Fra #1 til #200: Se forsiden og få historien

I andledning af, at vi sender Eurowoman #200 på gaden, har vi kigget arkiverne igennem for sjove anekdoter og forsider med rubrikker og udtryk, der er så skøre, at det er utroligt. Eksempelvis den med Suzanne Bjerrehus med grønt hår og Medina med paryk. Eller den, hvor modellen faldt i søvn på sin kollegas bagdel midt i shootet. Og så er der dem, som med tiden er blevet klassikere. Tag med på vores rejse fra #1 til #200.


Nr. 1, april 1998, Lise Leonhard Hjorth, daværende moderedaktør:
- Udfordringen ved at bruge en på det tidspunkt 14-årig Laura Christensen på forsiden var, at hun ikke måtte ligne en Lolita-type. Det var ikke en helt nem proces at få alle på den nye redaktion til at være enige. Den daværende chefredaktør og art directoren blev faktisk så meget uvenner med Eurowomans direktør, Peter Linck, at de gik, tre uger før bladet skulle i trykken. Jeg synes nu, at forsiden, som blev skudt af Henrik Bülow, lykkedes godt alligevel, og at Laura har den rette blanding af uskyld og ung kvindelighed. Den har noget over sig, som man husker mange år senere.



Nr. 3, juni 1998, Robin Skjoldborg, fotograf:
- Jeg havde egentlig først taget nogle mere enkle billeder af Suzanne Bjerrehuus til dette nummer, bl.a. et, hvor hun var i en fin armyskjorte. Men art directoren dengang ville gerne have noget mere vildt og hightech, der afspejlede Suzannes daværende tv-program Surfing Suzy. Så vi måtte tilbage i studiet, hvor jeg tog udfordringen op. Det er sjovt at se forsiden i dag, selv om jeg ikke kan se så meget af min egen stil i den – det var ikke lige mig med den styling. Men Suzanne var utrolig sød at arbejde sammen med. Hun er virkelig en fest.



Nr. 19, oktober 1999, Uffe Buchard og Kim Grenaa, daværende moderedaktører:
Uffe: - På denne forside kan man se, at vi havde fået nogle instruktioner om, hvordan en forside burde se ud for at sælge. Der er noget vind i håret og tekst i farver for at få det til at se indbydende ud.
Kim: - Man retoucherede ikke billederne dengang, og det kan man også se på denne forside, hvor man måske lige ville have ensartet Lykke Mays hud. Omkring 2000-01 blev det mere almindeligt at retouchere i Danmark, men før da måtte man sende billederne til London, hvis man ville have rettet noget til, og det var dyrt.



Nr. 25, april 2000, Uffe Buchard og Kim Grenaa, daværende moderedaktører:
Kim: - Dette er den engelske topmodel Rachel Kirby i Dolce & Gabbana. Rachel var ret hot dengang.
Uffe: - Sættet fra Dolce & Gabbana kostede 258.000 kr. Efter magasinet udkom, fik vi opringninger fra folk, der simpelthen ikke troede på prisen. Men netop fordi tøjet var så hundedyrt, skulle Rachel også smile på forsiden, så det ikke kom til at virke for arrogant.
Kim: - Jeg kan huske, at det sæt tøj var så tungt, at man ikke kunne holde det ud i strakt arm.



