Kom med til Designskolen Koldings Julebazar

Kom med til Designskolen Koldings Julebazar

Igen i år slår Designskolen Kolding dørene op til sintraditionsrige julebazar, hvor der er mulighed for at købe kunst, unika og designs, skabt af nuværende og tidligere studerende.

Igen i år slår skolen dørene op i weekenden den 29.-30. november kl. 10-17.

Her vil omkring 100 studerende have opsat markedsboder fyldt med med tasker, møbler, smykker, plakater, tøj og meget, meget mere. Alt sammen skabt af de unge designere, der selv vil være til stede og fortælle om processer, overvejelser og produkter.

Designskolens hyggelige café kræser om de besøgende med lækkert til ganen. Det er de studerendeselv, der arrangerer den årlige julebazar, som efterhånden er blevet lidt af et tilløbsstykke. Sidste år slog 3.000 besøgende vejen forbi.

Der tages 20 kr. i entré ved indgangen. Overskuddet fra entreen går til en fond, de studerende har oprettet.

Se mere på www.designskolenkolding.dk

__________

TILBUD: 6 numre af RUM Interiør Design + Uldplaid fra Normann Copenhagen

LÆS OGSÅ: Shop i farver: Nordisk moderne

LÆS OGSÅ: A la Acne AW14: Soft camel