Beskyt din tween!

Når en 8-årig vil have bar mave og lårkort på til klassefesten, eller en 11-årig insisterer på at se film tilladt over 16 år, så må man gerne trække i håndbremsen! Det mener børnepsykolog Birgit Bruun.

“Børn i dag kommer tidligere i puberteten, og så er modenheden ikke fulgt med,” siger hun.

“Barnet mangler ganske enkelt nogle års livserfaring at bygge på. Og det betyder, at barnet ikke har så god en baggrund for at vide “hvad der er godt for mig.” Både når det gælder sociale erfaringer, og hvad barnet har lyst til at være med til. Man kan sige, at barnet ikke har forstand til at forstå, hvad det er, der foregår med og i kroppen,” siger Birgit Bruun.

Mindre sorgløst

Psykolog Dorrit Yde mener også, at livet som 8-12-årig er blevet lidt mindre sorgløst end tidligere. I dag skal børnene træffe tidlige valg i skolen, de bliver testet og målt, de bliver kønsmodne tidligere, de bliver påvirket af medierne, og de holder tidligere op med at lege.

“Men det er på mange måder en overskudsalder,” siger Dorrit Yde, “For børnene har lige knækket en masse koder, – de har for eksempel lært at læse. De har opmærksomme forældre, og intet bliver overladt til tilfældighederne. Det ville være godt for dem at lege lidt mere, – og lidt længere,” siger hun.

Hold igen

Birgit Bruuns bedste råd til forældre, som gerne vil bevare deres barns barndom lidt længere, er også at holde igen.

“Vi spørger altid som forældre, om noget skader vores barn. Jeg har været filmcensor tidligere, og dengang blev jeg altid spurgt, om det kunne skade børn at se film, der ikke var egnet for deres alder. Men jeg synes da, at man bør spørge, om det gavner! Hvorfor skal børn noget, bare fordi de kan?
Er det ikke bedre, at de skal noget, fordi det er godt for dem?
Lad dem blive hjemme fra biografen indtil filmen virkelig gavner dem, og giv dem i stedet et alternativ, – det kan være en god snak, en leg eller et spil,” råder Birgit Bruun.
HVAD ER EN TWEEN?

• Tweens er børn i alderen 8-12 år.

• Tween kommer af ordet “between”, – altså “imellem” barndom og teenagealderen.

• Der kan være stor forskel på et barn på 8-10 år og et på 10-12 år. Hvor de 8-10-årige stadig mest er børn, er de 10-12-årige ofte meget langt fremme, når det gælder både den fysiske udvikling og forbrug.

• Det er i tween-alderen, at forskellene i udviklingen af piger og drenge begynder at udligne sig.

• I 6. klasse er pigerne typisk højere end drengene. I 7. klasse er det pludselig omvendt.

10 GODE RÅD OM LIVET MED EN TWEEN
1. En stort barn har brug for at lære at være forbruger. Blandt andet ved at lære noget om, hvordan man tilegner sig viden. Og hvordan man forholder sig kildekritisk. Så tag gerne din tween med på indkøb.

2. Forældre ligner deres børn mere end nogensinde før. Vi går i det samme tøj, hører samme musik og ser det samme i tv. Men det er meget vigtigt, at vi ikke bliver venner med vores børn!
Børnene har brug for at få en ramme og kun at få lov at foretage valg, som de har mulighed for at overskue.

3. Børn i tween-alderen har ret til at forblive børn. Det betyder blandt andet, at de skal “forskrækkes langsomt.” Selv om de virker store og modne, kan en film for voksne for eksempel sagtens være for stærk kost for et barn. Og et barn kan ikke selv finde ud af at sige stop, – det er mors og fars ansvar!

4. Lad legetøjet blive fremme, selv om barnet ikke lige leger med det nu. Og understøt dit barns leg. Invitér børn, som barnet kan lege med.
Leg selv med barnet. Lav en skattejagt til fødselsdagen, også selv om barnet insisterer på en discofest i mørke. Spil et spil i stedet for at tage barnet med i biffen, osv.

5. Husk, at hvis dit barn er meget interesseret i computerspil, kan han måske være mere moden på det område og tåle lidt mere, end en typisk dreng på hans alder.
Det betyder ikke, at han er moden generelt og kan tåle hverken voksensnak eller voksen-tv.

6. Lad være med at give dit barn lov til ting, fordi du tror, at alle de andre forældre giver lov. Risikoen er, at du kommer til at skubbe til barnets udvikling, så det går lidt hurtigere med alle voksentingene som alkohol og mærkevarer, end det er nødvendigt.

7. Spørg dig selv, om noget gavner dit barn. Og lad det være målet frem for at noget ikke skader barnet. Børn skal helst kun se tv, som gavner dem. De behøver ikke at se en film, bare fordi de kan se den, uden at få mareridt.

8. Tal med dit barn, når der ikke er bøvl i luften. Hvis du for eksempel gerne vil have et lidt pænere sprog derhjemme, så sæt tid af til en snak om det, når I ikke er oppe at skændes i forvejen.

9 Hjælp dit barn ved at gøre problemer almene. Hvis din datter er ked af sit udseende, eller din søn er ulykkeligt forelsket, så træk en tilsvarende situation frem fra din egen barndom eller fortæl barnet, at det er helt normalt.

10. Hvis dit barn føler sig som det eneste uheldige menneske i verden, så kan det være en god idé at vise barnet, at alle andre også har noget at slås med.
Gennemgå evt. hele klassen og sig: “Han kan blive bedre til fodbold”. “Hun har astma”, så barnet både lærer at være rummelig, og så dit barn kan se, at han eller hun ikke er den eneste, som ikke er perfekt, eller har det lidt hårdt indimellem.