Papirblomster diy
SPONSORERET indhold

Mød blomsten, der aldrig dør – og lav den selv!

Friske blomsterbuketter har altid været fast inventar i hjemmet, men de tørrede buketter sniger sig ind som en mere holdbar løsning, der vækker glæde i længere tid. Med crepepapir, elefanttråd og en god portion glimmer kan du selv skabe evighedsbuketter, der holder som de tørrede, men har farven fra de friske.

Af:: Julie Wittrup & Mikkel Dahlstrøm/Another Studio Foto: Julie Wittrup & Mikkel Dahlstrøm/Another Studio
16. nov. 2020 | Bolig | ALT for damerne

Det er sjovt at lave papirblomster, der rent faktisk ligner den ægte vare, men du kan også gå i en anden grøft og ”skilte med”, at blomsterne er kunstige. Lav blomsterne i vovede farver, drys med glimmer, og lav for eksempel en af stilkene lilla. Det giver blomsterne og den færdige buket et eventyrligt udtryk.

Papirblomster_i_vase.jpg

Prikken over i’et er at placere dine færdige blomster i smukke vaser. De kan både samles i en buket, men man lægger også mere mærke til hver enkel, hvis de får lov at stå alene. Spred dem derfor ud i mange forskellige vaser i en klynge på bordet.

LÆS OGSÅ: Sådan laver du fine vintergækker og tulipaner i crepepapir

Materialer.jpg

Sådan laver du en papirblomst

Det skal du bruge:

  • Elefanttråd
  • Træperler
  • Crepepapir
  • Glimmer
  • Limpistol
  • Saks
  • Bidetang

For at lave en blomst skal du bruge en stilk, der laves ud af elefanttråd, en træperle til blomstens midte, der limes fast med limpistol, crepepapir, en saks og både hobbylim og en limpistol. Webshoppen Kreanord sælger et samlet kit, der er nemt at gå til, hvis det er første gang du springer ud i blomsterkunsten.

Sådan gør du:

  1. Lim træperlen fast på elefanttråden med limpistolen, og beklæd derefter trækuglen med crepepapir klippet ud i en firkant med målene 4 x 4 cm.
  2. Klip et stykke crepepapir der måler 4 x 7 cm. I dette stykke klippes fine frynser 2/3 ned i papiret, så de lige akkurat ikke slipper.
  3. Sno spidserne med tommel- og pegefinger, så de bliver spidse i udtrykket. Lav stykket bredere, hvis du ønsker længere støvdrager. Dyp spidserne i lim og derefter i glimmer, hvis du ønsker glitrende spidser.
  4. Til sidst sættes stykket fast lige under trækuglen på elefanttråden og snos derefter omkring.
  5. Nu skal blomsterbladene monteres.
  6. Klip dem i den størrelse og form, du ønsker. Lav enderne firkantede, så der er mere crepepapir til at hæfte med på elefanttråden.
  7. Klip gerne bladene i forskellige størrelse, og sæt de mindste på først og de største på til sidst. Skab et smukt og færdigt udtryk ved at beklæde hele elefanttråden med crepepapir, så den i stedet forvandles til en fin blomsterstilk. Bredden skal være 1 cm, og længden afhænger af stilkens længde.
  8. Put lim på crepepapiret og sæt det fast lige under blomsterhovedet og sno stykket rundt og ned af elefanttråden. Hvis du løber tør undervejs, klipper du blot et nyt stykke og hæfter de to sammen med lim.

Papirblomster.jpg

Eksperimentér med bladtyper, når du laver blomsterne. Du kan både klippe dem spidse i enderne eller runde, gøre dem smalle eller brede. Hver type blad giver vidt forskellige blomster og udtryk.

LÆS OGSÅ: Kamilla har succes med sine papirblomster på Instagram: Det tog for alvor fart efter lock-down

Reol.jpg

Når du sidder ved skrivebordet og laver dine blomster, er det en god idé at have en masse vaser stående, hvor hver enkelt blomst kan stå og tørre. De kan nemlig godt være skrøbelige i tørringsprocessen, hvis de blot lægges på bordet og enten sætter sig fast til underlaget eller bliver flade i den ene side.

Papirblomsterkrans

Blomsterne behøver ikke nødvendigvis monteres på elefanttråd. Forvandl i stedet dine mange papirblomster til en smuk krans, der kan pynte som et kunstværk på billedvæggen.

Papirblomsterkrans 

Sådan gør du:

  1. Kransen er lavet ud af en renseribøjle, der formes nogenlunde rund.
  2. Derefter klippes en lang strimmel af den farve crepepapir, du vil dække renseristålbøjlen med. Sno crepestrimlen om kransen, og lim den fast.
  3. Derefter kan du evt. montere et par stilke tørrede blomster med ståltråd for at give kransen volume.
  4. Til sidst placerer du papirblomsterne, der limes på med limpistol.

Trin for trin videoer

På Youtube findes der et væld af udførlige videoer, som viser, hvordan de smukke blomster laves trin for trin.

Vi har samlet nogle af dem herunder:

Nellike

Valmue

Anemone

Pæon

Kornblomst

Rose

Lilje

Magnolia

Mistelten

Anbefalet til dig