Nr. 34, januar 2001, Helena Christensen, forsidemodel:
- Jeg kan huske, at jeg følte mig meget fin på denne forside. Jeg var vild med farverne og rosen. Det var meget mig. Der var noget prinsesseagtigt over stemningen, og jeg har sådan et lidt royalt udtryk i ansigtet. Makeuppen og håret var også rigtig godt valgt, men jeg tror faktisk, at den ene ørering ved en fejl røg ned i min taske under skydningen. Jeg var rigtig glad for forsiden, da den kom ud, og syntes, at den var klassisk og farverne superskønne. Min farmor elsker den faktisk også og kommenterede den dengang med et: “Så nydelig du kan se ud, der kan du bare se."
Nr. 59, februar 2003, Eva Kruse, daværende chefredaktør:
- Jeg hadede denne forside, for jeg syntes, at modellen lignede Fran fra serien The Nanny med det der høje hår. Det har helt sikkert været Gucci-kjolen designet af Tom Ford snarere end håret, vi gik efter. I dag kan jeg også ærgre mig over, at hun har Eurowoman-logoet hen over panden. I dette nummer havde vi et interview med Sidse Babett Knudsen, som senere på året medvirkede i Den eneste ene, der jo blev et kæmpe hit. Problemet var bare lige, at ingen kendte hende endnu, da dette blad kom på gaden. Der skulle vi nok have ventet lidt med at profilere hende, men vi ville så gerne være først.



Nr. 66, september 2003, Tine Gils, daværende art director:
- Jeg kan huske, at det var første gang, vi benyttede os af den her slags siddende positur på en forside. Stillingen blev lynhurtigt døbt ‘skovskider-stillingen’, og det må jo i bund og grund handle om, at de fleste på redaktionen havde en fortid i Det Danske Spejderkorps. Fra da af var det lidet flatterende ord det, man associerede den forside med. Set i bagklogskabens lys er der flere uheldige faktorer, der knytter sig til posituren. Dels kan man sige, at modellens kropssprog er meget lukket. En forsides fornemmeste opgave er jo at invitere læseren indenfor i magasinet. Dels sker der noget med lemmerne, når man sidder sådan. Har hun virkelig kun én arm, den stakkel? Og hvorfor er hendes fødder så store i forhold til resten af kroppen? Når det er sagt, synes jeg, at modellen var både køn og sympatisk. Man kan diskutere, om vi fik udnyttet hendes fulde potentiale.


Nr. 78, september 2004, Renée Toft Simonsen, forsidemodel:
- På denne forside arbejdede jeg sammen med Søren Hedegaard, som stod for hår og makeup, fotografen Andreas Sjödin og stylisten Louise Amstrup (som siden er blevet designer, red.). Jeg var 39 år og dermed en lidt ældre model, end hvad Eurowoman normalt havde på forsiden. Ellers kan jeg ikke rigtig huske så meget fra den skydning. Jeg er nok blevet gammel og senil.


Nr. 80, november 2004, Søren solkær Starbird, fotograf:
- Det var en af de sjoveste og mest pinlige fotosessions, jeg har lavet. Den foregik på en lille eksklusiv restaurant i Københavns Nordvestkvarter, og jeg fotograferede også, mens Iben Hjejle interviewede Casper Christensen og Frank Hvam. Jeg måtte lægge øre til tåkrummende historier fra bl.a. Frank, som berettede om, hvordan han var 16 år, før han fandt ud af, at han var den eneste, der lå på alle fire, når han onanerede! Forside-shootet foregik op ad restaurantens storblomstrede tapet. Tre mennesker på en forside, hvoraf de to dannede par, var lidt af en udfordring. Vi endte med Frank, der flettede fingre med Iben – og Casper på vej mod nye eventyr.


Nr. 87, juni 2005: Jeppe Mydtskov, booker, Unique Models:
- Når jeg ser forsiden med Freja Beha nu – hendes første for Eurowoman – tænker jeg på den gamle amerikanske cigaretreklame for Virginia Slims med sloganet ‘You’ve come a long way, baby’. Jeg tænker altid på, hvad det er med en pige som Freja, der gør, at hun skiller sig så meget ud fra mængden. I disse tider er man nærmest bange for at bruge udtryk som ‘X-faktor’ eller ‘kant’, ‘edgy’ osv. Men det er nok lige dét, det drejer sig om i dette tilfælde. Starten af Frejas karriere var lidt træg her på det danske marked. Jeg havde booket hende til et Bruuns Bazaar-show – hendes første show – dagen før vi skulle til Milano, for at designeren Miuccia Prada kunne møde hende. Freja blev ikke bare booket til at gå showet eksklusivt, men blev også valgt af Prada til at være åbningspigen. Derefter var der ikke rigtig nogen problemer med at få hende booket længere.

