
Har du roser i haven? Derfor skal du tilføje disse "selskabsplanter" side om side med dem
Ingen have uden roser – med sød duft og overdådig blomstring. Roserne er smukke i sig selv, men med de rette selskabsplanter kan du understrege skønheden og skabe helt særlige stemninger.
Roser er gudesmukke, stolte blomster, der klæder de fleste haver, det kan de fleste blive enige om. Men hvis du giver dem selskab af udvalgte planter, som understreger blomsternes ynde, kan du vende skønheden i den retning, du ønsker – gøre bedet særligt romantisk eller trække den udsøgte primadonna i en mere vild og naturlig retning.
Dæk de bare ben
Et bed kun med roser er betagende smukt, og det er en klassisk løsning i mange haver. Ofte er rosenbedet kantet med en lav hæk af buksbom eller lavendel, for roser har det med at få ”bare ben”, fordi blomsterne sidder øverst på grenene. Ud over de klassiske kantplanter kan du også bruge for eksempel småblomstret salvie og almindelig blåkant foran roserne eller imellem den, ligesom den gulgrønne lodden løvefod nærmest er uundværlig i samspil med lyserøde roser. Planterne er alle lave, kompakte vækster, som dækker bunden godt og når op i en højde, hvor de skærmer for rosens ben.
LÆS OGSÅ: Begår du denne fejl? Mange vander deres have på det forkerte tidspunkt af dagen
Tallerkner, spir og skærme
Med selskabsplanter kan du skabe netop det udtryk, du holder af. Skal det være yndigt og romantisk, moderne og nytænkt eller frækt og fyrigt? Blå og violette farver passer til alle rosenfarver. Er du til det feminine, er det oplagt at plante blåkant som selskab til de rosa roser. Mere moderne bliver det med blåviolet småblomstret salvie i kombination med varmt gule og abrikosfarvede roser, og iøjnefaldende og fyrig er kombinationen af højrøde roser og for eksempel højrøde dagliljer i en bund af mørk alunrod.
Roser har store, runde blomster, og derfor kan du skabe variation med planter med mindre blomster og andre former som spir, knapper, tallerkner eller lette skærme. Stjerneskærm i hvid, lyserød eller vinrød er fint selskab, og det samme gælder makedonsk blåhat med bordeaux blomster. Purpurtorskemund, salvie og slangeurt har alle spir, mens gillenia og lodden løvefod har mere luftige blomsterstande, og storkenæb har flade blomster.
Tilfældig ynde
Du kan også lade toårige eller vilde planter så sig mellem roserne og opnå et mere naturligt udtryk i dit bed. Lange stande fra fingerbøl er oplagt, og haveklinte med sølvgråt løv og cyklamenfarvede blomster (findes også i hvid og lyserød) på høje stilke er også skønne sammen med mørke roser. Den kortlivede staude matrem med små margeritblomster skaber en uhøjtide lig stemning i selskab med havens primadonna.
LÆS OGSÅ: Vilde blomster i haven: Sådan får du en smuk blomstereng
Oregano og vild merian er yndige og lette partnere ligesom mange andre krydderurter, og den statelige vilde blå slangehoved liver op i det naturnære bed på den lette jord. Der er masser af muligheder for at give dine roser netop det udtryk, du holder af.
Hvad skal selskabsplanterne kunne?
Dæk bunden
Kompakte planter, som skærmer for rosens nederste del, men ikke skygger for blomsterne.
Nye former
Planter med blomsterformer, som afviger fra rosernes, for eksempel spir, knapper, flade blomster og luftige, flimrende blomsterstande.
Småt er godt
Små blomster, som myldrer om rosernes store, runde hoveder.
Tilfældig ynde
Fine blomster, som sår sig selv lidt på må få og få mellem roserne (skal holdes i ave, så de ikke generer hovedpersonen).
Krydderurter
Lave duftende planter med små blomster.
Farvefest
Blomster i farver, som giver yndige, vovede eller sjove kontrasteller tone-i-tone-indtryk.
Ægte lavendel er en klassisk løsning som hæk foran rosenbedet, hvor den dækker for bunden. Lavendlerne dufter hele året, og blomsterne tiltrækker bier, sommerfugle og andre insekter. Nip de visne blomster, og beskær på dronningens fødselsdag (16. april), så stænglerne ikke bliver lange og sjaskede.
