Guldknap 2020
SPONSORERET indhold

Årets Guldknap 2020

ALT for damerne hylder hvert år dygtige kræfter inden for dansk design med den ærefulde Guldknap-pris. Selvom intet i år er, som det plejer, kan du stadig være med til at bestemme, hvem prisen skal gå til.

Af: Redaktionen Foto: Redaktionen
25. maj. 2020 | Guldknap | ALT for damerne

I år har ALT for damerne valgt at nominere ti mindre danske og uafhængige brands i stedet for tre større, som vi førhen har gjort. Dette har vi valgt for at sætte fokus på mindre danske virksomheder i en tid, hvor Corona også har udfordret modebranchen.

Over de næste fire uger præsenterer ALT for damerne ti mindre og uafhængige danske brands i bladet. I hele perioden kan du stemme på de ti brands på ALT.dk.

Afstemningen slutter 6. juli, og vinderen kåres derefter.

LÆS OGSÅ: Her er de 10 trends, der kommer til at definere din sommergarderobe

Her er de ti nominerede

hofmann2.jpg
Hofmann Copenhagen

HOFMANN COPENHAGEN

Hofmann Copenhagen er især kendt for deres feminine snit, fine detaljer og modige valg af farver og mønstre. De har en særlig evne til at omsætte det til nyskabende musthaves og statement-pieces, som vi alle drømmer om. Især den legesyge tilgang til farver og print er kun blevet mere bemærkelsesværdige med årene. Stilen er feminin, klassisk og unik på én og samme tid.

CARCEL_WEB_07_1912202 1.jpg
Carcel

CARCEL

Carcel skiller sig ud fra den traditionelle modeindustri på flere måder, da de hverken arbejder med sæsoner eller kollektioner, men lancerer deres produkter i mindre oplæg. Deres kollektioner bliver produceret af kvindelig indsatte i fængsler i Thailand og Peru. De formår at balancere både æstetik og etik i en tid, hvor mode ikke længere bare er mode. Deres designs er enkle, holder længe og er klassikere vi alle burde have hængende i klædeskabet.

kokoon.jpg
Kokoon Copenhagen

KOKOON COPENHAGEN

I de sidste 10 år har Kokoon slået sit navn fast i branchen for sine lækre og stilsikre kreationer i den blødeste silke. De er mestre når det kommer til at skabe designs som har de mest elegante snit og falder smukt om kroppen. Stilen er feminin, klassisk og underspillet, og silkekjoler er blandt brandets absolutte kernekompetencer.

Proem_parades_Okt_1912839.jpg
Proem Parades

PROEM PARADES

Proem parades er en af de nyere spillere på det danske marked med deres opstart i 2019. Brandet har gjort sig bemærket med deres feminine designs der alle har referencer til herremoden. Stilen er feminin, eksklusiv og med fokus på materialer og snit, de går ikke på kompromis med noget, der er tænkt over enhver detalje i deres designs.  De producerer kun efter efterspørgsel så der er intet spild i deres kollektioner

190617_BAUM_PM_PRINT_433.jpg
Britt Sisseck

BRITT SISSECK

Det hele startede med en ´crispy´ skjorte og er blevet Britt Sisseck dogme, som mange kvinder nyder godt af. Britt Sisseck arbejder med kontraster, hvor det feminine møder det maskuline, og det klassiske møder det moderne. Hver style tilbyder den perfekte balance, hvilket holder dem evigt aktuelle. En af hendes styrker i kollektionerne er hendes altid smukke og farverige print som skaber opsigt, og giver kollektionen et mere unikt og personligt touch.

Tomorrow.jpg
Tomorrow Denim

TOMORROW DENIM

Tomorrow Denim gør det muligt for os at shoppe dansk denim med grøn samvittighed også leverer de godt design og gode produkter, hvor særligt jeans er en af brandets helt store styrker. Kollektionen består i dag af jeans, denimjakker, t-shirt og accessoires som sammen udgår den klassiske garderobe.  Det er ikke bare denim deres kollektioner er fyldt med karakter og power, især deres taljerede denimjakker sidder som en drøm og hver eneste model af de forskellige jeans kan noget særligt.  

HOSBJERG_08.jpg
Hosbjerg

HOSBJERG

Hosbjerg formår at ramme et perfekt miks mellem det feminine og sporty og efterlader stor mulighed for at kombinere styles på kryds og tværs i et legesyg og personligt look. Hosbjerg laver alt fra sporty sweatshirt til feminine kjoler i fine prints. Alt sammen til priser, der giver os råd til at være stilfulde.

APOF.jpg
APOF

APOF

Siden 2017 har APOF forkælet kvinden med fine print, farver og materialer, simple og lette silhuetter. De er kendt for deres tidløse designs i høj kvalitet og deres afslappede og komfortable univers. Deres kollektion består af feminine kjoler, blomstrede liberty skjorter, nederdele, shorts og bukser.

Milsted2, Christian Høyer.jpg
Milsted

MILSTED

Gennem otte kollektioner har Milsteds univers bestået af unikke underspillede skjorter, smukke kimonoer og pyjamasser i de fineste blomstrede liberty materialer. Brandet har øje for de naturlige materialer og elegante prints, der tilføjer et interessant look til din garderobe. Der er noget dejligt legende og barnligt over deres fine designs som gør at man bliver i godt humør af det.

ITEM STUDIO_1125.jpg
Item Studio

ITEM STUDIO

Enhver kvinde burde have et stykke ITEM STUDIO i klædeskabet. Designet er casual, tidløst og moderne, fine strukturer og karakteristiske detaljer med potentiale til at blive de mest elskede i garderoben på tværs af årstider med deres referencer til herremoden. Kollektionen består af strik, boksershorts, bukser og kjoler. Alt sammen i fine pastel nuancer.

LÆS OGSÅ: Vestiaire Collective-grundlægger: ”Hvis du vil investere sikkert, kan du ikke gå galt i byen med…”

Her kan du stemme om, hvem der skal vinde ALT for damernes Guldknap 2020. Afstemningen slutter den 6. juli, hvorefter vinderen kåres.

Årets Guldknap

ALT for damernes Guldknap er designet af Charlotte Lynggaard i 18 karat rødguld med brillanter. Mønsteret på knappen er inspireret af en antik blonde, som Charlotte har fundet på et loppemarked i Paris.

Hvad er ALT for damernes Guldknap?

Guldknap er ALT for damernes modepris, som hvert år hylder den danske modeindustri. Guldknappen er blevet uddelt i mere end 30 år. Tidligere er mærker som Gestuz, Mads Nørgaard, Stine Goya og Inwear løbet af sted med sejren. Vi nominerer, og I som læsere bestemmer, hvem den eftertragtede Guldknap-pris skal gå til.