Nr. 92, november 2005, Mille Dinesen, forsidemodel:
- Det var min første forside og et af mine første fotoshoots overhovedet. Det var en brydningstid for mig, hvor jeg gik fra totalt ukendt nyudklækket skuespiller til landskendt over night. Jeg husker, at jeg var på toppen over makeupartisten. Less is more er altid god stil, og så var hun hurtig, hvilket min utålmodighed blev glad for. Det var en udfordring for mig at styre min til tider voldsomme mimik. Jeg er glad for at lave ansigter og måske endnu mere, når jeg er usikker og på fremmed grund. Da forsiden kom ud, syntes jeg bare, det var vildt at være på forsiden af et modemagasin. Det overskyggede dengang min detaljerede kritiske indgangsvinkel. Jeg bliver stadig glad, når jeg ser dette billede, for det minder om en ny og spændende tid for mig og min karriere.



Nr. 100, juli 2006, Uffe Buchard og Kim Grenaa, stylister:
Kim: - Jeg foreslog den daværende moderedaktør, As Øland, at hvis vi skulle lave noget sammen igen, så kunne det være sjovt at gøre det i forbindelse med Eurowomans nr. 100. Det er typisk mig at få sådan en idé, og det var et logistisk helvede at få til at gå op med alle de piger. De er ikke fotograferet samtidig, men sat sammen senere hen. Men det var da smaddersjovt at arbejde med alle de forskellige modeller, som havde været med i Eurowoman gennem årene, som fx Louise P, Freja Beha og Lykke May.
Uffe: - Det gav en eller anden form for evidens af, at Danmark virkelig er storeksportør af meget smukke piger til modebranchen.


Nr. 102, september 2006, As Øland, daværende moderedaktør:
- Dengang i 2006 var vi på Eurowoman inde i en periode, hvor vi prøvede nye fotografer af som fx Sigurd Grünberger, der skød denne forside, og derudover også nye modeller. Gertrud Hegelund var helt ny på det tidspunkt og en helt igennem skøn model. Hun havde den der lækkerhed, som man efterlyser til en forside: Sundt hår, sund hud og helt igennem sådan et look, man gerne selv vil have. Hun holder stadig i dag og har fået en stor international karriere, fordi hun har denne klassiske, åbenlyse skønhed. Hendes søster Agnete kom senere ind fra siden, og så var der pludselig to af slagsen. Gertrud er elsket af alle makeupartister, fordi hun har et ansigt, som er fantastisk at arbejde med – man kan sige, at råvarerne bare er i orden på den pige.

Nr. 114, september 2007, Dennis Stenild, fotograf:
- Jeg har altid syntes, det var en fornøjelse at arbejde med Eurowoman-holdet på forsider og modeserier, og denne forside var ingen undtagelse. Modellen Maria Gregersen var også fantastisk, og jeg synes stadig i dag, at forsiden har et rent og meget smukt udtryk, der holder endnu. Måske lige bortset fra de farvede fjer.


Nr. 115, oktober 2007, Camilla Frank, daværende chefredaktør:
- Vi fik Freja Beha til denne forside på det tidspunkt, hvor hun var det hotteste hotte herhjemme, så jeg var ret stolt. Bogstaverne på forsiden var derudover forhøjede og papiret mat, og vi syntes alle sammen på redaktionen, at det var genialt pænt. Inwear havde den sæson fået Freja til at gå deres show under modeugen, så vi lavede et samarbejde med dem for at få hende på forsiden. Det siger noget om, hvor anderledes tiderne var dengang, at Freja, som i dag er en kæmpe international stjerne, gik i et show under Københavns modeuge.


