De vil blive savnet: Dem mistede vi i 2025

De vil blive savnet: Dem mistede vi i 2025

HER&NU mindes de kendte personligheder, vi sagde farvel til i det forgangne år. 

logo herognu HER&NU HN

Det gamle år har taget mange berømtheder fra os. Vi mindes her nogle af de beundrede kendte mennesker – danske som udenlandske – som desværre ikke er iblandt os mere.

LÆS OGSÅ: Esben Dalgaard reagerer på Glenn Vindfeldts død

Artiklen fortsætter under videoen:

Jytte Abildstrøm siddende ved et bord iført en sort kimono.
Interview med Jytte Abildstrøm

Farmor fløj videre

Blot to dage ind i 2025 måtte vi sige farvel til festlige og farverige Jytte Abildstrøm. Den morsomme skuespillerinde, som blandt meget andet var kendt fra tv-serien ”Sonja fra Saxogade” og filmen ”Flyvende farmor”, blev 90 år. I 40 år drev hun sit eget teater i Riddersalen på Frederiksberg, hvor hun i 2024 helt fortjent fik sin egen teaterflise.

HOLLYWOOD, CA - SEPTEMBER 24: Actor Richard Chamberlain poses at an in-store appearance at the Virgin Megastore Hollywood to promote the DVD launch of the television series 'Shogun' and to promote his new book 'Shattered Love: A Memoir 2003'. on Tuesday, September 24, 2003 in Hollywood California. (Photo by Frazer Harrison/Getty Images)
Richard Chamberlain

Første-elskeren

”Dr. Kildare”, ”Shogun” og Tornfuglene” var tre tv-serier, der var med til at gøre Richard Chamberlain elsket over hele verden. Han spillede ofte førsteelsker og skjulte sin homoseksualitet af frygt for ikke at få de gode roller. Den amerikanske skuespiller døde 90 år gammel 29. marts.

Kjeld Nørgaard med Kaj på armen.
Kjeld Nørgaard.

Kajs stemme

Voksne, der var børn i 1970’erne, har set utallige tv-udsendelser med Kjeld Nørgaard. Han og Poul Kjøller var venner med Kaj og Andrea, og Kjeld Nørgaard var desuden Kajs stemme. ”Kaj og Andrea” gjorde comeback i 1999, hvor Kjeld Nørgaard igen gav den oprørske frø liv. Desuden var han en dygtig skuespiller på film og tv. Han døde 26. marts som 86-årig.

22nd February 1965: French film actress Brigitte Bardot during the filming of Louis Malle's 'Viva Maria!' in Mexico.

Sexsymbol med skarp tunge

Da Brigitte Bardot var 22 år, gjorde filmen ”Gud skabte kvinden” hende verdensberømt. Blondinen, der oprindeligt var brunette, var en feteret filmstjerne, indtil hun som 39-årig droppede skuespillet og blev dyrevelfærdsforkæmper. Hun var siden en skarp stemme i den offentlige debat og blev flere gange dømt for racisme. Bardot døde 28. december, 91 år gammel.

Pave Frans rækker hånden frem foran sig klædt helt i hvidt.
Pave Frans

De fattiges pave

2. påskedag meddelte Vatikanet, at 88-årige pave Frans var død. Han efterfulgte i 2013 pave Benedict, som valgte at træde tilbage. Argentinskfødte pave Frans blev af mange regnet for at være en progressiv pave, der ønskede en kirke ”for de fattige og med de fattige”. Han boede i et beskedent gæstehus og undgik al luksus.

Brian Wilson sammen med resten af gruppen Beach Boys iklædt jakkesæt.
Brian Wilson

Genial sangskriver

Brian Wilson, frontmanden i den amerikanske gruppe Beach Boys, stod bag utallige hits og smukke vokalharmonier. Trods et til tider omfattende stofmisbrug og et dårligt mentalt helbred skrev han geniale sange som ”God Only Knows”. Brian Wilson, der ses yderst til højre på billedet, døde 11. juni. Han blev 82 år.

Peter Lund Madsen i et beige jakkesæt og en stribet skjorte.
Peter Lund Madsen

Hjerne-Madsen

10. august var Peter Lund Madsen på cykel på vej fra Havnsø til København, da han fik et ildebefindende. Kort efter døde den populære læge og mediepersonlighed i en alder af bare 65 år. Peter Lund Madsen var en fremragende formidler af videnskabelige emner på tv og i radioen, og han optrådte desuden i flere succesfulde teaterforestillinger sammen med sin bror, Anders Lund Madsen.

Diogo Jota
Diogo Jota

Døden på landevejen

Fodboldens verden blev 3. juli ramt af en tragedie. Kort efter midnat kørte den 28-årige portugisiske landsholdsspiller Diogo Jota galt i det nordlige Spanien. Hans tre år yngre lillebror, André Silva, mistede også livet ved trafikulykken. Diogo Jota spillede til daglig i Liverpool F.C., og han var desuden en af verdens bedste FIFA-spillere på Playstation.

