Foto: Colourbox
Vores Børn

Støt din stædige tumling

Når din etårige hælder kartofler i mælken, eller din treårige vil have sandaler på i regnvejr, er det ikke for at genere dig. Det er, fordi hun er ved at blive selvstændig. Vores Børns ekspert giver dig de bedste redskaber til at takle en udfordrende tid.

Af Grethe Kragh-Müller, Vores Børn, Februar 2009. Skrevet i samarbejde med Netdoktor babyklub 01.jul.2009 Børn

Situation 1: I sidder ved middagsbordet, og Jens på et år hælder sine kartofler op i mælken. Selv om du beder ham holde op adskillige gange, bliver han ved og ved.

Situation 2: Klokken er lidt i fem, og du skal have flyverdragt på toårige Aleksander. Han vil selv, men kan ikke rigtig. Det tager lang tid og ender med, at du må bære ham skrigende ud til bilen, fordi vuggestuen lukker.

Situation 3: Regnen pisker ned, og Sara på tre insisterer på at få sine guldsandaler på i børnehave. Da du siger nej, kaster hun sig skrigende på gulvet og nægter at få gummistøvler – eller noget som helst andet – på.

Kan du nikke genkendende til en af de tre situationer – eller nogle, der ligner rigtig meget? Så er du sandsynligvis den stolte, men hårdt prøvede forælder til et barn midt i den første selvstændighedsalder.

I gamle dage hed det trodsalderen og gik ud på, at vi forældre skulle have vores børn til at makke ret. Sådan er det ikke mere. I dag ønsker vi for vores børn, at de bliver selvstændige individer, men det betyder samtidig, at vi står over for en ny udfordring:

Vi skal finde ud af, hvordan vi så håndterer vores små selvstændige poder, når de ikke vil det, vi vil have dem til, eller når de vil noget, vi ikke synes, de skal.

Hvem er jeg?

Først og fremmest gælder det om at forstå den rivende udvikling, dit barn gennemgår, når hun er mellem et og tre år. Nu begynder hun rigtig at mærke sine egne følelser og behov og finde ud af, hvem hun selv er. Det er for eksempel i perioden mellem 15 og 24 måneder, at dit barn begynder at kunne genkende sit eget spejlbillede og ikke længere tror, at det er et andet barn.

Den sociale udvikling hører tæt sammen med udviklingen af selvstændighed. Men endnu mangler dit lille barn en masse sociale kompetencer. Hun er ikke så god til at styre sin nysgerrighed og vilje, hun tænker ikke fleksibelt og kan ikke ret nemt give slip på det, hun gerne vil. Hun er heller ikke så god til at tænke sig om eller til at styre sig følelsesmæssigt.

Desuden tager det lang tid for hende at forstå, udtrykke sig og omstille sig til nye situationer. Alt dette bringer hende let i konflikt med omverdenen – for eksempel dig – som i eksemplerne med mælken, flyverdragten og sandalerne.

Tag det gelinde

Når Jens på et år bliver ved med at putte sine kartofler op i glasset med mælk, er det altså ikke for at drille dig, men fordi han simpelthen ikke kan styre sin nysgerrighed. Og din sproglige besked ‘nej’ er ikke nok til at stoppe hans handling. Men hvad gør du så? For Jens skal vel ikke have lov til at fylde hele gryden ned i mælkeglasset, vel?

Nej, men det nytter ikke at skælde ud. Brug i stedet dit kropssprog samtidig med nej’et, og flyt sødt og venligt hans glas. Små børn læser nemlig ikke-sproglig kommunikation bedre end sproglig kommunikation.

‘Men så bliver han jo rasende og skriger’ tænker du måske. Ja, det bliver han. Men det er, fordi han endnu ikke er i stand til at styre mellemhjernen, hvor de følelsesmæssige centre sidder. Konflikter involverer jo altid følelser, og jo mindre dit barn er, desto mindre er han i stand til at styre og regulere sine følelsesudtryk.

Når han bliver vred, pumpes der adrenalin ud i kroppen på ham, men hvis du tager optrinnet roligt, klinger det hurtigt af igen. Sig for eksempel ‘Nøj, der blev du godt nok gal, hva’?’. På den måde viser du, at du kan rumme hans følelse, og at følelser er noget, som er okay at have. Hvis du straks forsøger at få Jens til at holde op med at græde, pumpes der blot ny adrenalin ud i kroppen. Tag det roligt, og tænk overbærende ‘åh, den lille mellemhjerne’.

Hvis du står i en situation, hvor der ikke er tid til skrig og skrål, kan du forsøge at aflede Jens med noget andet spændende. Men i længden er afledningsmanøvrer ikke en holdbar strategi. For når du afleder barnet, glemmer det, hvad det egentlig var, det ville – og det kan på længere sigt forstyrre barnet i forhold til at kunne mærke sig selv, hvordan det har det, hvad det vil og ikke vil og så videre. Og det er vigtigt senere i livet.

Ord på, tak!

Det er også i et til treårsalderen, at dit barn begynder at huske. Udviklingen af hukommelsen gør, at hun bliver bedre til at finde ud af, hvad hun selv vil, og holde fast i det. Det kan opleves, som om hun er meget stædig, som når hun kaster sig ned på gulvet, fordi hun vil have sandaler på. I virkeligheden er hun så opfyldt af følelsen af at ville sandalerne, at hun ikke samtidig kan rumme informationen, at det regner og er koldt.

Her er det en god idé, at du sætter ord på. Sig for eksempel: ‘Jeg ved godt, at du gerne vil have dine sandaler på, og at du bliver vred på mig, fordi jeg siger nej. Du kan i stedet få dem med i børnehave.’

