Venindens ord fik Nanna til at bryde ud i gråd: ”Det er så grænseoverskridende”

Når influencer Nanna Liljekvist er sammen med sine venner, er hun ofte alle mulige andre steder i sine tanker.

Ofte føler hun nemlig det fulde ansvar for både stemningen og den flydende samtale, og det har medført, at hun ofte er socialt udmattet, når hun kommer hjem.

”Jeg vil gerne være mere nærværende, og mit problem har så været, at jeg faktisk glemmer at være nærværende,” fortæller hun i podcasten ”Et nyt kapitel.”

Blandt andet har Nanna oplevet at tage sig selv i at overvælde den anden person med spørgsmål, men selvom hun er opmærksom på sit mønster, har hun svært ved at lade være.

Lisbeth Østergaard drømte ikke om at blive mor – og det var en stor omvæltning, da det skete

Lisbeth Østergaard tænkte altid, at livet med børn måtte være helt vildt kedeligt. Men da hun mødte sin mand, skulle parret hurtigt beslutte, om de ønskede sig at få børn.

”Jeg spørger om så meget i stedet for at lytte til, hvad der sker i samtalen. Det er ikke, fordi jeg snakker om mig selv. Det er mere, fordi jeg vil vide alt, og jeg vil hele tiden sørge for, at vedkommende har det godt. Det bliver for meget,” siger Nanna Liljekvist, som gerne indrømmer, at hun er bange for, at samtalen skal gå i stå.

”Jeg hader stilhed. Altså, det er det værste. Det er virkelig sådan en ting, jeg skal arbejde på, det der med, at stilhed er ikke farligt. Men jeg kan næsten ikke være i mig selv for hjertebanken, når der bliver stille.”

En rørende overraskelse

Som en overraskelse til Nanna Liljekvist har produktionen bag podcasten ”Et nyt kapitel” inviteret en gæst ind i studiet, som fuldstændig blæser Nanna Liljekvist bagover.

”Jeg er ikke et dårligt menneske, bare fordi jeg har strækmærker eller hængemave”

Nanna Liljekvist føler sig kun sund, når hun har det godt indeni og hviler i sin krop. Det med kroppen er dog ikke altid nemt, fordi hun i mange år har haft et anstrengt forhold til dens udseende. Hendes mål er derfor ikke at elske sit udseende 100%, men derimod at slutte fred. Og det mål har hun næsten nået.

Det er nemlig hendes veninde Anne, som er kommet fra Nordjylland til København for at fortælle, hvordan hun opfatter deres venskab.

”Nej, det kan I ikke gøre mod mig,” udbryder Nanna Liljekvist som det første, da Anne træder ind ad dørene.

Hun fortsætter med gråd i stemmen:

”Det er så grænseoverskridende det her, altså på sådan en god måde.”

Når de to veninder har udvekslet store kram, sætter de sig ned og inden længe læser Anne op fra det brev, hun i forvejen har forberedt til sin veninde:

”Kære Nanna, du danser aldrig alene. Selvom du føler, at du står på dansegulvet, og alle andre danser den samme dans, og du føler, at du har din egen, så skal du vide, at det eneste, jeg har lyst til, når jeg kigger på det dansegulv, det er at danse sammen med dig. Jeg ved, at du føler dig anderledes og ensom, selvom du er omringet af de bedste venner. Og den følelse kender jeg godt. Men når jeg er i samme rum som dig, så mærker jeg misundelse over, at jeg ikke er som dig, fordi du lyser et rum op. Du tager folk med storm, og så kan det godt være, at du står med en følelse af, at du er for meget, men i mine øjne, der er du helt perfekt, og jeg er vanvittigt stolt over at være din veninde i det rum.”

Trine Dyrholm fik den bedste gave af sin søn, da hun blev 50: ”Han vidste, at det ville gøre mig allermest glad”

For Trine Dyrholm er der ingen tvivl om, at den bedste gave på hendes 50-års fødselsdag var den fra hendes søn. Den var endda så god, at hun nu har ønsket sig den samme gave fra ham igen. Det fortæller hun i denne uges ALT for damerne.

Hun deler også sine oplevelser fra en svær tid, hvor venskabet med Nanna Liljekvist betød særligt meget:

”Jeg er dig vanvittigt taknemmelig for, hvad du gjorde, da jeg blev syg. Du var den veninde, som jeg kendte kortest tid, som tog med mig til læge,” siger hun og fortsætter:

”Du var den første, der sendte mig blomster og gaver, da jeg fik kræft. Du har virkelig været en enestående veninde i det kæmpe mareridt, og det er jeg dig så taknemmelig for. Du er virkelig en af de bedste veninder i hele verden.”

De rørende ord efterlader Nanna Liljekvist med tårer på kinderne, men hun får fremstammet:

”Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige.”

Senere, når Annes ord har bundfaldet sig, siger hun:

”Det er dejligt at få at vide, og det bekræfter også bare meget det dér med, at mange af de ting, som spænder ben for én i hverdagen kun findes oppe i ens eget hoved.”