Nr. 128, november 2008, Anne Lose, chefredaktør (daværende skønhedsredaktør):
- Denne efterårsforside med topmodellen Daria Werbowy blev til i samarbejde med Lancôme, som hun dengang var kampagnepige for. Jeg mødte Daria i Paris, hvor hun var med til at lancere en særlig beauty-kollektion for Lancôme, og efterfølgende skød fotografen Greg Kadell hende i den smukke Lanvin-kjole. Efter aftale med Lancôme fik vi lov til at bruge billedet som de eneste i Danmark, og jeg synes stadig, at Darias udtryk, den rosenrøde skrift og forsidens matte overflade går op i en højere enhed. Det er en forside, som Eurowoman-redaktionen stadig taler om.


Nr. 135, juni 2009: Trine Skjøth, makeupartist:
- Location var Hotel Phoenix i København, vores model så fantastisk ud, havde det perfekte makeupansigt og var superbehagelig og professionel at arbejde med. Vi sluttede af med at lave forsiden. Looket på selve serien var ‘wetlook’-hår og meget dramatisk makeup. Superflot, men ikke forsideegnet. Så håret skulle vaskes, og al makeup skulle af, før jeg kunne gå i gang med et nyt look. Der var en lettere stresset stemning, idet modellen, som var fra Holland, skulle nå et tidligere fly hjem, end vi havde regnet med. Jeg kan huske, at jeg var lidt nervøs for, hvordan forsiden ville blive, men jeg var tilfreds, da jeg så den. Looket a la ‘lækker og sexet, Kate Moss er lige stået ud af sengen’ fungerede rigtig godt. I dag synes jeg nok, det ser lidt for babet ud, og håret er for stort og rodet. Men med det sagt synes jeg stadig, det er et skønt cover.


Nr. 142, januar 2010, Lea Holm Grønning, dav ærende art director:
- Hold da op, jeg fik præstationsangst, da jeg skulle lave denne forside. Vi kunne ikke selv få lov til at tage et billede af Kate Moss, så jeg måtte gå billedbureauernes arkiver igennem for at finde et, vi kunne bruge. Da vi så havde valgt det, skulle det igennem den helt store godkendelsesproces, før vi kunne få lov til at bruge det til en dansk magasinforside. Min opgave var at gøre billedet til ‘vores’, så jeg skulle finde et fedt grafisk udtryk, der gik med det sort-hvide portræt af Kate. Jeg tror, jeg lavede omkring 50 forskellige versioner, før jeg var tilfreds. Jeg synes, den spraglede grafiske tekst står flot til forsiden, selv om jeg gerne ville have haft, at den var helt tekst-fri bortset fra ‘Kate Moss’. Forsiden skiller sig stadig meget ud i forhold til de mere klassiske Eurowoman-forsider, og jeg er den dag i dag rigtig glad for den, fordi den er så meget ‘min’ hele vejen igennem.


Nr. 146, maj 2010, Sara Rostrup, skønhedsredaktør:
- Denne forside blev skudt i Florida uden for Miami. Det var supervarmt, og vi var ude på en hestefarm, hvor vi ikke følte os specielt velkomne, selv om vi betalte en god sum penge for en lille time med hesten. Modellen overraskede os lidt med sin alternative holdning til livet. Hun hadede Miami, varmen, sand, mænd etc. At hun heller ikke var særlig vild med heste, gjorde ikke skydningen nemmere. Vi endte dog alligevel med at joke og grine af det hele, og jeg tror faktisk også, at selv modellen fik en sjov dag til sidst.

