sommer design til hjemmet

Sommerens designnyheder

Sommerens designnyheder

Gyldent nyt fra Georg

CAFU-SERIEN er designet af den danske designduo HolmbäckNordentoft som en hyldest til Georg Jensens designarv. Kollektionen består af vaser, skåle og lysestager i 24 karat forgyldning, i stål eller i dybblåt glas – og lægger sig stilmæssigt i forlængelse af den underspillede elegance, der kendetegner firmaet, priser fra 399 kr. (Georg Jensen Living).

7’eren ala Tal r.

I 1955 satte Arne Jacobsen nye standarder for stoledesign, da han skabte 7’EREN – den mest solgte stabelbare stol i designhistorien. Stolen fylder 60 i år og hyldes med ni nye farver skabt af den danske kunstner Tal R. Vores favorit er stolen i et monokromt look med stel og skal i samme røde nuance. Fra 2.821 kr. (Fritz Hansen).

Sommerens designnyheder

Balance gang

Designduoen Douglas and Bec fra New Zealand har skabt en ny kollektion af møbler og belysning som en hyldest til billedhuggeren Alexander Calder, der især var kendt for sine mobiler og sin legende tilgang til design. I line-serien finder man mobilelignende loftlamper, en gulvlampe og en bordlampe samt sideborde i marmor, messing og metal og glas (Douglas and Bec).

LÆS OGSÅ: Sofatendenser 2015: Er du tilbagelænet eller let til bens

Sommerens designnyheder

Ikonisk form

Pensando ad Acapulco er navnet på metalstolen designet af Iv Design for De Castelli som en hyldest til den ikoniske Acapulco-stol med det kegleformede sæde fra 50erne. Det italienske designstudie har skabt en ny udgave i kobber eller messing (De Castelli).

Høj og lav

Nina-serien er designet af David Lopez Quincoces og består af en barstol, h 69 cm, 6.270 kr., og skammel, h 39 cm, 5.910 kr. (Living Divani/Fiorini Trading).

Dagdrømmer

Favorit-daybeden denne sæson må være Yard med en lækker blød læderhynde og et smukt stel i bronzeret messing. Skabt af designeren Francesco Rota for italienske Lema.

LÆS OGSÅ: Upcoming Trends: Relieffet banker på 

Sommerens designnyheder


Bevaringsværdig

At opbevaring også kan være et smukt og skulpturelt møbel beviser italienske Hangar Design Group med deres enkle HAMPTON CABINET. Opbevaringsmøblet er fremstillet ved hjælp af både traditionelt træarbejde og moderne teknikker i en kombination af eg og bruneret metal. Laves på bestilling (Rossato).

Sort sol

Pendlen blev skabt i 70erne af den franske designer Bertrand Balas og er nu relanceret i en hvid og en sort kobberudgave. Ved første blik ligner den en klassisk lampe, men når lyset tændes, giver titlen HERE COMES THE SUN mening, da lampen omgives af en aura af lys (Roomstore).

Sommerens designnyheder

LÆS OGSÅ: 3 hotte boligtendenser du ikke kan ignorere

Apparatus’ møbelpremiere

Sommerens designnyheder

Det New York-baserede designstudie Apparatus er mest kendt for deres smukke lampedesign, der herhjemme forhandles hos Oliver Gustav Studio. Nu har duoen skabt deres første møbelkollektion ved navn Portal. Her er det PORTAL COFFEE TABLE, der er fremstillet af sandblæst ask, som giver møblet en smuk, rustik overflade, 40.099 kr. (Apparatus).

Finsk form

Bordet EDI er skabt af det svenske designstudie Claesson Koivisto Rune i bæredygtige materialer ved hjælp af vedvarende energi. Producenterne bag er den finske møbelproducent Nikari, der har hentet træet fra en nærliggende skov og udelukkende brugt energi fra det lille vandkraftværk, der er placeret ved siden af Nikaris hovedkontor og atelier. Selve designet minder om de klassiske rustikke landkøkkenborde – robust, enkelt og blottet for dekoration. Fremstilles på bestilling (Nikari).

Sommerens designnyheder

LÆS OGSÅ: Charlotte Perriand - Æstetikeren

Under bordet

Det smarte, pladsbesparende SKRIVEBORD FJU fra italienske Living Divani er designet af det unge tyske designfirma Kaschkasch. Skrivebordet monteres på væggen og kan vippes op, hvorved det med to aflange rum kan fungere som holder for magasiner eller kontoratikler. Bordet af eg fås både i en naturlig og i en sortbejdset udgave, fra 5.056 kr. (Living Divani/Fiorini Trading).

