Frøstande
SPONSORERET indhold

Få mere ud af dine blomster: Sådan samler du frøene fra efterårshaven

Frøstande kan være lige så kønne som de blomster, de engang var. Og i det lille, store, kugleformede eller langstrakte frø ligger kimen til næste års blomstring gemt. Se her, hvordan frøene spredes, og få tip til at samle dem, inden de er spredt for alle vinde.

Af: Bente Halkjær Foto: Tia Borgsmidt
26. sep. 2022 | Bolig | Hendes Verden

Et lillebitte birkeskorn, en faldskærm, en bulet kugle eller en aflang, tofarvet pind. Blomsterfrø kan have alverdens former og størrelser og har hver deres veludviklede metode til at lade sig sprede for alle vinde, med fugleklatter eller pelsede dyr og blive til nye, smukke blomster. Når man først går på opdagelse i de mange frøstande, kan man ikke undgå at blive fascineret.

LÆS OGSÅ: Efterårsguld: Sådan dyrker du valnødder i haven

Frø er resultatet af en vellykket bestøvning og befrugtning. Man kan sige, at frø er plantens afkom, og ved at sætte frø sikrer planten sin arts overlevelse.

Vinger og frøuld

Inde bag frøskallen ligger kimen til den nye plante og derudover såkaldt oplagsnæring, der fungerer som en ”madpakke” til kimen.

blomster.jpg
Blomsten djævlen i busken har frøene gemt i en kapsel, der bliver let oppustet og har dekorative grifler siddende på toppen. Kapslen åbnes i toppen, når frøene er modne og klar til spredning

Kim og oplagsnæring er godt beskyttet af frøskallen. Frøskallen varierer meget fra plante til plante og har stor betydning for, hvordan frøet spredes. En frøskal kan for eksempel have en lille vinge, så den kan svæve som hos torskemund og ahorn, eller små børstehår, så den sidder fast på mennesker og dyr, der naturligt fragter den videre til nye voksepladser.

LÆS OGSÅ: Har du roser i haven? Derfor skal du tilføje disse "selskabsplanter" side om side med dem

Det kunne være burresnerre og almindelig agermåne. Andre frø har frøuld, som det ses hos høstanemon, poppel og gederams, som nemt får det til at flyve vidt omkring.

Nogle planter har desuden et lille fedtlegeme ved frøet, som myrer er interesserede i. De møffer rundt med frøet, og når de har spist fedtlegemet, lader de frøet ligge. På dette nye sted vil frøet spire og blive til endnu en smuk blomst. Dette spredningsfænomen ses blandet andet hos viol, lærkespore og kohvede.

blomster2.jpg
Porre er en toårig plante, men dyrkes sædvanligvis som enårig, da porrerne kan trækkes og af jorden allerede første år. Undlader du at høste, vil du dog året efter blive mødt af store blomsterkugler, der afløses af imponerende frøstande. Hver blomst danner en trerummet kapsel, der indeholder få, helt mørke frø. Kapslen åbnes, når frøene er modne, så de kan falde ud.

Spirehæmmende frø

Plantefrø kan også sidde i forskellige typer frugt, for eksempel bær og stenfrugter. Når dyr spiser disse frugter, kommer frøene gerne ud igen i den anden ende, ofte et godt stykke fra moderplanten, hvor de kan blive starten til nye planter.

blomster3.jpg
Kæmpeevighedsblomst bliver typisk plukket og hængt til tørre, så snart blomsten folder sig ud. Lader du nogle af blomsterne stå, kan du opleve, hvordan de hårede frø udvikler sig i toppen. Når vinden tager fat i planten, vil frøene lette og flyve af sted, med mindre du har høstet dem forinden.

Andre frø finder man i kapsler, der alt afhængig af type åbnes på forskellige måder, hvorved frøene bliver spredt. Kapsler med huller finder du for eksempel hos valmue, bælgkapsler hos ærter og kapsler med klapper hos stedmoder.

LÆS OGSÅ: Begår du denne fejl? Mange vander deres have på det forkerte tidspunkt af dagen

Visse frø indeholder desuden stoffer, der virker spirehæmmende, hvilket bevirker, at de først spirer, når de har de rette betingelser, for eksempel temperatur og fugtighed. Frøet er altså indrettet, så det ikke begynder at spire på et tidspunkt, hvor det ikke kan blive til en levedygtig plante.

blomster4.jpg
Valmuer har det med at dukke op hist og pist som denne, der har slået sig ned mellem et hav af dusksalvier. Valmuer sætter betagende kapsler med de fineste, små ”vinduer” lige under støvfanget. De modne frø slynges ud af hullerne, for eksempel i blæsevejr, og da der er hundredvis af bittesmå frø i hver kapsel, kan én plante blive til mange.

Planter har med andre ord hver deres sindrige og fascinerende metode til at sende næste generation ud i verden og sikre artens tilstedeværelse.

blomster5.jpg
I begyndelsen af sommeren sætter judaspenge rødviolette blomster. Senere udvikles såkaldte skulper, hvori de flade frø gemmer sig, til de er modne og klar til at lande på jorden. Skulpen er botanisk set en kapseltype, som er kendetegnet ved, at klapperne falder af, når frøene er færdigudviklet.
blomster6.jpg
Mange frøstande er lige så smukke som blomsterne, og derfor er det sjovt at tørre dem og samle dem i en dekorativ buket. Her har vi brugt akeleje, raps, kartebolle, jomfru i det grønne og harehale.
blomster7.jpg
Vild gulerod er en dekorativ skærmplante, der sætter mange blomster og efterfølgende frø på hver eneste skærm. De små frø har bittesmå børster med modhager, der nemt sætter sig fast i forbipasserende dyrs pels, som på den måde kan dukke op langt
blomster8.jpg
I den sidste del af sommeren sætter høstanemonen et væld af blomster, der afløses af kuglerunde frøstande, som – når de er modne – folder sig ud som flagrende uldtotter, i hvilke de små, mørke frø er gemt. Takket være ulden kan frøene flyve til nye voksesteder.

Anbefalet til dig