Jørgen Leth til Tour de France pressemøde ved den franske Cafe ved Sortedams Dosseringen.tirsdag den 16. juni kl. 10.00 2009
Jørgen Leth

Multikunstneren

En af Danmarks mest markante stemmer blev endegyldigt tavs 29. september. Jørgen Leth kommenterede i mange år ”Tour de France”, men han var også filmskaber, forfatter og meget andet. Han blev i 2000 udnævnt til honorær konsul i Haiti, hvor han var bosat i 20 år. I 2005 vakte han opsigt med selvbiografien ”Det uperfekte menneske, hvori han beskrev sit forhold til en 17-årig haitiansk pige. Den efterfølgende furore medførte, at han blev fyret som cykelkommentator på TV 2 – men få år senere blev han genansat. Jørgen Leth blev 88 år.

Landskamp Danmark-Armenien. Åge Hareide og Christian Eriksen
Landskamp Danmark-Armenien. Åge Hareide og Christian Eriksen

En af vor egne

Fodboldtræneren Åge Hareide blev nærmest regnet for at være dansker, da han med en imponerende sejrsstime kvalificerede vores herrelandshold til VM i 2018 og EM i 2020. For de præstationer blev han slået til Ridder af Dannebrog. Men den vigtigste kamp – mod en alvorlig sygdom – tabte han ulykkeligvis. Åge Hareide sov ind 18. december i en alder af 72 år.

Ozzy Osbourne klædt i sort med en sort eyeliner og langt, mørk hår.
Ozzy Osbourne

Mørkets fyrste

Black Sabbath-forsangeren Ozzy Osbourne døde 22. juli. ”Mørkets fyrste” blev 76 år. Det engelske heavy metal-ikon fik i begyndelsen af 00’erne en helt ny fangruppe, da han sammen med sin kone og to af sine børn medvirkede i realityserien ”The Osbournes”.

hertuginde Katharine af Kent iklædt en hvid kjole med multifarvede pletter.
hertuginde Katharine af Kent.

Hertuginden af Wimbledon

Det er ikke kun royalister, der vil mindes hertuginde Katharine af Kent. Tenniselskere vil huske hende for at overrække trofæer til vinderne af Wimbledon-turneringen – og for at trøste de tabende finalister. I 1994 chokerede Katharine af Kent ved – med dronning Elizabeths accept – at konvertere til katolicismen. Hertuginden sov ind 4. september i en alder af 92 år.

Diane Keaton iklædt en hvid blazer, hvid nederdel og hvide hansker.
Diane Keaton

Stjerne med stil

Amerikanske Diane Keaton var ikke bare en dygtig og morsom filmstjerne. Hun var også et stilikon. Hun fik sit store gennembrud i Woody Allens ”Mig og Annie” i 1977, og netop samarbejdet med Woody førte til mange uforglemmelige roller. Hun havde mange kendte kærester, men blev aldrig gift. Diane Keaton døde som 79-årig 11. oktober.

Paul Hüttel iklædt en cowboyskjorte.
Paul Hüttel

Elsket i ”Matador”

Hvad har tyske Herbert Schmidt fra ”Matador” tilfælles med arkivnissen Gyldengrød fra Pyrus-julekalenderne? De blev begge spillet af Paul Hüttel. Den alsidige skuespiller, som siden 1974 var gift med kollegaen Birthe Neumann, blev 90 år. Han sov ind 24. oktober.

Robert Redford iklædt en hvid blazer og sort skjorte.
Robert Redford

En af de største

En af Hollywoods største stjerner forlod denne verden 16. september. Robert Redford var en sublim amerikansk skuespiller og fik også stor succes som filminstruktør. Han var ophavsmand til Sundance Film Festival, som han navngav efter sin rolle i 1969-filmen ”Butch Cassidy and the Sundance Kid”. Robert Redford blev 89 år.

Dem mistede vi også

– 15. januar: David Lynch, amerikansk filminstruktør, 78 år

– 20. januar: Hanne Reintoft, socialrådgiver og politiker, 90 år

– 25. januar: Ole Neumann, barneskuespiller kendt som Lille Per, 77 år

– 3. februar: Bettina Heltberg, journalist og forfatter, 82

– 21. marts: George Foreman, amerikansk verdensmester i boksning, 76 år

– 1. april: Val Kilmer, amerikansk filmstjerne, 65 år

– 1. maj: Ingolf Gabold, dramachef for DR, 83 år

– 20. maj: George Wendt, amerikansk skuespiller, kendt som Norm i ”Sams Bar”, 76 år

– 2. juni: Poul Rudi, sanger og medlem af Four Jacks, 94 år

– 17. juli: Connie Francis, amerikansk sanger, 87 år

– 24. juli: Hulk Hogan, amerikansk wrestler, 71 år

– 23. august: Per Holst, filmproducent og instruktør, 86 år

 – 2. september: Morten Arnfred, filminstruktør, 80 år

 – 4. september: Giorgio Armani, italiensk modeskaber, 91 år

– 3. oktober: Patricia Routledge, engelsk skuespiller, kendt fra ”Fint skal det være”, 96 år 

– 10. november: Kaspar Rostrup, teaterdirektør og Oscar-nomineret instruktør, 85 år 

– 5. december: Christoffer Bro, dansk skuespiller og teaterdirektør, 90 år 

– 16. december: Hans Jørgen Bonnichsen, operativ chef i PET, 82 år 

– 22. december: Chris Rea, engelsk sanger, kendt for ”Driving Home for Christmas”, 74 år

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

De vil blive savnet: Dem mistede vi i 2025