Almindelig blåkant, Nepeta x faassenii ‘Walker’s Low’, er en ideel selskabsplante til roser med sin lette vækst, lave højde og evne til at lukke bunden på fineste vis. God insektplante, og som også er smuk efter afblomstring. Alternativt kan du beskære den efter første flor, så skyder ny vækst frem.
Austin-rosen ‘Queen of Sweeden’ kigger op bag violet småblomstret salvie, Salvia nemorosa ‘Caradonna’, som har en flot mørk farve og violette stængler. Den oprette vækst, de smalle blomsterspir og farven danner fint modspil til rosen.
Stor stjerneskærm findes i hvid, lyserød og bordeaux, og de yndige blomster klæder roserne. Da stauden tilmed passer i højde og drøjde til at dække bunden uden at dække blomsterne, er det en velvalgt selskabsplante til roser.
En kant af brogetbladet hosta og småblomstret salvie, Salvia nemorosa ‘Oestfriesland’, er smuk foran bedet med gule roser.
Haveklinte lyser op med sit sølvgrå løv og oprette blomsterstilke. Det lysende løv spiller den fint sammen med roser i mørke farver som her Austin-rosen ‘Munstead Wood’.
Stauder imellem roser giver liv, og mange blomstrer, når roserne holder pause. Forrest står en pink storkenæb, Geranium x oxonianum ‘Rosenlicht’, bagerst til venstre slangeurt med lyserøde aks og bagerst til højre stor fingerbøl, Digitalis grandiflora. Både storkenæb og slangeurt skal begrænses, så roserne får tilstrækkelig luft.
De historiske roser har selskab af lysegul stor fingerbøl, Digitalis grandiflora, som er en staude, der gerne sår sig selv. De små knapper og blomster hos haveklinte og makedonsk blåhat giver lethed i bedet.
Vær obs på gødning
Når du gøder dine roser, gøder du også deres naboplanter, og det kan bevirke, at naboerne bliver kraftigere end normalt. Nogle stauder bliver også mere tilbøjelige til at vælte, især hvis de står lidt i skygge.
Roser foretrækker dog heldigvis en gødning uden for meget kvælstof (N), men derimod med meget kalium (K). Og da det er kvælstoffet, der gør planterne for kraftige, er det derfor af flere grunde vigtigt at bruge gødning med lidt kvælstof og med meget kalium.
Så fyrigt og frækt kan et rosenbed også være. De højrøde buketroser har selskab af daglilje, Hemerocallis, i flot orangerød, blandt andre ‘Sammy Russel’. I bunden er plantet mørkløvet alunrod, Heuchera ‘Palace Purple’.
Makedonsk blåhat væver sig ind imellem sine naboer med tynde blomsterstilke og små bordeauxrøde knapblomster. Planten er en kortlivet staude, der ikke bryder sig om våd dansk vinter, men den selvsår gerne og dukker op på nye steder.
15 herlige venner til dine roser
Almindelig blåkant
Nepeta x faassenii. Trives i fuld sol og tolererer både sand- og lerjord.
Almindelig buksbom
Buxus sempervirens. Stedsegrøn og trives i både sol og skygge.
Almindelig fingerbøl
Digitalis purpurea. Toårig, som står med bladroset første år og blomstrer andet år.
Blodrød storkenæb
Geranium sanguineum. Trives i fuld sol og veldrænet jord. Gillenia Gillenia trifoliata. Vil gerne have sol eller halvskygge og fugtig jord.
Haveklinte
Silene coronaria (syn. Lychnis coronaria). Kortlivet staude, som kan opføre sig som toårig. Trives i fuld sol og veldrænet jord.
Lodden løvefod
Alchemilla mollis. Trives i halvskygge og i sol, hvis jorden ikke er for tør.
Makedonsk blåhat
Knautia macedonica. Trives i fuld sol og veldrænet jord.
Matrem
Tanacetum parthenium. Kortlivet staude, som sår sig selv. Trives i sol til halvskygge og almindelig havejord.
Purpurtorskemund
Linaria purpurea. Trives i sol til halvskygge og almindelig havejord.
Slangeurt
Bistorta officinalis. Trives i sol til halvskygge og almindelig havejord (skal holdes i ave).
Småbladet salvie
Salvia nemorosa. Trives i sol til halvskygge og veldrænet jord.
Stor stjerneskærm
Astrantia major Vil gerne have halvskygge eller sol, hvis jorden ikke er for tør.
Storkenæb
Geranium x oxonianum. Trives i halvskygge eller sol i en ikke for tør jord.
Ægte lavendel
Lavandula angustifolia. Stedsegrøn, kræver fuld sol og veldrænet jord.