-
Janni Ree bryder tavsheden: "Det er fuldstændig absurd"
-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
-
Janni Ree taler ud: Han var alkoholiker
-
Janni Ree skriver ny bog om mænd: Adskiller sig fra tidligere bøger
-
Janni Ree i ny stor satsning
-
SE VIDEOEN: Janni Ree skræmt fra vid og sans
-
Janni ramt af alvorlig sygdom: Hoster blod op
-
Nu sker det endelig: Janni og Karsten sammen igen
"Årgang 0"-Theresia følger hjertet: Stor beslutning bringer hende tættere på Rachel
Efter 20 år siger "Årgang 0"-Theresia farvel til de kendte rammer. Nu venter et nyt liv i Grevinge – tættere på datteren Rachel, sønnen David og med masser af nye oplevelser i vente.
Det er ikke hver dag, at man arbejdsmæssigt begynder et nyt kapitel som 60-årig. Men det er præcis, hvad der venter præst og den tidligere "Årgang 0"-mor Theresia Treschow-Kühl.
Et nyt præstekald sender nemlig hende og ægtemanden Lars Ellebye, 63, til Grevinge i Odsherred, hvor både en ny præstegård og hverdag venter.
Artiklen fortsætter under videoen.
Men selv om beslutningen føles rigtig, bliver det ikke let at sige farvel til Felsted Kirke i Aabenraa Kommune, hvor hun har haft sin base i næsten to årtier.
Det fortæller hun i et interview med HER&NU.
– Det er altid svært at tage afsked med sit sogn og den egn, jeg har boet i i næsten 20 år. Jeg kendte ikke Grevinge sogn, inden jeg søgte, men embedet lød spændende, ja, nærmest som om mit navn stod på jobbet, siger Theresia.
Det nye embede byder også på opgaver, som ligger tæt på hendes hjerte.
– Jeg skal undervise konfirmander med særlige behov som for eksempel unge mennesker, der er på autismespektret. Jeg har dog før undervist elever fra specialskoler og var glad for det.
Flytningen handler dog ikke kun om selve arbejdslivet, da den nye adresse på Sjælland også bringer Theresia og Lars tættere på deres voksne børn, Rachel og David, der begge bor i Københavnsområdet.
– Vi kommer begge fra Sjælland. David og Rachel bor jo i København, så det er lettere at mødes. Der er langt fra København til Aabenraa, men jeg glæder mig til, at vi skal ses noget oftere, fortæller hun.
Selvom et jobskifte i en alder af 60 år for nogle kunne føles som en afslutning, ja, så ser Theresia Treschow-Kühl det stik modsat.
– Det er altså fedt at få en ny stilling i en alder af 60 år - og nej, jeg går på ingen måde rundt med tanker om pension. Tværtimod. Det er sjovt at prøve noget nyt.
Mange danskere lærte Theresia Treschow-Kühl og resten af familien at kende gennem TV 2's populære dokumentarserie "Årgang 0". I 18 år blev familien og især børnenes udviklingen fulgt tæt – lige fra deres første år til de stod på tærsklen til voksenlivet.