Premiere på filmen "Materialists" Carla Mickelborg.
Peter Hauerbach
Carla Mickelborg har landet drømmejobbet
En stor drøm er gået i opfyldelse for Carla Mickelborg.
Efter år med ambitioner, hårdt arbejde og en stor portion tålmodighed er det endelig blevet Carla Mickelborgs tur til at stå i front for et stort tv-program. Hun er nemlig blevet vært på den nye sæson af "Love Island", hvor hun har overtaget stafetten fra Lisbeth Østergaard, der var vært på første sæson tilbage i 2018.
For Carla er det langt mere end bare et job. Det er en mangeårig drøm, der endelig går i opfyldelse.
- Jeg har i lang tid godt villet være vært. Siden jeg fandt ud af, at jeg ikke var den bedste skuespiller, tænkte jeg: Hvad kunne jeg så godt tænke mig at være? Og det var egentlig tv-vært. Det er mange år siden, og nu er det sket, fortæller Carla, da Realityportalen taler med hende på Gran Canaria forud for optagelserne.
Artiklen fortsætter under videoen af Carla...
For Carla giver det perfekt mening, at hendes første store værtssucces netop er et program, der handler om kærlighed. Det er et tema, som hun i mange år har arbejdet med på sine egne kanaler.
LÆS OGSÅ: Rosa Hatting afslører diagnose: "Ved ikke, hvor jeg skal gøre af mig selv"
- Jeg sluger alle kærlighedsprogrammer, jeg elsker det. Så at det er et kærlighedsprogram, jeg skal være vært på, det giver rigtig god mening. Alt, hvad jeg laver på min Instagram handler om selvkærlighed, så kærlighed er temaet i mit liv, så det med at være vært på et kærlighedsprogram, det er jeg mega taknemlig for, siger Carla.
At Carla i dag står som vært, er resultatet af både vilje og vedholdenhed. Selvom hun længe har ventet på muligheden, føler hun allerede, at hun har noget erfaring, hun kan trække på.
- Det er en stor hjælp, at jeg har lavet skuespil. Jeg ved lidt, hvad det kræver at kunne noget. Man er nødt til at øve sine replikker, så man kan lege lidt mere med det og få sin personlighed ind, fortæller Carla, der også har fået værtstræning op til optagelserne.
- Den allervigtigste træning er det her med at vide, at jeg er castet, som den jeg er, så jeg skal ikke ind og kopiere nogen anden og gøre, hvad de tidligere har gjort, og det er den største release. Derfor er jeg glad for at være i præcis den her rolle, fortæller Carla.
LÆS OGSÅ: WHAT: "X Factor"-deltager med i det nye "Love Island"
Der er ikke mange uger til, at sæson 2 endelig ruller over de danske tv-skærme efter syv års pause. 11 håbefulde singler er alle trætte af den overfladiske datingkultur i Danmark og ønsker at finde ægte kærlighed på Gran Canaria.
"Love Island" får premiere 12. august 2025 på Viaplay.
Spil med på dagens krydsord