Cool butik får pop up shop med inspiration til julegaverne

Cool butik får pop up shop med inspiration til julegaverne

Hvis du savner inspiration til julegaverne eller vil forkæle dig selv, er det her stedet.

På Vesterbrogade i København har Officin nemlig inviteret FindersKeepers ind til en pop up shop. 

Kender du ikke allerede Officin er det med egne ord en kombination af forlag, udstillingsområde og workshop særlig for dig med en forkærlighed for trykte medier. Officin blev stiftet af Louise Hold Sidenius, som også driver det, og er netop flyttet fra Carlsbergområdet til Vesterbrogade 75.

Du finder også fine kunsttryk af unge kunstnere som Lea Porsager og et eksklusivt udvalg af forskellige papirtyper. 

I hele december har FINDERSKEEPERS pop up shop i udstillingslokalet, hvor du kan købe håndindbundne notesbøger, smukke tryk, bøger fra Schweiziske Artbooks og se FINDERSKEEPERS udvalg af møbler, accessories, beklædning og artworks.

Du finder også møbler og boligtilbehør samt mode og accessories fra upcoming designere. Tag blandt andet et kig på moderne dansk møbeldesign fra SixtenErfurt, smukke litografier fra Caroline Sillesen og lækre lædertasker fra Luulaabags.

FINDERSKEEPERS er at finde på Vesterbrogade indtil 30. december med juleferie fra d. 23. til den 27. december. 

Der er åbent alle dage frem til jul mandag til fredag 10–19, lørdag og søndag 10–17. Se mere på facebook.