Eurowoman er Danmarks ældste og mest læste månedsmagasin for kvinder. Vi inspirerer intelligente kvinder, der elsker mode og kultur, og præsenterer dem for de nyeste tendenser. Og dem er der mange af. De seneste tal viser, at 126.000 læser med hver måned ifølge læsertallene fra Gallup.
Vi udkom første gang i 1998 med Laura Christensen på forsiden, hvor hun fortæller om, hvordan det er at være børnestjerne og blive genkendt. Dengang var skuespilleren blot 14 år gammel og kendt for sin rolle i ’Riget’ og ’Taxa’.
”Det er lidt underligt, når man går på gaden, og folk peger. Men det er noget, man må leve med.”
Det efterfølgende nummer havde Camilla Gregersen på forsiden, og herefter var det Suzanne Bjerrehuus iført et mere end atypisk outfit, som du kan se her. Missionen dengang var at skabe en pendant til Euroman – for kvinder. I et års tid indeholdt bladet blandt andet faste elementer som mad. Der blev også skrevet om politik, rengøring og sex. Men efter knap et år ændrede profilen sig til i højere grad at blive det danske svar på Vogue, vi kender i dag, med fokus på moden og kultur. Hvorfor, fortæller Eva Kruse, bladets første chefredaktør her:
”De første par år famlede vi os lidt frem, for der var ingen tilsvarende blade, vi kunne spejle os i, og hver gang vi bevægede os for langt over i Euromans emnefelt, tabte vi faktisk læsere. Det kan godt være, at Euroman kunne slippe af sted med at skrive en stor artikel om overvågningsfirmaet Echelon, men hvis vi tog en lignende artikel op, kunne vi mærke, at det ikke var i Eurowoman, vores læsere ville have den slags. Det fik de fra deres Weekendavis eller andre kilder,” siger hun i bogen ’Eurowoman 15 år – De bedste forsider’, der blev udgivet i forbindelse med bladets 15 års jubilæum i 2013.
Gennem tiden har bladet beskæftiget en lang række af branchens allerbedste mennesker.
Flere begår sig stadig i branchen, og nogle er sidenhen blevet kendte ansigter. Blandt andet Uffe Buchard og Kim Grenaa, som fra 1999-2002 var moderedaktører på magasinet.
”På det personlige plan brugte vi Eurowoman til at banke dørene ind hos de udenlandske modehuse. De havde stort set aldrig arbejdet med danske blade før, og vi brugte gladelig vores sparepenge og tid på at rejse rundt til de store modeuger. Det var vores mission: At få de store mærker i bladet. Der var jo ganske få store designere, så vi blev nødt til at få nogle relationer til de udenlandske mærker, der var hotte dengang,” siger Uffe Buchard i jubilæumsbogen.
Eurowoman har gennem tiden været et spejl for, hvad der rør sig i samfundet og især på modefronten. Vi har kontinuerligt kurateret og præsenteret tidens tendenser, men også været med til at sætte dagsordenen. Det har vi blandt andet gjort, da vi lavede vores første ”green issue” i 2008 med fokus på bæredygtighed, som i dag er en langt mere betydelig del af vores forbrug, end det var dengang.
I juli 2017 brugte vi vores position som det mest læste kvindeblad til at slå et stort slag for diversitet med vores store kropsnummer med tre forskellige modeller på forsiden; den kurvede, den transkønnede og pinup-modellen. Hvorfor vi valgte at gøre det, kan du læse her i lederen fra julinummeret, hvor chefredaktør Anne Lose blandt andet skriver:
”Vores kropstema har været længe undervejs. Selv om vi nok vil blive skudt i skoen, at vi ved at putte tre forskellige kvinder og kropstyper på forsiden denne måned bare forsøger at være med på tendensen, mener vi det alvorligt. Vi har gennem længere tid været i gang med at udvide normen for, hvilke kvindetyper og modeller vi måned efter måned portrætterer i Eurowoman.”