Nr. 160, juli 2011, Sara Rostrup, skønhedsredaktør:
- Denne forside er skudt i dejlige Playa del Carmen i Mexico i 30 graders varme med blå himmel og solskin i januar måned. Forsiden var oprindelig en del af en skønhedsserie, vi lavede til magasinet, men en dag, hvor den daværende moderedaktør Rikke Christensen og jeg nærmest var alene på redaktionen, gik det op for os, at dette ville være en stærk og indbydende sommerforside. Og heldigvis fik den lov til at blive det.
Nr. 163, oktober 2011, Medina, forsidemodel:
- Det var en sjov oplevelse at arbejde med denne forside, ikke mindst fordi jeg skulle have paryk på. Mit eget hår var dengang kort og afbleget, men da de pitchede ideen om en paryk, var jeg alligevel meget imod det, da det normalt slet ikke er mig at gøre sådan noget. Jeg kunne ikke helt finde ud af, hvor de ville hen med mit udseende, men da vi endelig kom i gang, elskede jeg det. Det var faktisk fedt at se sig selv på en helt anden måde, og jeg nød shootet – og ikke mindst de to croissanter, jeg også lige fik plads til undervejs. Jeg var meget tilfreds med resultatet og syntes, at det var rart at skyde nogle billeder med et blødere udtryk, end jeg var vant til. Når jeg ser på forsiden i dag, er jeg stadig glad for, at de overtalte mig til den paryk, for mit rigtige hår var jo den tørreste høstak.

Nr. 173, august 2012, Gertrud Maria Bønnelykke, moderedaktør (dav ærende ass. moderedaktør):
- Da vi så det blå sæt fra By Malene Birger første gang, var vi ikke et sekund i tvivl om, at vi ville bruge det på en af vores sommerforsider. De smukke nuancer af blå, som går igen i både tøjet, forsideteksterne, baggrunden og selv i neglelakken ser smukt ud med himlen i baggrunden, og leopardprintet var prikken over i’et. Den danske model Caroline C., som er en af de største herhjemme lige nu, ser samtidig typisk skandinavisk ud med det skødesløse lyse hår og den naturlige makeup. Præcis som man gerne ville se ud den sommer.


Nr. 176, november 2012, Danny Christensen, fotograf:
- Det var superfedt at lave denne forside. Det var min første forside for Eurowoman, og jeg var rigtig glad for ikke blot vores smukke og seje model Caroline Brasch Nielsen, men hele det kreative team. Jeg husker det som en af de dage, hvor en flok fantastisk dygtige mennesker, som ikke kender hinanden, mødes, klikker, og det resulterer i en sjov dag med smukke billeder. Alle havde et smil på læben, og der var supergod kemi. Forsiden skulle godkendes ikke blot af Carolines agent, men også af Caroline selv, og der gik rygter om, at hun lige havde kasseret en hel historie for et andet magasin. Selvfølgelig blev den her dog godkendt. Både Caroline og vores team syntes, at forsiden blev rigtig flot, og hendes udtryk drager virkelig én ind. Det er ikke altid lige nemt at få så stærkt et udtryk frem, men der var god energi på skydningen, og det kan altid ses i billedet.



Nr. 186, september 2013, Anne Lose, chefredaktør
- Vores ekstra store "september-issue" med Helena iført den fantastiske lilla Stella McCartney-frakke var en af årets store sællerter. Helena er altid en fornøjelse at arbejde med og modeserien, der hørte til forsiden, fik virkelig god eksponering, især fordi der er et helt vildt smukt billede af hende iført en meget smuk, men også meget gennemsigtig blondebluse fra Julie Fagerholt Heartmade. Og jeg tror, at de fleste kvinder meget gerne ville have den bluse (og de bryster) derefter.


Nr 200, november 2014, Anne Lose, chefredaktør
I vores jubilæumsnummer i anledning af vores 200. udgave af Eurowoman har vi valgt at lave om på vores normale opbygning i magasinet. Det er vi spændte på at se, hvordan læserne tager imod. Vi har valgt at putte mere af det indhold, vi elsker, i og har derfor faktisk kun fem store blokke. Og så pryder topmodellen og en af Danmarks bedst klædte kvinder, Caroline Brasch Nielsen, forsiden og den eneste modeserie.

LÆS OGSÅ: Se teaseren for Monte Carlos nye tv-show