Alexander Mainborg

"Bachelorette"-deltager er blevet gift

Alexander Mainborg Breitenstein er blevet gift.

logo herognu HER&NU HN

Der var bryllupsklokker at høre, da den tidligere "Bachelorette"-deltager Alexander Mainborg Breitenstein sagde ja til sin udkårne, Emilie.

Artiklen fortsætter under videoen:

Ægteparret deler den glædelige nyhed på Instagram, hvor de har offentliggjort et billede fra bryllupsdagen. På billedet kysser de nygifte hinanden, mens Alexander er iført et sort jakkesæt, og Emilie bærer en klassisk hvid brudekjole med slør.

- Mainborg Breitenstein, skriver de i opslaget efterfulgt af en ring- og hjerteemoji.

Alexander friede til Emilie under en ferie i Nicaragua sidste år. Parret mødte hinanden til en fest gennem fælles venner, og nu har de taget det næste store skridt i deres forhold.

Bryllupsfesten blev holdt på Kokkedal Slot i Hørsholm, mens vielsen fandt sted i Vor Frue Kirke i København.