Når du sætter ord på, hjælper du dit barn til at blive bedre til at regulere sine følelser, og samtidig viser du hende, at du kan rumme hendes følelser – altså, at du kan holde ud, at hun har det, som hun har det, og at hun er uenig med dig og vred på dig.
Mange af os kommer automatisk til at appellere til barnets fornuft og siger måske ‘nej, hør nu her, du kan vel nok forstå, at du ikke kan få sandaler på i regnvejr!’.

Men det kommer man ikke langt med, for et lille barn er ikke fornuftsorienteret, men mærker, hvordan hun har det her og nu. Og her og nu vil hun altså være prinsesse i guldsandaler.

I stedet er det vigtigt, at du viser Sara, at der ikke er noget mærkeligt i at være ked af det og rasende over, at hun ikke må få guldsandaler på, men at sådan er det: Man kan ikke have sandaler på i regnvejr. Hold fokus på sagen i stedet for at gøre den til en konflikt, hvor du bebrejder hende, at hun vil have sine sandaler på.

Formulér dig positivt

Den sproglige udvikling er central i selvstændighedsperioden. Ordene bliver flere, og din tumling lærer sin verden at kende og forsøger at få den til at hænge sammen og give mening ved hjælp af sproget. Men det er ikke altid, at han forstår ord og sammenhænge på samme måde som større børn og voksne. Det kan skabe konflikter, både når du misforstår, hvad han vil, og når han ikke forstår din besked.

Her er det vigtigt, at du både lytter til dit barn, og at du giver ham tid til at udtrykke sig. Vær sikker på, at du har forstået, hvad han gerne vil. Sæt ord på, og tjek med ham, at du har forstået det rigtigt.

Hvis dit barn for eksempel prøver at få fat i skeen, når du er ved at øse kartofler op, så sig ‘vil du gerne selv tage kartofler i dag?’ frem for ‘kan du så lade være!’. Prøv også at formulere dig positivt. I stedet for at sige ‘nej, du skal spise en kartoffel, før du får flere frikadeller’, så sig hellere ‘du vil gerne have frikadeller. Det kan du få, lige så snart du har spist din kartoffel’.

Kan selv – vil selv

I et til treårsalderen begynder dit barn at kunne mange ting selv. Derfor vil det også gerne gøre mange ting selv – også ting, som det endnu ikke helt magter. Som når den toårige insisterer på selv at tage flyverdragt på.

Det bedste er naturligvis, hvis du har tid til at lade Aleksander bakse med flyverdragten selv og lade ham bruge den tid, det tager – og måske hjælper ham lidt på vej. Men der kan være situationer, hvor I simpelthen SKAL ud af døren her og nu.

Her er det igen vigtigt, at du kan rumme dit barn på en positiv måde, og at du sætter ord på konflikten. Sig for eksempel: ‘Jeg kan se, at du gerne selv vil tage flyverdragten på. Du kan selv stikke armene ind i ærmerne, så hjælper jeg dig med lynlåsen.’ Det betaler sig, at du sætter dig ind i dit barns intentioner og følelser, for der opstår meget færre konflikter med børn, som føler sig forstået.

Faktaboks

Sådan håndterer du din trodsige tumling

Lyt til barnet
Vær sikker på, at du har forstået, hvad barnet gerne vil. Husk, at det tager tid at udtrykke sig i ord, når man lige har lært at tale.

Formulér dig positivt
I stedet for at sige ‘nej, du skal spise rugbrødet, før du får mere pålæg’ så sig hellere ‘du vil gerne have mere pølse. Det kan du få, ligeså snart du har spist rugbrødet’. Sig ja, så ofte du kan. Børn, der får ja, lærer at sige ja.

Giv dit barn tid til at omstille sig
Hvis der skal ske noget nyt, så få øjenkontakt med dit barn, og fortæl, at om lidt skal vi det og det. En lille hjerne er ikke så omstillingsparat.

Lad ord og handling følges ad
Både du og barnet kommunikerer både sprogligt og ikke-sprogligt. Små børn lægger mere mærke til de ikke-sproglige udtryk. Hvis du vil have dit barn til at lade være med noget, er det en god idé at sige det og forhindre barnet i at gøre det samtidig. Det virker bedre end at straffe og skælde ud.

Giv kun få valgmuligheder
En et til treårig er meget dårlig til at overskue valg, medmindre der er tale om meget simple ting som for eksempel ‘vil du have den røde eller den blå jakke på i børnehave?’. Sæt ord på barnets følelser – Når du sætter ord på dit barns følelser, hjælper du det til at blive bedre til at regulere dem.

Faktaboks

Fra trods til selvstændighed

Perioden et til tre år kaldes i dag den første selvstændighedsalder. For 50 år siden hed det trodsalder. Dengang blev børnene opdraget til lydighed, og når de stod fast på deres vilje, blev det betragtet som trods og som noget, forældre skulle vænne dem af med. I dag hvor vi ikke længere lever i et industrisamfund, men i et globaliseret og multikulturelt videnssamfund, ønsker vi at opdrage vores børn til at blive selvstændige og sociale individer. Hvis de ikke udvikler disse kompetencer, vil det blive svært for dem at klare sig i dagens samfund. Derfor taler vi i dag om selvstændighedsalder.

Faktaboks

Den menneskelige hjerne er cirka 20 år om at færdigudvikles? Dit barns hjerneudvikling i et til treårsalderen er altså i sin spæde start.


Henter...