Hængt op

PE COATRACK, der er tegnet af den tyske designer Florian Saul, er et godt bud på en knagerække, der er smuk og fylder minimalt. Og så er den skabt af træ og læder, der kun bliver smukkere af at blive brugt (Florian Saul).

Sommerens designnyheder

LÆS OGSÅ: Møbler med et tidløst formsprog

Københavner hynder

Københavnerstolen har fået en fin ny hynde. KBH Seat hedder den og fås i nubucklæder i forskellige farver. Hynden kan også anvendes til andre stole, 1.850 kr. (Københavns Møbelsnedkeri).

Sid smukt

Sommerens designnyheder

Den anerkendte designer Konstantin Grcic har i samarbejde med Mattiazzi skabt stolen Clerici, der forener enkelt design, gedigne materialer og ypperligt håndværk. Stolen fås med og uden polstret sæde, i natureg eller bejdset ask (please wait to be seated).

Flot fuldmåne

Britiske Jasper Morrison har i samarbejde med lampeproducenten Flos skabt gulvlampen Superloon, der er inspireret af en lysende fuldmåne. Lampen er et godt bud på, hvordan den nye led-teknologi kan udnyttes både praktisk og æstetisk. Selve cirklen/solen er skabt af en papirtynd cirkel, der er placeret på en base af tre metalben. Lampeskærmen kan drejes 360 grader (Flos).

På plads

Sommerens designnyheder

Det danske designbrand Karakter lancerer nu SQUARE SYSTEM af Joe Colombo, en helt fantastisk serie metalskabe og -reoler, der giver lyst til at rydde op i gemmerne og sætte yndlingstingene på plads, fra 3.995 kr. (Karakter).

Skatmat

Castle 18-03 er et eksklusivt bud på en alternativ lysekrone af Jason Miller skabt i røget glas. Selve formen på glassene er inspireret af tårnet fra et skakspil. Kontakt forhandler for pris (Roll & Hill).

Italiensk Elegance

Lækre materialer og de fineste former finder man hos den italienske møbelproducent Galotti&Radice, der ifølge rygterne snart kommer til Danmark. Sofabordene GOLDEN MOON og skabet TAMA er blandt nyhederne, der blev præsenteret under Milan Design Week (Galotti&Radice).

Lissonis Lipp

LIPP-LÆNESTOLEN er polstret i et af tidens hotte materialer, den smukke velour. Stolen er en del af en serie skabt af den verdenskendte designer, italienske Piero Lissoni, 27.380 kr. (Living Divani/Fiorini Trading).

Sommerens designnyheder

LÆS OGSÅ: Ilmari Tapiovaara - Demokratisk Design

Bottega sofa

Sommerens designnyheder
Sommerens designnyheder

De fleste forbinder det italienske luksusbrand Bottega Veneta med eksklusive tasker, men nu har firmaet udvidet deres læderkollektion med tilbehør og møbler til hjemmet. Vores favorit er Tassello-modulsofa i ruskind (Bottega Veneta).

Multimøbel mesteren

Sommerens designnyheder

En daybed, der kan fungere som sofa, et skrivebord med indbyggede hylder, belysning eller en reol, der også er en læsekrog med lænestol, bord og lampe. Der er en tendens til, at de unge designere skaber multifunktionelle møbler, der bidrager til en mere dynamisk og fleksibel måde at indrette sig på. Vi er begejstrede for italienske Federico Peri, som udfordrer den konventionelle definition på et møbel. Hans design er på alle måder ‘conversation pieces’ med et udpræget interaktivt aspekt (Federico Peri).

Dixon delight

Den britiske designer Tom Dixons forkærlighed for industrielt design og metaller kommer særligt til udtryk i den nye lampeserie COG LIGHTS i massivt, messingbelagt aluminium. Fra 3.650 kr. (Roomstore).

Cirkel rund

Den israelskfødte designer Ron Gilad har en legende tilgang til design. Hans seneste møbel er det skulpturelle spisebord SFERA, skabt af et messingbelagt stålstel med klar glasplade. Bordet er skabt for den italienske møbelproducent Molteni & C, der forhandles af Interstudio.

LÆS OGSÅ: Vi vil have møbler med historie