

Der findes ingen nedre grænse for, hvor tidligt et barn kan blive døbt, eller hvornår baby kan få sit navn efter fødslen. Der skal bare være foretaget en fødselsanmeldelse af barnet. En fødselsanmeldelse skal laves senest 14 dage efter barnet er født, og den jordemoder, der hjælper jeres barn til verden, vil normalt gøre det umiddelbart efter fødslen.

Føder man uden jordemoder, skal man selv udfylde en blanket fra Borger.dk. Der ér til gengæld regler for, hvor sent baby kan få sit navn. Den danske navnelov siger nemlig, at alle børn skal være navngivet inden, barnet er fyldt seks måneder. Hvornår barnedåben eller navngivningen skal finde sted skal altså ved lov være indenfor barnets første halve leveår.

Hvad sker der, hvis man ikke navngiver sit barn?

Det forlyder stadig i folkemunde, at hvis barnet ikke er navngivet i tide, så bliver det tvangsnavngivet med et regentnavn såsom Christian eller Margrethe. Men det er altså en myte, at man kan blive påduttet et kongenavn til barnet.

Der er dog konsekvenser, hvis baby ikke har fået sit navn i tide. Dels får barnet automatisk moderens efternavn, og dels står forældrene eller den, der har forældremyndigheden over barnet, til bødestraf.

Dåb – hvordan gør man?

Skal barnet døbes, kontakter man kirkekontoret ved den kirke, man ønsker at dåben skal foregå i og aftaler en dato for barnedåben. I forlængelse deraf aftaler man også et møde med præsten.

På mødet taler I om ønsker til dagen i form af specifikke salmer, om dagens forløb, dåbsritualerne, hvem, der skal stå fadder til barnet og gennemgår de spørgsmål, der måtte være. Og så er det ellers bare at planlægge den dåbsfest, I har lyst til. Dåbs- og fødselsattesten får man kort efter dåben. Efter dåben er barnet automatisk medlem af folkekirken

Navngivning – hvordan gør man?

Når jeres barn skal navngives, skal den eller de, der har forældremyndigheden, gå på Borger.dk, logge ind med NemID og udfylde en blanket for navngivning. Her skal angives hvilke for- og efternavne, barnet skal have. Det er klaret på få kliks og tasterier. Når navngivningen er godkendt og registreret, får man fødsels- og navneattesten tilsendt.

Valg af navne til baby

Uanset hvilken af de to danske modeller for navngivning af et barn man vælger, skal barnet have mindst to navne. Et fornavn og et efternavn. Man kan have flere fornavne, men kun ét efternavn. Skal barnet hedde begge sine forældres efternavne, betyder det, at det første efternavn reelt står som en del af fornavnet. Med mindre altså, at man vælger, efternavnene har en bindestreg mellem sig, i hvilket fald de opfattes som ét efternavn.

Mellemnavne findes per kategori ikke, men man kan sagtens have et eller flere mellemnavne – det skal blot registreres som flere fornavne. Det er desuden forbudt, at piger hedder klassificerede drengenavne, og at drenge hedder klassificerede pigenavne. Der findes dog over tusind godkendte unisexnavne.

LÆS OGSÅ: Fridd, Freja og Arthur: Opkald dit barn efter nordiske fortællinger

Hvilke navne kan man vælge?

Fornavne kan vælges frit blandt henholdsvis de godkendte drengenavne og godkendte pigenavne. Har man et andet ønske end de i forvejen mere end 38.000 godkendte navne, kan man søge om at få navnet godkendt.

Når det kommer til efternavne, er systemet lidt anderledes. Her er det sådan, at man kan vælge sit barns efternavn frit blandt alle efternavne, som mere end 2000 danskere hedder. Barnet behøver altså slet ikke hedde et af jeres efternavne eller et familienavn. I kan vælge et helt tredje, hvis I har lyst. Det lyder måske skørt, men den er god nok.

Det mest almindelige er dog nok stadig, at barnet får enten en eller begge forældres efternavn eller et efternavn fra slægten. Hvis disse efternavne ikke er på listen over frie efternavne, men dermed er beskyttede efternavne, er reglen for, hvilke slægtsnavne man kan tage, at det gælder forældre, bedsteforældres, oldeforældre og tipoldeforældres efternavne.

Endelig er der også den mulighed, at barnet kan få en forælders fornavn til efternavn efterfulgt og ”søn” eller ”datter”. Jeres barn kan altså helt efter reglementet for eksempel komme til at hedde ”Thomasdatter” eller ”Rikkessøn” til efternavn. Sådanne efternavn hedder patronymnavne.

Og sidst, men ikke mindst, hersker der selvfølgelig også her muligheden for at søge om et helt nyt efternavn, der ikke allerede findes i Danmark.

Hvor ansøger man om et navn?

Ønsker man et ikke allerede godkendt navn til sit barn, skal man sende en ansøgning til sit bopælssogn via Borger.dk. Det kan imidlertid være en god idé lige at tjekke en ekstra gang, om navnet allerede findes, før man sætter en ansøgning om navnegodkendelse i søen. Tjek om navnet allerede findes i Danmark

Skal barnet navngives ved dåb, kan ansøgningen dog også foregå mundtligt ved dåbssamtalen med præsten, med mindre barnet er født i Sønderjylland, hvor der er særlige regler om, at baby altid skal navngives før dåben. Ansøgningen om navnegodkendelsen videregår derefter til en personregisterfører, som tager stilling til først, om ansøgningen skal forbi Statsforvaltningen, og dernæst selve navnet eller navnene, der ansøges om. Det er tilladt at søge om flere navne i én ansøgning, hvis man eksempelvis har ønsker om både et helt nyt for- og efternavn til barnet.

Kilder: Ast.dk. Km.dk, Folkekirken.dk, retsinformation.dk, Fyens.dk,